Fejlskrift vedrørende forrentning af aftaleindlån.
| Sagsnummer: | 291/2000 |
| Dato: | 22-11-2000 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Fejlskrift vedrørende forrentning af aftaleindlån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede er bundet af en fejlagtig angivet rentesats i en aftale vedrørende klagerens aftaleindlån i perioden 24. januar - 24. februar 2000.
Sagens omstændigheder.
Ved indlånsaftale af 22. oktober 1999 forlængede klageren et aftaleindlån på 539.595,44 kr., som blev bundet indtil den 24. januar 2000. Rentesatsen var 3% p.a.
Den 19. januar 2000 kontaktede klageren indklagede vedrørende en forlængelse af aftaleindlånet. Indklagede oplyste, at rentesatsen p.t. var 2,75% p.a.
Ved indlånsaftale underskrevet af indklagede den 24. januar 2000 og af klageren den 27. januar 2000 blev aftaleindlånet forlænget til den 24. februar 2000. Af aftalen fremgår, at det tidligere indskud på 539.595,44 kr. var blevet tilskrevet 4.166,14 kr. i rente, hvorefter indskuddet udgjorde 543.761,58 kr. Vedrørende renter var anført "Renten udgør årligt for tiden 4.166,14%".
Indklagede har oplyst, at den korrekte rentesats var 2,75% p.a.
Den 24. februar 2000 blev aftaleindlånet efter aftale med klageren på ny forlænget nu til den 24. marts 2000. Af den nye indlånsaftale, som blev sendt til underskrift hos klageren, fremgår, at rentetilskrivningen i perioden 24. januar - 24. februar 2000 udgjorde 1.270,26 kr., hvilket svarede til en forrentning på 2,75% p.a.
Ved skrivelse af 28. februar 2000 gjorde klageren indsigelse mod renteberegningen, idet denne ikke var i overensstemmelse med den rentesats, som fremgik af i indlånsaftalen af 24. januar 2000.
Parternes påstande.
Den 24. juli 2000 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at opfylde vilkårene i indlånsaftalen af 24. januar 2000.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indlånsaftalen af 24. januar 2000 er juridisk bindende, og at indklagede som følge heraf er forpligtet til at opfylde vilkårene.
Aftalen er udarbejdet af indklagede og er underskrevet af 2 ansvarlige medarbejdere. Det må forventes, at indklagede før underskrift af et dokument af denne karakter har forvisset sig om rigtigheden af indholdet. Efter anmodning fra ham fremsat den 14. februar 2000 bekræftede indklagede aftalen.
Da indklagede den 19. januar 2000 oplyste, at den aktuelle rentesats var 2,75%, blev det samtidig oplyst, at renten kunne ændre sig i perioden frem til den 24. januar 2000.
Aftalevilkårene er ikke opfyldt, idet der ikke er tilskrevet rente i overensstemmelse med den rentesats, som fremgår af aftalen.
Til trods for, at der er tale om en "åbenbar" fejl, er det hans opfattelse, at markedsføringslovens bestemmelser om angivelse af priser også gælder for indklagede.
Indklagede har anført, at angivelsen af rentesatsen på 4.166,14% i indlånsaftalen beror på en fejlskrift fra indklagedes side. Rentesatsen var korrekt 2,75% p.a., hvilket blev oplyst til klageren under samtalen den 19. januar 2000.
Klageren, der igennem en længere periode havde haft aftaleindlån, var bekendt med renteniveauet herfor. Da klageren indså eller burde have indset, at der forelå en fejltagelse, er man ikke bundet af aftalen, jf. aftalelovens § 32.
En rentesats på 4.166,14% p.a. for aftaleindlånet i perioden 24. januar - 24. februar 2000 ville medføre en rentetilskrivning på godt og vel 1,9 mio. kr. Klageren kan næppe have haft en berettiget forventning om at kunne opnå en indlånsrente i den størrelsesorden for en periode på 31 dage.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren måtte indse, at angivelsen af en rentesats på 4.166,14% i indlånsaftalen af 24. januar 2000 beroede på en fejl. Indklagede er derfor ikke forpligtet af angivelsen, jf. aftalelovens § 32, stk. 1, hvoraf fremgår: "Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der forelå en fejltagelse."
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.