Krav om afviklingsordning vedrørende lån og om frafald af renter begrundet i sygdom.
| Sagsnummer: | 48/2017 |
| Dato: | 04-07-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Jesper Claus Christensen, Kjeld Gosvig-Jensen, Lani Bannach og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Akkord - afslag
|
| Ledetekst: | Krav om afviklingsordning vedrørende lån og om frafald af renter begrundet i sygdom. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland-Fyn |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klagerens krav om afviklingsordning vedrørende lån og om frafald af renter begrundet i sygdom.
Sagens omstændigheder
Den 24. november 2005 underskrev klageren et gældsbrev til Sparekassen Sjælland vedrørende et lån, konto nr. -770, med en hovedstol på 55.001,14 kr. Der var ifølge gældsbrevet tale om en forhøjelse af et bestående lån med 500 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.050 kr. Renten var variabel, for tiden 13,75 % om året, med kvartårlig rentetilskrivning. Af sparekassens almindelige forretningsbetingelser, der var gældende for lånet, fremgik blandt andet:
”…
6. Overtræksrente og rykkergebyrer m.v.
Hvis en konto overtrækkes, kommer i restance eller udnyttes i strid med aftalen, kan Sparekassen kræve overtræksrente/provision eller morarente…”
Ifølge kontoudskriften for lånet blev dette efterfølgende forhøjet, senest i april 2008 til 120.000 kr. Der foreligger ikke gældsbreve vedrørende forhøjelserne.
Den 30. juni 2014, hvor restgælden på lånet udgjorde 123.655,76 kr., fik klageren tre måneders henstand med ydelsesbetalingerne, som på daværende tidspunkt udgjorde 2.100 kr. pr. måned.
Den 30. december 2014, hvor restgælden på lånet udgjorde 129.446,11 kr., fik klageren seks måneders henstand med ydelsesbetalingerne, som uændret udgjorde 2.100 kr. pr. måned.
I maj 2015 afslog sparekassen en anmodning fra klageren om nedsættelse af ydelsen på lånet.
Den 30. juli 2015 opsagde sparekassen lånet på grund af misligholdelse.
Ved stævning af 27. september 2016 anlagde sparekassen en retssag mod klageren med påstand om, at klageren blev dømt til at betale 150.272,27 kr. med tillæg af rente, årlig 18,5 % fra den 30. november 2015.
I et retsmøde den 20. december 2016 imødekom retten en anmodning fra klageren om henvisning af sagen til Pengeinstitutankenævnet, jf. retsplejelovens § 361.
Parternes påstande
Den 15. februar 2017 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland-Fyn skal acceptere en afviklingsordning vedrørende lånet og frafalde renter, der er løbet på lånet siden sidste afdrag.
Sparekassen Sjælland-Fyn har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at den første ydelsesfrie periode var et tilbud til særligt udvalgte og gode kunder.
Den anden ydelsesfrie periode var begrundet i, at hun som følge af sygdom gik ned i indtægt, og medførte derfor ikke en forbedring af hendes likviditet. Hun blev ikke som håbet raskmeldt efter de seks måneder, og hun tog derfor kontakt til rådgiveren i sparekassen med henblik på at finde en fornuftig ordning i forhold til lånet. Hun anmodede om henstand, forlænget løbetid og/eller nedsættelse af renten, som var ret høj. Hendes anmodninger blev imidlertid afslået. Rådgiveren afslog også at forelægge anmodningerne for sin chef.
Sparekassen afslag var i strid med god bankskik.
Hun var og er stadig i en situation, hvor hun ikke kan betale lånet på de gældende betingelser. Hun er stadig sygemeldt og får hvad der svarer til kontanthjælp.
Sparekassen bør fraskrive sig de renter, der er løbet på lånet siden sidste afdrag. Sparekassen bør endvidere medvirke til at finde en løsning på, hvordan lånet fremadrettet kan afdrages. Indtil hun kommer i job igen, kunne der etableres rentestop, og hun kunne betale et afdrag på f.eks. 100 kr. pr. måned.
I hendes nuværende situation vil det være svært at betale 100 kr. pr. måned, men hun vil gerne vise, at hun vil gøre, hvad hun kan. Hun er startet i en jobafklarende praktik, hvor hun gør fremskridt.
Sagen kunne have været klaret med god vilje og imødekommenhed.
Sparekassen Sjælland-Fyn har anført, at sparekassens afslag på klagerens anmodning om nedsat ydelse beror på en almindelig kreditvurdering og strider ikke imod god skik. Klagerens ønske om refusion af renter kan derfor ikke imødekommes.
I de ydelsesfrie perioder på henholdsvis tre og seks måneder fik klageren mulighed for at forbedre sin likviditet.
I forbindelse med anmodningen i maj 2015 om nedsættelse af ydelsen indleverede klageren på sparekassens foranledning økonomiske oplysninger, der blev gennemgået i sparekassen. På baggrund af en kreditmæssig vurdering kunne ydelsesnedsættelse ikke bevilges.
Ankenævnets bemærkninger
Sparekassen Sjælland-Fyn var ikke forpligtet til at imødekomme klagerens anmodning i maj 2015 om at nedsætte de månedlige ydelser på klagerens lån i sparekassen, og Ankenævnet kan ikke pålægge sparekassen at acceptere en akkordering eller en bestemt afvikling af lånet, som blev opsagt den 30. juli 2015 på grund af misligholdelse. Dette gælder uanset det af klageren anførte om, at hun på grund af indtægtsnedgang som følge af sygdom ikke var og fortsat ikke er i stand til at betale den hidtidige ydelse på 2.100 kr. pr. måned.
Ankenævnet finder heller ikke, at det kan pålægges sparekassen at frafalde renter, der er løbet på gælden siden sidste afdrag, eller at nedsætte rentesatsen på for tiden 18,5 % om året.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.