Hæftelse for fælleslån i forbindelse med bodeling.
| Sagsnummer: | 437/1998 |
| Dato: | 03-06-1999 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Hæftelse for fælleslån i forbindelse med bodeling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører delingen af et fælleslån ydet af indklagede til klageren og dennes tidligere ægtefælle.
Sagens omstændigheder.
Ved gældsbrev af 14. december 1995 ydede indklagedes Hjørring afdeling klageren og dennes daværende ægtefælle, M, et lån på 233.373,97 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 4.100 kr. første gang 1. marts 1996. Til sikkerhed havde indklagede håndpant i et ejerpantebrev med pant i klagerens ejendom, der var parrets bolig.
Klageren og M blev separeret den 24. januar 1997. I denne forbindelse ønskede parterne en opdeling af lånet. Der blev ikke opnået enighed herom med indklagede, og fra ultimo marts 1997 betaltes lånets ydelse herefter med halvdelen af klageren og halvdelen af M.
Ved bevilling af 30. januar 1998 blev klageren skilt. Af bodelingsoverenskomst fra marts 1998 fremgår, at klageren af fællesboet udtog sin faste ejendom. Det er endvidere anført:
"Siden separationen har vi hver især foretaget indbetaling med halvdelen af ydelsen til banken, uden at banken dog har villet acceptere en reel opsplitning af lånet.
......
Såfremt [klageren] vælger at sælge ejendommen inden 1/1-1999 er parterne enige om, at det merprovenu, der eventuelt måtte blive udover de anslåede kr. 89.250,00 ifølge ..... skal anvendes forlods til ligelig nedbringelse af ægtefællernes ovennævnte lån i [indklagede], såfremt merprovenuet bevirker, at [klagerens] bodel bliver positiv. Der skal naturligvis tages højde for eventuelle betalte afdrag fra vurderingsdato og indtil eventuelt salg finder sted.
Såfremt [klagerens] bodel ikke ved et eventuelt salg bliver positiv, nedbringes alene [klagerens] del af lånet til [indklagede] med provenuet fra handlen i henhold til tinglyst ejerpantebrev. Hvis provenuet bliver større end 50% af restgælden til [indklagede], og banken i henhold til ejerpantebrev forlanger provenuet indsat på lånet, oprettes gældsbrev mellem [klageren] og [M] på det overskydende beløb på samme vilkår, som lånet i banken."
Ved skrivelse af 20. maj 1998 til klagerens nye pengeinstitut anførte indklagede, at det pantsatte ejerpantebrev ikke umiddelbart kunne frigives, ligesom opdeling af lånet heller ikke kunne ske. Endvidere anførtes:
"Såfremt det godtgøres, at halvdelen af lånet svarer til det beløb, som ejendommen kan indbringe, samt at [M] er indforstået med nedbringelsen, kan lånet ændres, dog ikke uden sikkerhedsstillelse ved [klageren], eventuelt som kautionist."
Ved skrivelse af 12. juni 1998 til klageren anførte indklagede bl.a.:
"Løsningen som vi kan acceptere er som nævnt, at lånet deles som anført i overførselsanmodningen, at det pantsatte ejerpantebrev frigives, samt at restbeløbet afvikles indenfor 7 år, med [M] som debitor og Dem som debitor eller selvskyldnerkautionist."
Den tidligere ægtefælle betalte halvdelen af lånets ydelse frem til og med 1. september 1998. Ved skrivelse af 5. oktober 1998 meddelte indklagede klageren, at lånet var i restance med 2.190 kr., som klageren blev anmodet om at indbetale inden 8 dage. Beløbet svarede til den tidligere ægtefælles andel af lånets ydelse med tillæg af et rykkergebyr på 140 kr.
Klageren protesterede ved skrivelse af 7. s.m. over for indklagede og anmodede om, at nogle "tidligere påstande vedrørende overtrækket på engagementet" indeholdt i indklagedes skrivelse af 12. juni 1998 blev dokumenteret. Som svar herpå meddelte indklagede i skrivelse af 12. s.m., at klageren hæftede for lånet solidarisk med sin fraskilte ægtefælle. Indklagede gjorde samtidig opmærksom på, at såfremt restancen ikke blev berigtiget, ville man eventuelt begære klagerens ejendom på tvangsauktion.
Ved rykkerskrivelser af 3. november 1998 til såvel klageren som den tidligere ægtefælle rykkede indklagede for betaling af restance på lånet, som blev opgjort til 4.520 kr. henholdsvis 4.660 kr. Restancen på 4.660 kr. svarer til M's andel af lånets ydelser for oktober og november med tillæg af fire rykkergebyrer à 140 kr. Klageren havde samme dag overført sin andel af lånets ydelse til indklagede.
Ved skrivelser af 12. november 1998 blev klageren og M på ny rykket med krav om lånet betaling inden 5 dage. Indklagede beregnede sig 2 x 140 kr. i rykkergebyr. Ved skrivelse af 26. november 1998 til klageren opsagde indklagede lånet på grund af misligholdelse. Restgæld blev opgjort til 169.341,44 kr. Af skrivelsen fremgik, at indklagede beregnede sig et rykkergebyr på 280 kr.
I december 1998 overgav indklagede sagen til retslig inkasso ved advokat.
Ved skrivelse af 11. januar 1999 tog indklagedes advokat sagen til inkasso over for klageren.
Parternes påstande.
Klageren har den 10. december 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand: "En afklaring af om [indklagedes] bevæggrunde/fremgangsmåde i sagsbehandling/sagsforløb er fagligt korrekt. En deling af fælles lån - som aftalt (mundtligt) i foråret 98."
Indklagede, der under sagens forberedelse har tilbageført debiterede rykkergebyrer, har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har bl.a. anført, at hun i forbindelse med pengeinstitutskifte i marts 1997 ønskede at indfri sin halvdel af lånet, men indklagede stillede krav om, at hun i så fald skulle kautionere for den resterende halvdel. Dette ønskede hun ikke. Det forekommer hende mistænkeligt, at indklagede allerede den 5. oktober 1998 fremsendte rykkerskrivelse, da hun rettidigt havde betalt på lånet. Indklagede undlod at rykke M for manglende betaling. Hun finder det besynderligt, at indklagede allerede i første rykkerskrivelse truede med tvangsauktion. Det er hendes opfattelse, at indklagede har taget parti for M i det indbyrdes økonomiske opgør. Hun finder, at indklagede bevidst har truet hende til at påtage sig lånets fulde gældsforpligtelse.
Indklagede har bl.a. anført, at klageren hæfter solidarisk sammen med M for lånet. I forbindelse med ægtefællernes bodeling krævede indklagede som en betingelse for en opsplitning af lånet, at der blev stillet krydssikkerhed, idet M var økonomisk svagt funderet. I stedet for en sådan deling enedes låntagerne om at betale hver halvdelen af lånets månedlige ydelse, hvilket blev accepteret af indklagede. Indklagede stiller sig uforstående over for klagerens påstand om, at man skulle have truet hende til at påtage sig hele gældsforpligtelsen, idet klageren siden sin underskrift på lånedokumentet har haft den fulde forpligtelse. Det bestrides, at indklagede har taget parti for M.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ved sin underskrift på gældsbrev af 14. december 1995 hæftede klageren for tilbagebetaling af det ydede lån. Indklagede er ikke forpligtet til at frigøre klageren for hæftelsen for lånet, før dette er indfriet. Det er ikke godtgjort, at indklagede har accepteret, at lånet opsplittes. Tværtimod fremgår det af bodelingsoverenskomsten, at klageren og ægtefællen var klar over, at indklagede fastholdt, at begge parter hæftede for lånet. Som følge heraf kan klagerens påstand om, at indklagede skal opdele lånet, ikke tages til følge. Ankenævnet finder ikke i øvrigt grundlag for at kritisere indklagedes behandling af sagen, hvorved bemærkes, at indklagede har tilbageført de debiterede rykkergebyrer.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.