Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier under en emission i banken i 2007. Særlig viden.

Sagsnummer: 178/2014
Dato: 21-09-2016
Ankenævn: John Mosegaard, Inge Kramer, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg, Finn Borgquist
Klageemne: Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
Ledetekst: Spørgsmål om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier under en emission i banken i 2007. Særlig viden.
Indklagede: Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører krav om erstatning for tab på lånefinansieret køb af Roskilde Bank aktier under en emission i banken i 2007.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i den daværende Roskilde Bank.

Ifølge årsoversigten pr. den 29. december 2006 havde klageren værdipapirer til en værdi på i alt ca. 10,2 mio. kr., hvoraf ca. 1 mio. kr. var pensionsmidler. Hovedparten af midlerne var 10.120 stk. Roskilde Bank aktier til en kursværdi på 6.592.269 kr. (kurs 651), der lå i et depot (-669). Engagementet bestod endvidere af blandt andet et udlån, et såkaldt aktieudlån og et udlandslån med restgæld på i alt ca. 2,9 mio. kr.

Under en aktieemission i Roskilde Bank med tegningsperiode fra den 12. marts til den 8. april 2007 købte klageren den 28. marts 2007 10.920 stk. aktier i Roskilde Bank for i alt 6.825.000 kr. Aktiekøbet blev finansieret af banken.

Under sagen er der fremlagt et ikke underskrevet eksemplar af en forbrugerkreditaftale, der er udskrevet den 21. marts 2007, vedrørende en kredit til klageren på 10 mio. kr. (konto nr. -076). Under særlige betingelser i kreditaftalen er det anført, at ”Nærværende kredit er ydet som en investeringskredit. Se i øvrigt vedlagte underskrevne allonge.”

Den 23. marts 2007 underskrev klageren en ”Allonge til kreditaftale [-073]”. Kontonummeret i allongen svarede til kontonummeret i kreditaftalen, bortset fra det sidste ciffer. Allongen indeholdt bestemmelser om sikkerhedsmargin m.v. for klagerens investeringsengagement. Endvidere fremgik blandt andet, at ”Kursværdien af aktier i et enkelt selskab må maksimalt udgør 20 % af den samlede sikkerhed.”

Den 28. marts 2007 sendte banken en låneaftale til klageren vedrørende et udlandslån på 10 mio. kr., der skulle udbetales i tjekkiske koruna (CZK). I følgebrevet til klageren anførte banken at ”Dette lånedokument erstatter den kreditaftale af samme størrelse, som du underskrev på mødet den 23. marts 2007”.

Under sagen er der fremlagt side 1-7 af klagerens årsoversigt pr. den 28. december 2007, der bestod af 8 sider. Det fremgår, at klageren havde værdipapirer til en værdi på i alt ca. 19,8 mio. kr., hvoraf ca. 1 mio. kr. var pensionsmidler. 8.171.314 kr. af midlerne var kursværdien af 25.060 stk. Roskilde Bank aktier (kurs 326) i depot -669. Engagementet bestod endvidere af blandt andet et udlån, et såkaldt aktielån og to udlandslån med restgæld på i alt ca. 13,9 mio. kr.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 oplyste Roskilde Bank, at den ikke længere opfyldte lovgivningens solvenskrav. Handlen med Roskilde Bank aktier blev herefter suspenderet. Banken blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Finansiel Stabilitet fik via et nyt selskab, der overtog navnet Roskilde Bank, til formål at afvikle den gamle Roskilde Banks aktiviteter.

I december 2010 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende omstændighederne omkring ”gammel” Roskilde Banks salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24. august 2008.

Den 2. december 2013 indgik Forbrugerombudsmanden en forligsaftale med Finansiel Stabilitet, hvorefter visse kunder fik tilbud om erstatning på 60 % af deres tab på aktier i Roskilde Bank. Af forligsaftalen fremgår blandt andet:

”...

På baggrund af denne undersøgelse har Forbrugerombudsmanden identificeret to aktiesalgskampagner i henholdsvis august-september 2006 og marts-april 2007, hvor der til et meget stort antal kunder er udsendt breve med ensartede opfordringer til at købe aktier i banken. Roskilde Banks rådgivning til kunderne i brevene fokuserede ensidigt på fordelene ved aktieinvesteringen, og kunderne fik ikke en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken. Samtidig var Roskilde Banks kunderådgivere blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning.

Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Banks aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 ikke var i overensstemmelse med reglerne om god skik i § 43 i lov om finansiel virksomhed, og at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner.

Forbrugerombudsmanden har herved lagt vægt på, at Roskilde Bank i de to aktiesalgskampagner har foretaget et særdeles aggressivt salg af egne aktier, og at banken ikke har ydet individuel rådgivning eller har ydet utilstrækkelig rådgivning i forbindelse med salget af aktier til kunderne ...

2.4. Betingelse 4: Købet er ikke konkret undtaget på grund af kundens særlige viden m.v.

Parterne er enige om, at en række kunder efter konkret vurdering af kundeforholdet ikke er omfattet af tilbuddet om erstatning, fordi de ikke kan sidestilles med øvrige private kunder, herunder som følge af deres særlige viden om bankens økonomiske forhold, og/eller særlige viden om investeringer. Parterne udarbejder i fællesskab en liste over disse kunder. …

4. Erstatningens størrelse

De kunder, hvis aktiekøb er omfattet af aftalen, jf. pkt. 2 og 3, vil modtage tilbud om en erstatning på 60 % af nettotabet ved det pågældende aktiekøb. …

Aftalen indebærer ikke betaling af yderligere erstatning til de kunder, som måtte have lånefinansieret deres køb af Roskilde Bank aktier. …

8. Aftalens fortolkning og gennemførelse

Denne aftale er underlagt parternes fortolkning. Tredjemand kan ikke støtte ret på anden fortolkning end den, parterne er enige om skal finde anvendelse.

…”

Forligsaftalen medførte ikke, at klageren blev tilbudt erstatning, hvilket var begrundet i, at klagerens køb var omfattet af forligets pkt. 2.4.

Af årsoversigterne fremgår ingen handler i 2006 og otte aktiesalg i 2007, heraf fire salg af samme aktie samme dag. Ifølge en oversigt, som Finansiel Stabilitet har udarbejdet til brug for sagen foretog klageren én handel i 2006 og 28 handler i 2007.

Parternes påstande

Den 21. maj 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) skal erstatte hans tab ved Roskilde aktie købet i 2007.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar for hans tab på aktiekøbet under emissionen/aktiesalgskampagnen i 2007.

Banken bør principalt betale en erstatning på 6.827.795 kr., svarende til det fulde investerede beløb, subsidiært 4.827.795 kr. svarende til tabet, hvis begrænsningen på 20 %, jf. allongen, havde været fulgt, mere subsidiært 4.096.677 kr. svarende til 60 % af det investerede beløb, jf. forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, og mest subsidiært 660.000 kr., svarende til 60 % af 1,1 mio. kr., som Finansiel Stabilitet efter det oplyste selv har fastsat som maksimum for automatisk udbetaling af erstatning til Roskilde Bank kunder.

Baggrunden for fastsættelsen af maksimumsgrænsen på 1,1 mio. kr. er uoplyst og forekommer tilfældig.

Det fremgik af forligsaftalen, at det var Forbrugerombudsmandens opfattelse, at banken har overtrådt god skik reglerne og pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med bankens aktiesalgskampagner i 2006 og 2007.

I lighed med banken øvrige kunder modtog han i marts 2007 et brev med opfordring til at købe aktier i banken. Brevet blev fulgt op af en opringning fra og et efterfølgende møde med bankens kundechef og en bankrådgiver, der kraftigt agiterede for, at han skulle købe en større post aktier i banken, og tilbød mod beskedne omkostninger at lånefinansiere købet. Han blev stillet i udsigt, at der var tale om en nærmest risikofri investering, idet avancen på aktiekøbet ville overstige renteudgiften og omkostningerne til lånet. Bankrådgiveren oplyste, at han selv ville købe aktier i banken, og at banken solgte rigtig mange aktier til kunder og aktionærer.

Hvis han ikke var blevet ringet op, ville han ikke have købt aktierne.

Det påhviler banken at bevise, at den ikke handlede ansvarspådragende over for ham.

Han har ingen uddannelse ud over folkeskolen. Han har arbejdet som ekspeditionsassistent og har igennem en længere årrække ejet og drevet en café. Han havde ingen indsigt i bankforhold og er hverken uddannet eller vant til at handle værdipapirer i videre omfang. Aktierne blev købt af ham som privatperson.

Han bør i lighed med bankens øvrige kunder, der købte aktier i kampagneperioderne, være berettiget til erstatning.

Aktiekøbets størrelse er ikke et sagligt kriterium for at fritage banken for at betale erstatning. Beløbets størrelse er uden betydning for ansvars- og erstatningsbedømmelsen.

Det af Finansiel Stabilitet anførte om, at havde erfaring og viden om investering bestrides og er udokumenteret. Banken henvendte sig løbende til ham med forslag til investering af de midler, som han sparede op. Han havde tillid til banken og ikke selv forstand på investering. Han fulgte derfor bankens råd. Bortset fra Roskilde Bank aktierne var der tale om gode, solide, konservative investeringer.

Hovedparten af handlerne i 2007 vedrører nedbringelse af hans engagement i sommeren 2007 og pleje af hans pensionsdepot.

Aktiekøbet var i strid med det anførte i allongen af 23. marts 2007 om, at kursværdien af aktier i et enkelt selskab maksimalt måtte udgøre 20 % af den samlede sikkerhed.

Det er en skærpende omstændighed, at aktiekøbet blev lånefinansieret. Dette understøttes af, at det efterfølgende i lov om finansiel virksomhed § 46 er blevet forbudt at yde sådanne lån.

Klagen er tilstrækkeligt oplyst og bør ikke afvises.

Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) har til støtte for afvisningspåstanden anført, at en vurdering af, hvorvidt banken har forestået klagerens investeringer, herunder om banken i forbindelse hermed begik ansvarspådragende fejl og forsømmelser, ikke kan ske uden bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer vedrørende et eventuelt rådgivningsforløb forud for investeringen. Da en sådan bevisførelse ikke kan finde sted for Ankenævnet, bør sagen afvises.

Til støtte for frifindelsespåstanden har Finansiel Stabilitet (Roskilde Bank) anført, at aktiekøbet ikke er omfattet af forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, idet det af punkt 2.4 fremgår, at købere, der må antages at have en særlig viden om bankens forhold og/eller særlig viden om investeringer, ikke tilbydes erstatning. Der er som anført af klageren mellem parterne aftalt et maksimum på 1,1 mio. kr.

Klageren har betydelig viden om investeringer og kan ikke sidestilles med andre private kunder. Forligsaftalen er ikke udtryk for, at Roskilde Banks rådgivning om investering i almindelighed var ansvarspådragende, men vedrører alene bankens markedsføring i forbindelse med aktiesalgskampagnerne i 2006 og 2007.

Forligsaftalen medførte ikke, at klageren er afskåret fra at søge erstatning efter dansk rets almindelige regler.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende over for klageren i forbindelse med aktiekøbet, og der er heller ikke formodning herfor.

Klageren har selv foretaget en relevant risikobedømmelse på baggrund af betydelig investeringsviden og har accepteret de med investeringerne forbundne risici. Henset til antallet og størrelsen af klagerens investeringer forekommer det usandsynligt, at klageren skulle have disponeret uden indsigt, viden og kendskab til investeringer.

Klageren har ikke dokumenteret præcist hvilke fejl eller forsømmelser, der kan tilregnes banken som ansvarspådragende.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar.

Der ydes ikke erstatning for bristede forventninger.

Det i allongen anførte om, at der for det optagne lån højst kan placeres 20 % i én aktie, havde til formål at sikre bankens interesser. Den omstændighed, at banken har valgte at acceptere en anden fordeling var ikke ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger

Klagen vedrører Roskilde Banks rådgivning af klageren i forbindelse med, at klageren den 28. marts 2007 under en aktiesalgskampagne/emission i Roskilde Bank i 2007 købte aktier i banken for 6.825.000 kr., der blev finansieret med lån i banken.

Det fremgår af forligsaftalen mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet, at Roskilde Bank i forbindelse med aktiesalgskampagner i 2006 og 2007 fokuserede ensidigt på fordelene ved investering i bankens aktier, at kunderne ikke fik en afbalanceret beskrivelse af fordele og ulemper ved at investere i banken, og at Roskilde Banks kunderådgivere var blevet instrueret om at give en tilsvarende mundtlig rådgivning. Det fremgår endvidere af forligsaftalen, at det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at Roskilde Bank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med disse aktiesalgskampagner. Ankenævnet tiltræder denne vurdering.

Klagerens aktiekøb i 2007 ligger inden for perioderne omfattet af forliget mellem Forbrugerombudsmanden og Finansiel Stabilitet. Det lægges endvidere som ubestridt af Finansiel Stabilitet til grund, at klageren i forbindelse med emissionen modtog et kampagnebrev, og at brevet blev fulgt op af en opringning fra banken og et efterfølgende møde.

Imidlertid følger det af forligsaftalens pkt. 2.4 at kunder, som ikke kan sidestilles med øvrige private kunder, herunder som følge af deres særlige viden om bankens økonomiske forhold, og/eller særlig viden om investeringer, efter en konkret vurdering ikke er omfattet af tilbuddet om erstatning. Disse kunder skal ikke sidestilles med øvrige Roskilde Bank kunder og skal derfor ikke tilbydes erstatning i medfør af forliget.

Ankenævnet finder ikke, at der i den foreliggende situation er en formodning for, at aktietegningen vedrørende klageren er sket på grundlag af den markedsføring, som Forbrugerombudsmanden har beskrevet.

Ankenævnet finder det kritisabelt, at Roskilde Bank anbefalede klageren at optage lån til køb af aktier i banken.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Kjeld Gosvig-Jensen og Inge Kramer – udtaler herefter:

Vi finder, at lånefinansieringen ikke i sig selv kan føre til, at banken er erstatningsansvarlig over for klageren. Det gælder uanset, at det efterfølgende er blevet forbudt for et pengeinstitut at tilbyde lån til køb af aktier i pengeinstituttet, jævnfør nu § 46 i lov om Finansiel virksomhed.

Under henvisning til det oplyste om klagerens investeringer lægger vi til grund, at klageren havde en sådan viden om investering i aktier, at den mangelfulde markedsføring i forbindelse med bankens aktiesalgskampagne i 2007, som er beskrevet i forliget, ikke kan anses at have været bestemmende for det omtvistede køb af aktier i Roskilde Bank.

Vi finder, at klageren ikke har godtgjort, at banken på andet grundlag har handlet ansvarspådragende.

Vi stemmer derfor for ikke at give klageren medhold.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist – udtaler:

Vi finder, at banken er erstatningsansvarlig. Vi lægger vægt på, at tilbuddet om lån til køb af Roskilde Bank aktier er en ekstrem risikofyldt aftale, at initiativet til aftalen kommer fra Roskilde Bank, og at Roskilde Bank havde en egen særlig økonomisk interesse i at sælge egne aktier, som ikke blev oplyst til kunden, idet banken havde brug for kapital til at understøtte bankens kraftige vækst. Vi finder, at det strider mod branchekutyme at tilbyde kunder lånepakker til køb af egne aktier, og at Roskilde Bank ved sin mangelfulde rådgivning overtræder lovens regler om god skik. Resultatet understøttes af § 46 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter det er forbudt at tilbyde lån til køb af kapitalindskud i banker i form af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, ligesom forholdet i dag er forbudt ved lov som en direkte konsekvens af Roskilde Banks adfærd.

Vi stemmer herefter for at give klageren medhold i klagen.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.