Afgørelse

Krav om erstatning for kurstab og omkostninger i forbindelse med udlandslån i schweizerfranc, som i juni 2010 blev omlagt til danske kroner af Max Bank

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for kurstab og omkostninger i forbindelse med et udlandslån i schweizerfranc, som i juni 2010 blev omlagt til danske kroner af Max Bank.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er udlænding, købte i 2007 en andelsbolig i Danmark. Købet blev finansieret med et valutalån på 265.400 schweizerfranc (CHF) svarende til 1.200.138,80 danske kroner (kurs 452,20). Lånet blev ydet af den daværende Max Bank, nu FS Finans II. Til sikkerhed for engagementet fik banken pant for 1,2 mio. kr. i andelsboligen. Den 12. september 2007 underskrev klageren en garanti vedrørende lånet.

Låneaftalen er ikke fremlagt. Klageren har fremlagt et ikke underskrevet eksemplar af en låneaftale, der blev indgået i 2011, og som i sin ordlyd skulle svare til låneaftalen, der blev indgået i 2007. Heraf fremgår blandt andet:

”…

Af garantidokumentet fremgår blandt andet:

Ydelserne blev opkrævet hver tredje måned. Ved hver opkrævning beregnede banken sig et gebyr på 600 kr.

Af prisoplysningerne i Max Bank fremgik blandt andet:

Den 6. marts 2009 blev der hævet 7.000 kr. på klagerens budgetkonto med posteringsteksten ”Afdækning CHF-lån”. Beløbet blev indsat på en sikringskonto. Den 16. marts 2009 blev beløbet med valør den 6. marts 2009 overført til klagerens såkaldte Mixkonto med posteringsteksten ”TILBAGEFØRSEL”.

Den 15. juni 2010 var CHF-kursen steget til 533,45. Kursværdien af gælden udgjorde 1.330.584,34 kr. Ifølge en fremlagt udskrift var klagerens bevilling 1.247.000 kr. På den baggrund blev der opgjort en underdækning af engagementet på 83.684,34 kr. (1.330.584,34 kr. ÷ 1.247.000 kr. = 83.684,34 kr.) eller 6,7 %.

Den 21. juni 2010 blev underdækningen på grundlag af en CHF-kurs på 542,49 og en bevilling på 1.238.500 kr. beregnet til 105.940,58 kr. eller 8,56 %.

Den 28. juni 2010, hvor CHF-kursen var 550,99 og bevillingen uændret 1.238.500 kr., var underdækningen 127.018,52 kr. eller 10,20 %.

Den 29. juni 2010 blev lånet af banken omlagt til 1.393.151,56 danske kroner på grundlag en CHF-kurs på 562,14.

Ydelserne og dermed gebyrerne á 600 kr. blev herefter opkrævet månedligt.

Den 7. juli 2010 blev der med posteringsteksten ”Overførsel” hævet 25.000 kr. på klagerens Mixkonto, hvorved der opstod et overtræk på 24.850,26 kr. De 25.000 kr. blev indsat på sikringskontoen.

Den 31. august 2011 underskrev klageren med forbehold en låneaftale med banken vedrørende et lån på 1.350.750 kr. inklusiv stiftelsesomkostninger på 750 kr. Renten var variabel 7,5 % om året. Lånet blev anvendt til indfrielse af valutalånet, hvorpå restgælden var 1.344.078,86 kr.

Den 5. september 2011 blev sikringskontoen ophævet, og indeståendet, der nu udgjorde 25.104,21 kr., blev indsat på lånet, hvis saldo herefter var 1.319.724,65 kr. (negativ).

Den 16. oktober 2012 indgav klageren en klage over Max Bank af 2011, nu FS Finans II, til Ankenævnet med et krav på 288.135,23 kr.

Der blev herefter forgæves søgt indgået forlig mellem parterne.

Klageren har fremlagt en udateret e-mail afsendt af Max Bank af 2011. Heraf fremgår blandt andet:

”…

Although we do not agree with the entirety of your position, we recognize that the conduct of the bank can be justifiably criticized and therefore I am prepared to meet to try to see if we can agree on a mutually acceptable settlement, avoiding a protracted court battle.

…”

Ved e-mail af 20. november 2012 til klagerens ægtefælle anførte FS Finans II blandt andet:

”…

In continuation of our conversation earlier today I wish to confirm that FS Finans II A/S (previously Max Bank af 2011 A/S) is willing to offer [klageren] a settlement under the condition that he revokes his claim filed with Pengeinstitutankenævnet (The Danish Complaint Board of Banking Services).

FS Finans II A/S agrees that there has been made mistakes regarding [klagerens] loan in CHF. FS Finans II A/S is therefore – generally speaking – willing to reimburse [klageren] for his loss.

…

On behalf of FS Finans II A/S I am authorized to offer [klageren] DKK 235.000 as a reimbursement of his loss regarding his loan in CHF.

…”

Ved brev modtaget i sekretariatet den 20. februar 2013 forhøjede klageren sit krav til 323.927,77 kr., der blev opgjort således:

Den 19. september 2013 har FS Finans II (Max Bank af 2011) på baggrund af Ankenævnets praksis i afgørelserne 1076/2010 og 548/2012 imødekommet klagepunktet om opkrævningsgebyrerne á 600 kr., i alt 6.600 kr.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at FS Finans II (Max Bank af 2011) skal betale 323.927,77 kr.

FS Finans II (Max Bank af 2011) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at bankens rådgivning i forbindelse med etableringen af valutalånet var mangelfuld. Som udlænding havde han ikke erfaring med danske pengeinstitutter. Han henvendte sig til banken, som han havde hørt om via en andelshaver i ejendommen, hvor han købte en bolig. Mødet med banken blev afholdt på hans arbejdsplads. Banken anbefalede alene et valutalån i CHF, hvor renten var lavere end på lån i danske kroner. Han fik indtryk af, at lånet var det mest almindelige til finansiering af andelsboliger. Han blev ikke på noget tidspunkt informeret om risikoen.

Ifølge banken havde kursen mellem CHF og DKK været meget stabil i de senere år. Hvis kursen skulle stige mere end 10 % ville banken kontakte ham med henblik på en omlægning til danske kroner. Banken overholdt ikke aftalen.

Omlægningen den 29. juni 2010 skete uden hans viden eller samtykke, hvilket der ikke var hjemmel til i aftalegrundlaget. På daværende tidspunkt var CHF-kursen steget ca. 24 % i forhold til på tidspunktet for lånets etablering, hvilket væsentligt oversteg grænsen på 10 %. Restgælden på lånet var steget med 193.150 kr. eller ca. 16 % større end det oprindelige lån på 1,2 mio. kr.

Ved omlægningen varetog banken sine egne interesser frem for hans.

Renten på lånet efter omlægningen til danske kroner var højere end andelsboliglån i andre pengeinstitutter.

Han var ikke bekendt med, at banken oprettede en sikringskonto og overførte beløb dertil.

Banken, der jf. de fremlagte e-mails har anerkendt ansvarsgrundlaget, bør erstatte det fulde tab, som udgør 323.927,77 kr.

Han var ikke informeret om gebyrerne á 600 kr., der i begyndelsen blev opkrævet hver tredje måned og senere hver måned.

Bankens stop loss aftaler med andre kunder har tilsyneladende fungeret efter hensigten.

FS Finans II (Max Bank af 2011) har anført, at man drøftede forskellige lånemuligheder med klageren. Klageren fandt den danske rente for høj, og banken foreslog derfor et valutalån i CHF, hvor renten var stabil og lavere end den danske rente. Banken fik desuden den opfattelse, at klageren inden for en kort årrække ville flytte fra Danmark, og at han derfor ønskede en fleksibel valuta, som kunne indfries fra andre lande. Før klageren optog lånet, blev kursrisikoen, rentefastsættelsen m.v. drøftet. Klageren var nøje bekendt med kursrisikoen, og fremviste forskellige matematiske formler til brug for udregning af kurstab m.v. Klagerens hæftelse for ”kursudsving” fremgår af garantirekvisitionen.

Sikringskontoen blev oprettet den 6. marts 2009 til brug for indbetalinger i henhold til stop loss klausulen. Sikringskontoen har siden 2009 fremgået af klagerens årsopgørelser. Ifølge stop loss klausulen var banken berettiget til at kræve indbetaling på sikringskontoen, hvis kursudsving eller lignende medførte, at gælden i danske kroner oversteg gælden i CHF med mere end 7 %.

Banken var ikke forpligtet til hverken at holde klageren orienteret om kursudviklingen eller at fremkomme med uanmodede anbefalinger om klagerens muligheder for at omlægge lånet.

Banken forsøgte gentagne gange at kontakte klageren i juni 2010, hvor CHF-kursen steg. Det var ikke muligt at få kontakt med klageren med henblik på indbetaling til sikringskontoen. Banken var derfor berettiget til at omlægge lånet til danske kroner med henblik på at begrænse tabet. Efter omlægningen steg CHF-kursen yderligere, og klageren ville således have været påført yderligere tab, hvis omlægning ikke var sket.

Det af klageren anførte om, at banken under forligsdrøftelser skulle have erkendt et erstatningsansvar bestrides. Drøftelserne var alene en indledende undersøgelse af mulighederne for forlig. Banken har imidlertid senere fundet, at der ikke var grundlag for klagen, hvorfor man afviste at forlige sagen.

Indeståendet på sikringskontoen er blevet overført til nedbringelse af lånet.

Bankens udlånsrentesats på for tiden 6,97 % kan ikke tilsidesættes.

Ved opgørelsen af et eventuelt erstatningsansvar skal der tages højde for den rentefordel, som klageren har opnået ved valutalånet i forhold til et tilsvarende lån i danske kroner.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at FS Finans II (Max Bank af 2011) har pådraget sig et erstatningsansvar ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes optagelse af et valutalån i CHF i 2007.

Det måtte stå klageren klart, at der ved optagelse af et lån i en anden valuta end danske kroner er en risiko for, at kursen på den anden valuta udvikler sig ugunstigt, således at lånets restgæld i danske kroner stiger.

Det findes endvidere ikke godtgjort, at banken påtog sig en forpligtelse til at orientere klageren om valutakursudviklingen med henblik på, at klageren kunne overveje en omlægning.

Ankenævnet finder, at det må lægges til grund, at overførslerne til sikringskontoen på henholdsvis 7.000 kr. og 25.000 kr. skete uden klagerens viden og samtykke. FS Finans II (Max Bank af 2011) skal derfor godtgøre klageren netto-rentetab/merrenteudgifter som følge af overførslerne.

FS Finans II (Max Bank af 2011) har under sagen imødekommet klagepunktet om opkrævningsgebyrerne à 600 kr., i alt 6.600 kr.

Der er ikke grundlag for at pålægge FS Finans II (Max Bank af 2011) at nedsætte rentesatsen på klagerens lån, der for tiden udgør 6,97 % om året.

Ifølge Ankenævnets vedtægter § 16, stk. 1., første punktum, betaler ingen af parterne omkostninger i forbindelse med klagesagens behandling til den anden part. Klageren får derfor ikke medhold i påstanden om dækning af advokatomkostninger.

Den 16. oktober 2012 indgav klageren en klage over nu FS Finans II (Max Bank af 2011) med krav på en erstatning opgjort til 288.135,23 kr. vedrørende et valutalån i CHF, der blev stiftet i 2007 og omlagt til danske kroner i 2010, hvor CHF-kursen var steget betydeligt med tab til følge for klageren.

Ved e-mail af 20. november 2012 tilbød FS Finans II (Max Bank af 2011) at godtgøre klageren 235.000 kr. på betingelse af, at klagesagen blev trukket tilbage. Klageren accepterede ikke tilbuddet, der derfor nu er bortfaldet.

Ankenævnets afgørelse

FS Finans II (Max Bank af 2011) skal inden 30 dage betale en rentegodtgørelse til klageren for overførslerne til sikringskontoen.

Klageren får ikke i øvrigt medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.