Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et realkreditlån med 10-årig rentetilpasning i 2011.

Sagsnummer: 232/2015
Dato: 04-03-2016
Ankenævn: Vibeke Rønne, Morten Bruun Pedersen, Flemming Pristed, George Wenning
Klageemne: Realkreditbelåning - inkonvertible realkreditlån
Ledetekst: Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et realkreditlån med 10-årig rentetilpasning i 2011.
Indklagede: Arbejdernes Landsbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse af et realkreditlån med 10-årig rentetilpasning i 2011.

Sagens omstændigheder

Klagerne var kunder i Arbejdernes Landsbank.

I januar 2011 optog klagerne via banken et realkreditlån på 1.840.000 kr. med 10-årig rentetilpasning (F10 lån) og indledende afdragsfrihed. Klagerne har anført, at de forud for optagelsen af lånet havde aftalt med deres faste rådgiver i banken, R1, at optage et 30-årigt fastforrentet 4 % obligationslån. Klagerne har endvidere anført, at de efterfølgende, i R1’s fravær, blev overtalt til at optage F10 lånet af en anden rådgiver i banken, R2, som garanterede, at kursen ikke ville overstige 105. Banken har bestridt dette.

Den 20. januar 2011 underskrev klagerne en refinansieringsaftale, en låne- og pantsætningsaftale og et underskriftdokument vedrørende F10 lånet. Ifølge underskriftdokumentet fik klagerne endvidere udleveret en ”Långuide” og et Standardiseret Europæisk Informationsblad.

Af låne- og pantsætningsaftalen fremgik bl.a.:

”… Lånet er inkonverterbart

Indfrielse

Lånet er inkonverterbart og kan således kun indfries ved indlevering af obligationer til [realkreditinstituttet] svarende til lånets obligationsrestgæld og indfrielsestidspunkt. …”

Af långuiden fremgik bl.a.:

”… Ekstraordinær indfrielse

… Lån finansieret af inkonverterbare obligationer kan kun indfries ekstraordinært ved aflevering af obligationer med samme fondskode som lånet. Dog kan hele eller dele af restgælden indfries kontant til kurs 100 i forbindelse med refinansiering. …

Inkonverterbare lån

Et inkonverterbart lån kan indfries ekstraordinært med obligationer eller til kurs 100 ved obligationens udløb.

BoligXlån med rentetilpasning

BoligXlån med rentetilpasning er baseret på inkonverterbare obligationer. Et BoligXlån med rentetilpasning kan indfries, men kun ved indlevering af obligationer til [realkreditinstituttet] svarende til den mængde obligationer, der ligger bag lånet på indfrielsestidspunktet. Obligationerne skal have samme fondskode som lånets obligationer. Obligationerne skal købes til markedskursen, der godt kan være over 100. …”

Den 3. november 2011 underskrev klagerne ”Dokumentation for rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom”. Banken har oplyst, at den ikke er bekendt med baggrunden for, at dokumentet først blev underskrevet i november 2011. Af dokumentet fremgik bl.a., at klagerne ikke havde planer om at indfri lånet ekstraordinært, og at de årlige omkostninger ved lånet og ved et fastforrentet obligationslån var henholdsvis 3,44 % og 4,29 %. Endvidere fremgik:

”… Lånet er inkonverterbart og kan således indfries ved opkøb af de bagvedliggende obligationer eller til kurs 100. Indfrielse til kurs 100 kan ske pr. 1. januar det år, lånet refinansieres. Det vil sige med 1 til 10 års mellemrum, afhængigt af hvor ofte du vælger, at lånet refinansieres. …

I maj 2015, hvor indfrielseskursen på lånet var ca. 120, rejste klagerne indsigelse mod bankens rådgivning vedrørende F10 lånet. Klagerne satte deres ejendom til salg senere i 2015.

Parternes påstande

Den 16. juli 2015 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Arbejdernes Landsbank skal holde dem skadesløse for negative konsekvenser af låneoptagelsen, herunder stille dem, som om lånet kan indfries til en maksimalkurs på 105.

Arbejdernes Landsbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at de aftalte med R1 at optage et 30-årigt fastforrentet 4 % obligationslån. De hverken ønskede eller kendte til F10 lån, men blev under R1’s ferie overtalt og presset af R2 til at optage et F10 lån i stedet. R2 oplyste, at risikoen var begrænset til et kurstab på maksimalt 5 % ved salg. R2 garanterede, at kursen ikke ville overstige 105. De lægger stor vægt på sikkerhed og ville ikke have optaget lånet, hvis de kendte til risikoen. Bankens påstand om, at de valgte F10 lånet for at opnå en rentebesparelse er forkert. Renten på deres lån udgør 3,97 % p.a., mens renten på det fastforrentede lån var 4 % p.a.

Banken har fremlagt en omfattede dokumentation. De fik ikke mulighed for at læse dokumenterne i forbindelse med underskrivelsen. De stolede på R2 og underskrev blot dokumenterne på de felter, der var markeret af banken med påsatte mærker. Muligvis modtog R2 provision i forbindelse med låneoptagelsen.

De vil blive påført et kurstab ved salg af huset. De har endvidere været afskåret fra at afdrage ekstraordinært på lånet i forbindelse med forhøjelse af bidragssatserne og fra at omlægge lånet. Banken bør kompensere dem for tabene forbundet med det optagne lån.

Kravet er ikke forældet. Nogle år tidligere klagede de til realkreditinstituttet, som afviste klagen, da realkreditinstituttet ikke havde rådgivet dem. I forbindelse med at de overvejede at sælge huset, blev de opmærksomme på, at der var tale om ansvarspådragende rådgivning fra bankens side. Bankens garanti for et kurstab på maksimalt 5 % blev relevant ved salg af huset.

Arbejdernes Landsbank har anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende overfor klagerne. Banken har hverken presset eller rådet klagerne til at optage det det pågældende lån. De to rådgivere har begge oplyst, at ingen af dem har anbefalet klagerne at optage lånet. R1 husker den konkrete lånesag. Det var klagerne, som ønskede det pågældende lån af hensyn til den lave rente. R1 frarådede lånetypen ud fra en erfaring om, at man som låntager typisk ikke beholder et lån i ti år. R1 oplyste klagerne om dette, men klagerne var af den overbevisning, at de ikke ville indfri lånet indenfor en tiårig periode.

R2 har oplyst, at han aldrig har anbefalet et F10 lån, og at han aldrig ville garantere en maksimal kurs.

Det har formodningen imod sig, at nogen rådgiver ville garantere en maksimalkurs.

Klagerne modtog fyldestgørende rådgivning om lånet, herunder de særlige indfrielsesvilkår, men valgte på trods heraf F10 lånet af hensyn til renten. Indfrielsesvilkårene fremgik endvidere tydeligt af lånedokumenterne og af boligrådgivningsskemaet. Banken er ikke bekendt med årsagen til, at skemaet først blev underskrevet i november 2011, men rådgivningen blev givet forud for optagelsen af lånet.

Et eventuelt krav er forældet, da der er forløbet mere end tre år fra rådgivningstidspunktet. Der er endvidere forløbet mere end tre år fra tidspunktet for underskrivelsen af boligrådgivningsskemaet.

Ankenævnets bemærkninger

I 2011 optog klagerne efter rådgivning fra Arbejdernes Landsbank et realkreditlån med 10-årig rentetilpasning (F10 lån). Klagerne har anført, at de forud herfor havde aftalt med deres faste rådgiver i banken, R1, at optage et 30-årigt fastforrentet 4 % obligationslån, men at de i R1’s fravær blev overtalt til at optage et F10 lån af en anden rådgiver, R2, som garanterede, at kursen ikke ville overstige 105 ved ekstraordinær indfrielse. Banken har bestridt dette.

Ankenævnet finder ikke, at klagerne har godtgjort, at banken har tilsikret dem, at kursen på de bagvedliggende obligationer ikke ville overstige 105.

Tre medlemmer – Vibeke Rønne, Flemming Pristed og George Wenning - udtaler:

Af lånedokumenterne fremgik, at lånet var inkonvertibelt, og at det alene kunne indfries ekstraordinært ved indlevering af obligationer.

Et medlem – Morten Bruun Pedersen – der i medfør af Ankenævnets vedtægter § 16 stk. 1, er tillagt to stemmer, udtaler, at han er enig med flertallet i resultatet, men at han lægger vægt på klagernes oplysninger om, at bankrådgiveren havde oplyst om risikoen for kurstab.

Ankenævnet finder herefter, at klagerne havde fornødent grundlag for at vide, at lånet var undergivet særlige indfrielsesvilkår, som kunne indebære, at lånet kun kunne indfries til overkurs.

Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge banken at holde klagerne skadesløse for eventuelle negative konsekvenser af låneoptagelsen, herunder betaling af en eventuel overkurs, hvis lånet indfries før tid.

Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.