Rådighedsbegrænsning.
| Sagsnummer: | 221/1999 |
| Dato: | 01-12-1999 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Indlån - rådighedsbegrænsning
|
| Ledetekst: | Rådighedsbegrænsning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar i forbindelse med en udbetaling fra en konto, hvorpå der var etableret en særlig rådighedsbegrænsning.
Sagens omstændigheder.
I december 1992 blev der oprettet en såkaldt DobbeltKontoOpsparingskonto i indklagedes Måløv afdeling med klagerens søn som kontohaver. Sønnen er født i november 1979.
Kontoformen ifølge indklagede blev tilbudt indklagedes kunder på 13-17 år. Der var tale om en anfordringskonto med en relativt høj forrentning af indestående på op til 100.000 kr.
Kontoen, hvorpå der blev indsat 51.320 kr., blev behæftet med følgende klausul:
"Der må kun hæves på kontoen med underskrift fra både [sønnen] og én af dennes forældre."
I perioden frem til sønnens 18 års fødselsdag i 1997 blev der løbende hævet på kontoen.
Den 15. februar 1999, hvor kontoens saldo var 26.615 kr., hævede sønnen 25.000 kr. på kontoen ved henvendelse til indklagedes Ballerup afdeling. Forud for hævningen kontaktede Ballerup afdeling telefonisk afdelingen i Måløv, som oplyste, at klausulen var ophørt, da sønnen blev myndig ved sit fyldte 18. år og således i henhold til værgemålsloven var berettiget til at disponere over egne midler.
Parternes påstande.
Den 28. maj 1999 har klageren, der er far til kontohaveren, indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre de 25.000 kr. til kontoen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede har pådraget sig erstatningsansvar som følge af udbetalingen, som skete i strid med den aftalte rådighedsbegrænsning. Indeståendet på kontoen er en gave fra ham og hans ægtefælle ydet med henblik på sønnens flytning til egen bolig. Hverken han eller ægtefællen var bekendt med, at klausulen tidsmæssigt var begrænset til det fyldte 18. år, hvilket heller ikke fremgår af klausulens ordlyd.
Baggrunden for hævningen var, at sønnen var blevet lokket til at deltage i pyramidespil. Hertil krævedes et indskud på 24.800 kr., hvilket beløb sønnen ved henvendelsen i Ballerup afdelingen ønskede at hæve på sin børneopsparingskonto. Da indeståendet herpå var utilstrækkeligt, anmodede han om et lån. I den forbindelse blev han gjort opmærksom på indeståendet på DobbeltKontoOpsparingen. Beløbet blev således hævet efter forslag fra indklagedes medarbejder, der samtidig meddelte sønnen, at det faktisk var ulovligt, og at han burde drøfte det med sine forældre. Sønnen overdrog beløbet til en person med forbindelse til pyramidespillet, og det har ikke været muligt at få beløbet retur.
Kontoen blev oprettet med klausul, netop fordi noget sådant ikke skulle kunne ske. Såfremt rådighedsbegrænsningen faktisk ophørte ved sønnens fyldte 18. år, burde han og ægtefællen være blevet orienteret herom.
Indklagede har anført, at kontoen blev oprettet, mens sønnen var umyndig. Det er sædvanligt, at et barns kontomidler alene bindes ved klausuler om udbetaling frem til barnets myndighedsalder. Såfremt binding af en kontos midler ønskes opretholdt efter barnets fyldte 18 år, skal dette fremgå udtrykkeligt af klausulens tekst. Rådgivning til kontoopretter vil ske, hvis det i forbindelse med kontoens oprettelse kommer frem, at binding ønskes udstrakt til efter kontohavers fyldte 18. år. Det må antages, at klausulen ville have fået en anden ordlyd, såfremt afdelingen ved kontoens oprettelse havde været bekendt med, at klausulen skulle være i kraft også efter sønnens fyldte 18. år.
Sønnen var ved hævningen ledsaget af en ung pige, som han præsenterede som sin kæreste, og det blev oplyst, at beløbet skulle anvendes til køb af møbler i forbindelse med, at han og kæresten skulle flytte sammen. Hævningen var den 1. efter sønnens fyldte 18. år, og opringningen til Måløv afdeling skete i henhold til en intern instruks. Sletningen af en klausul sker ikke automatisk og kan systemmæssigt kun gennemføres via den afdeling, som har oprettet og klausuleret kontoen.
Det bestrides, at det i forbindelse med hævningen skulle være oplyst, at udbetalingen var ulovlig. Såfremt medarbejderen havde været af denne opfattelse, ville udbetaling ikke være sket. Kontoindeståendet tilhørte sønnen og er udbetalt til ham, hvorfor der ikke er lidt noget tab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at indeståendet på kontoen var en gave til sønnen fra klageren og dennes ægtefælle, og kontoen kunne således gyldigt klausuleres således, at indeståendet var bundet også efter, at sønnen var blevet myndig.
Efter ordlyden i klausulen er der ikke grundlag for at fastslå, at denne var tidsbegrænset til sønnens fyldte 18. år, og Ankenævnet finder ikke, at det var kendeligt for klageren, at indklagede forudsatte, at klausulen skulle bortfalde på dette tidspunkt.
Ankenævnet finder, at indklagede ved at acceptere at notere rådighedsbegrænsningen forpligtede sig til at respektere dennes indhold. Heraf følger også, at rådighedsbegrænsningen alene kunne ophæves med samtykke fra klageren og ægtefællen, idet den ellers ville være illusorisk. Indklagede bør derfor tilbageføre hævningen den 15. februar 1999 på 25.000 kr., som er foretaget i strid med rådighedsbegrænsningen.
Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, om indklagede herefter har grundlag for at gøre et berigelseskrav gældende over for sønnen.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger kreditere klagerens søns konto 25.000 kr. med valør den 15. februar 1999. Klagegebyret tilbagebetales klageren.