Afgørelse

Spørgsmål om bank havde adgang til at forhøje aftalt rentemarginal på 2,5 %

Medholdklager


Indledning

Denne sag vedrører om Skjern Bank havde adgang til at forhøje en aftalt rentemarginal på 2,5 %. Spørgsmål om forrentning af valutalån inden indgåelse af særskilt renteaftale.

Sagens omstændigheder

Klageren er kunde i Skjern Bank, hvor han den 15. juni 2009 optog to lån på henholdsvis 1.400.000 schweizerfranc (CHF) og 523.000 CHF. Lånene skulle anvendes som led i finansieringen af to sommerhuse.

Følgende fremgår af aftalen for lånet på 1.400.000 CHF:

"…

Lånet forrentes fra afregningsdagen med en variabel rente, som for tiden udgør 6,0000 pct. p.a. Ved omregning til helårssats ud fra kvartårlig tilskrivning, svarer dette til en årlig nominel rente på 6,1364 pct.

Renten beregnes og tilskrives kvartårligt bagud og forfalder til betaling første gang den 20.06.2009. Den angivne sats er den for tiden gældende for Udlån i CHF af denne art og Skjern Bank A/S forbeholder sig ret til at ændre satsen i overensstemmelse med bankens almindelige forretningsbetingelser.

.."

Tilsvarende tekst fremgik af låneaftalen for det mindre lån, hvor rentesatsen dog var angivet til for tiden 5,5000 % p.a.

Følgende fremgår af bankens almindelige forretningsbetingelser.

"…

Rentevilkår

Renten for de enkelte indlåns- og udlånskonti er variabel, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt.

At renten er variabel betyder, at banken kan ændre rentesatsen.

….

Banken kan nedsætte variable rentesatser på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån uden varsel, hvis

a.ind- eller udenlandske ændringer i penge- eller kreditpolitik har betydning for banken, fordi det almindelige renteniveau påvirkes, eller

b.anden udvikling i det almindelige renteniveau, eksempelvis på penge- og obligationsmarkederne, er af betydning for banken, eller

c.ændringer i skatter og afgifter har betydning for banken.

Banken kan nedsætte den variable rentesats på indlån og forhøje variable rentesatser på udlån med én måneds varsel, hvis

a.markedsmæssige forhold, herunder bl.a. konkurrencemæssige eller indtjeningsmæssige forhold, begrunder en ændring for én eller flere kontotyper,

b.de forhold, som individuelt blev lagt til grund ved fastsættelse af Deres rentevilkår, ændrer sig, eller

c.banken ændrer sin generelle rente og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde, uden at det har sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau. Forretningsmæssige grunde kan bl.a. være at opnå en mere hensigtsmæssig anvendelse af bankens ressourcer eller kapacitet eller at øge indtjeningen.

…"

I forlængelse af et møde med klageren sendte banken den 5. februar 2010 et brev til klageren med overskriften "Bekræftelse af engagementsvilkår". Af brevet fremgår:

"Med henvisning til behageligt møde den 19. januar 2010 skal vi herved bekræfte følgende vilkår for dit fremadrettede engagement i Skjern Bank.

Tilskrevne renter per 20/12-2008 tilbageføres til lånene og vil først blive tilskrevet per 20/2-2010. Herefter vil rentetilskrivningen ske kvartalsvist. I den forbindelse ændres renten til CHF-3 mdr. og bankens marginal reduceres til 2,5% på begge dine lån.

Senest per 18/2-2010 overfører du børsnoterede værdipapirer for minimum 1.000.000,00 DKK til følgende sikkerhedsdepot i Skjern Bank

…."

Ved brev af 10. februar 2010 til banken anførte klagerens revisor blandt andet:

"…

[klageren] har dd fået oplyst at 3 måneders renten i CHF udgør 0,16%. [klageren] går ud fra at renten holdes på det absolut laveste niveau."

Ved gældsbrev af 17. september 2010 blev klagerens lån omlagt til et samlet lån på 1.444.344,30 EUR. Rentereguleringsbestemmelsen svarede til bestemmelserne i CHF-gældsbrevene bortset fra, at renten var angivet til for tiden 4,5300 % p.a.

Banken har fremlagt en intern låneindstilling af samme dato, hvor renten fremgår som EUR 3 mdr. + 2,5 %.

Ved brev af 6. oktober 2011 varslede banken en renteforhøjelse med følgende begrundelse:

"Som bekendt er pengeinstitutterne I Danmark påført øgede udgifter til indskydergarantiordningen. Desuden er finansieringsudgifter for pengeinstitutter øget, som følge af den generelle uro på de finansielle markeder.

Derfor forhøjes marginalen på lån og kreditter, som forrentes med basis i pengemarkedssatser med op til 0,50 procentpoint. Forhøjelsen er for dine konti 0,25 %.

…

Forhøjelsen træder i kraft den 21/10 2011."

Ved brev af 4. januar 2012 varslede banken en forhøjelse af "rentesatserne på visse variabelt forrentede udlån og kreditter med op til 0,50 procentpoint,…" med virkning fra den 10. februar 2012.

Ved brev af 9. marts 2012 varslede banken en renteforhøjelse for klagerens lån på 0,5000 procentpoint. Renteforhøjelsen havde virkning fra den 6. april 2012.

Den 22. april 2012 indgav klagerens advokat på vegne af klageren en klage til Ankenævnet over banken. Klagen vedrørte frigivelse af en sikringskonto og opsigelse af klagerens lån. Klageren tilbagekaldte senere klagen. I forbindelse hermed skrev klagerens advokat følgende til banken:

"..

Min klient konstaterer at han betaler 5,81 % i rente på lånet.

Jeg har forhørt mig rundt omkring, og får oplyst, at renten på lånet er ca. 1 % hvortil kommer pengeinstituttets provision der er mellem 2 og 2,5 %.

For at renten skal være rimelig, skal renten således nedsættes til 3 % eller max 3,5 %....."

Parternes efterfølgende korrespondance førte ikke til enighed om renten, hvorefter klagerens advokat den 12. november 2012 bad Ankenævnet genoptage behandlingen af klagen.

Klageren har under sagen fremlagt beregninger fra klagerens revisor. I perioden fra CHF-lånenes etablering til den 20. september 2012 viser beregningerne, at klageren har betalt 911.422,56 kr. for meget i rente, hvis der tages udgangspunkt i en (fast) rente på 2,5 % (2,66 % omregnet til helårssats).

Banken har fremlagt en oversigt over 3 måneders renter i EUR og CHF og oplyst, at klageren har betalt de angivne rentesatser med tillæg af 2,5 procentpoint i perioden fra den 5. februar til den 6. oktober 2010, hvor tillægget blev hævet med 0,25 procentpoint (og efterfølgende yderligere to gange med hver 0,5 procentpoint).

Parternes påstande

Den 12. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Skjern Bank skal betale 911.422,56 kr. med tillæg af renter, subsidiært 719.283,60 kr. med tillæg af renter.

Skjern Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at han havde aftalt med banken, at renten på begge valutalån skulle udgøre 2,5 %.

Det var ikke aftalt, at banken kunne forhøje sin fortjeneste efter forgodtbefindende. Banken har hverken skriftligt eller mundtligt taget forbehold herom.

Han reagerede ikke på bankens meddelelser om renteforhøjelse, da han gik ud fra, at aftalen var gældende.

Skjern Bank har anført, at klagerens revisors anvendelse af Nationalbankens rentesatser i beregning af klagerens rentepris ikke er korrekt, idet bankens reelle renteomkostning, de såkaldte cost of funds, er langt højere.

Banken har overholdt den kreditaftale, som klageren ved sin underskrift tiltrådte den 17. september 2010. Denne kreditaftale indeholdt ikke nogen særlige vilkår med hensyn til rentemarginalen. Trods det, har banken fastholdt marginalen på 2,5 % indtil de varslede forhøjelser trådte i kraft.

Klageren har ved sin underskrift på kreditaftalen den 17. september 2010 accepteret den gældende rentepris. Derfor måtte klageren være klar over, at den samlede rentepris ikke kun består af marginalen på 2,5 %.

Klageren har modtaget information om de forhøjelser der har været på hans rentemarginal og forhøjelserne er derfor fuldt hjemlede.

Ankenævnets bemærkninger

Den 15. juni 2009 optog klageren to lån i CHF hos Skjern Bank. Rentesatsen for lånene var opgivet til for tiden henholdsvis 6,00 % og 5,50 %. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der på daværende tidspunkt blev indgået en aftale mellem klageren og banken om, at renten skulle være fast 2,5 % eller at renten skulle bestå af en referencerente og et fast tillæg på 2,5 %.

Den 5. februar 2010 indgik klageren og banken en aftale om, at renten på klagerens valutalån skulle fastsættes på basis af CHF 3 måneders renten med et tillæg på 2,5 %. Favørsatsen fremstod blandt andet begrundet i, at klageren stillede yderligere sikkerhed for lånene.

Ved låneaftale af 17. september 2010 blev klagerens CHF lån omlagt til et lån i EUR. Rentereguleringsbestemmelsen i de oprindelige gældsbreve var gentaget i det nye gældsbrev, der for tiden blev forrentet med en rente på 4,53 %, der efter det oplyste svarede til EUR 3 måneders renten med tillæg af 2,5 %, hvilket også fremgår af bankens låneindstilling.

Ankenævnet finder ikke, at låneaftalen af 17. september 2010 kan forstås således, at parternes aftale fra februar samme år om et rentetillæg på 2,5 % derved blev tilsidesat.

Allerede som følge heraf var banken ikke berettiget til at hæve rentetillægget ved varslingsskrivelserne af 6. oktober 2011, 4. januar 2012 og 9. marts 2012.

Som følge heraf skal Skjern Bank annullere de tre forhøjelser af rentetillægget.

Ankenævnet finder ikke, at klageren ved at have forholdt sig passivt over for meddelelserne om renteforhøjelser har fortabt sit krav.

Ankenævnets afgørelse

Skjern Bank skal inden 30 dage annullere de tre forhøjelser af rentetillægget på klagerens valutalån og tilrette den tilskrevne forrentning i overensstemmelse hermed.

Klageren får klagegebyret tilbage.