Afgørelse

Indsigelse mod rådgivning om køb af investeringsbeviser.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod Nordfyns Banks rådgivning i 2006 om køb af investeringsbeviser.

Sagens omstændigheder.

I 2006 havde klageren en aktionæropsparingskonto i Nordfyns Bank med et indestående på ca. 600.000 kr.

I oktober 2006 gennemførte banken klagerens køb af for ca. 100.000 kr. BankInvest Virksomhedsobligationer, for ca. 150.000 kr. BankInvest Højrentelande og for ca. 250.000 kr. BankInvest Korte Danske Obligationer, hvorefter restindeståendet på aktionæropsparingskontoen var ca. 100.000 kr.

Efter faktaark fra juni 2006 omfattede BankInvest Virksomhedsobligationer investering i udenlandske kredit- og virksomhedsobligationer med en kreditværdighed rated AAA (7 %), AA (1 %), A (33 %), BBB (59 %). BankInvest Højrentelande omfattede investering i udenlandske stats- og virksomhedsobligationer på såkaldte emerging markets. Investeringerne måtte alene placeres i obligationer med en kreditværdighed på CC+ eller derover. BankInvest Korte Danske Obligationer omfattede investering primært i danske stats- og realkreditobligationer og med gennemsnitlig varighed på 1-3 år.

Den 12. december 2008 solgte klageren investeringsbeviserne i BankInvest Korte Danske Obligationer.

Ved brev af 14. maj 2009 henvendte klageren sig til banken med krav om erstatning for tab på investeringsbeviserne i BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande, "hvor kursen er faldet drastisk".

Den 8. juni 2009 indgav klageren en klage over Nordfyns Bank til Ankenævnet.

Banken har under sagen oplyst, at kursværdien af klagerens investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande pr. den 16. juni 2009 var ca. 163.000 kr. I perioden oktober 2006 - april 2009 havde klageren fået udbetalt udbytte på 61.160 kr. på papirerne.

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at Nordfyns Bank skal betale erstatning.

Nordfyns Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun accepterede at købe obligationer for 500.000 kr. efter et vedholdende pres fra bankens medarbejderes side. Hun stillede som betingelse, at papirerne var 100 % sikre. Hun var ikke i stand til selv at vurdere, hvad der var sikre papirer, og hun stolede derfor på banken.

Hun har nu konstateret, at der for 250.000 kr. blev købt udenlandske højrenteobligationer. Udbyttet er blevet beskattet med 41 %. Hun har aldrig bedt om højrenteobligationer. Tabet på disse udgør ca. 87.000 kr., hvilket væsentligt overstiger tabet på BankInvest Korte Danske Obligationer, hvor tabet var på ca. 11.000 kr.

Banken bør betale erstatning for sin dårlige rådgivning.

Nordfyns Bank har anført, at ingen medarbejdere i banken presser bankens kunder til at foretage dispositioner.

Klageren blev rådgivet til at købe investeringsbeviserne for at optimere sit afkast. Investeringen var med lav risiko og en aftalt investeringshorisont på mere end tre år.

Efter købet modtog klageren notaer med specifikationer.

I årene herefter fik klageren udbetalt relativt store udbytter.

Den seneste tid har været en turbulent periode for værdipapirer.

Klageren rådførte sig ikke med banken om salget af investeringsbeviserne i BankInvest Korte Danske Obligationer i december 2008.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Ole Jørgensen og Karin Sønderbæk – udtaler:

Det er ikke godtgjort, at Nordfyns Bank i forbindelse med klagerens køb i 2006 af BankInvest investeringsbeviser begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren.

Klageren måtte indse, at hun selv måtte bære risikoen for den fremtidige kursudvikling på de investeringsbeviser, som hun købte.

Det lægges som anført af banken til grund, at købet af investeringsbeviserne skete med henblik på, at klageren kunne få mulighed for et forhøjet afkast. I forhold hertil findes fordelingen af opsparingen på henholdsvis kontant indestående, korte danske obligationer, virksomhedsobligationer og højrentelande ikke at være i strid med klagerens ønske om lav risiko og en investeringshorisont på over tre år. Vi stemmer herefter for, at klagen ikke tages til følge.

Et medlem – Troels Hauer Holmberg, der efter Ankenævnets vedtægters § 13, stk. 1, er tillagt to stemmer – udtaler:

Jeg lægger til grund, at BankInvest Korte Danske Obligationer primært investerer i stats- og realkreditobligationer, og at en investering heri er forbundet med lav risiko, at BankInvest Virksomhedsobligationer investerer i udenlandske kredit- og virksomhedsobligationer, og at en investering heri er forbundet med mellem risiko, at Bank­Invest Højrenteobligationer investerer i udenlandske stats- og virksomhedsobligationer på emerging markets, og at en investering heri er forbundet med høj risiko. Klagerens midler blev således investeret med ca. 30 % i højrisikopapirer, ca. 20 % i mellemrisikopapirer og ca. 50 % i lavrisikopapirer.

Banken har ikke bestridt klagerens påstand om, "at det skulle være 100 % sikre papirer", men har anført, at man betragter investeringsanbefalingen som en "lav risiko investering". Jeg finder ikke, at den samlede risiko i den anbefalede portefølje kan betragtes som lav og lægger herefter til grund, at bankens rådgivning om de relevante risici ikke har været retvisende, og at investeringsanbefalingen ikke var i overensstemmelse med klagerens risikovillighed. På den baggrund finder jeg, at banken har pådraget sig et erstatningsansvar og stemmer for, at banken skal tilbagekøbe klagerens beholdning af BankInvest Virksomhedsobligationer og BankInvest Højrentelande.

Det bemærkes, at banken efter de dagældende regler om god skik var forpligtet til at indgå en skriftlig aftale med klageren indeholdende en beskrivelse af investeringerne samt de individuelle forudsætninger for investeringsanbefalingen, og at en sådan dokumentation ikke er tilvejebragt for Ankenævnet.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Som følge af det anførte træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.