I sommeren 1997 overførte klageren sit engagement fra indklagede til et andet pengeinstitut. Engagementet bestod af en totalkonto, et frit værdipapirdepot, en kapitalpensionskonto og to selvpensioneringskonti. Til hver pensionskonto var der knyttet et værdipapirdepot.
I forbindelse med overførslen blev der opkrævet i alt 1.400 kr. i overførselsgebyr til indklagede og i alt 453,08 kr. i depotgebyrer. For det frie depot og kapitalpensionsdepotet, der hver indeholdt mere end to fondskoder, opkrævede indklagede 2 x 500 kr. i overførselsgebyr, mens der for de to selvpensioneringskonti, der er indeholdt hver én fondskode, blev opkrævet 2 x 200 kr.
Af indklagedes prisliste fremgår bl.a.:
"Overførsel af værdipapirer eller fysiske effekter til fremmed institut | |
Pr. fondskode/effekt | 200,00 kr. |
Maksimum pr. depot | 500,00 kr." |
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han ikke var bekendt med indklagedes prisliste. Indklagede bør ikke via ændringer i prislisten kunne påføre ham omkostninger, som han ikke har accepteret. Indklagedes gebyr for overførsler er urimeligt højt. Via kontienes rentesats og de løbende gebyrer har indklagede fået tilstrækkelig betaling for administration af kontiene.
Indklagede har anført, at gebyrerne for opbevaring og administration af værdipapirdepoterne løbende er fremgået af de kontoudskrifter, der er blevet fremsendt til klageren. Klageren måtte endvidere påregne, at det var forbundet med gebyr at få engagementet overført til et andet pengeinstitut. Samtlige gebyrer fremgår af indklagedes prisbog, der er fremlagt i alle afdelinger.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at klageren måtte påregne, at indklagede ville kræve betaling for det arbejde, der var forbundet med overførsel af værdipapirdepoterne til et andet pengeinstitut. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de af indklagede fastsatte gebyrer, der fremgår af indklagedes prisliste, på 200 kr. pr. fondskode, maksimum pr. depot 500 kr., overstiger det rimelige.
Som følge heraf