Afgørelse

Indsigelse mod returnering af falsk udenlandsk check.

Indledning.

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod returnering af en falsk udenlandsk check.

Sagens omstændigheder.

Den 17. november 2010 indsatte klageren en udenlandsk check på 6.420 EURO i banken. Checken fremstod som udstedt af HSBC Bank i Hongkong og modtaget som betaling for et ur, som klageren havde solgt via internettet til en køber i Malaysia.

Af indløsningsblanket underskrevet af klageren den 17. november 2010 fremgik bl.a.:

"… Køb af udenlandsk check sker med det forbehold, at den udenlandske bank indløser checken.

…

Du skal være opmærksom på, at …

·En check, der er indløst, kan f.eks. ved forfalskning blive returneret langt frem i tiden …

Vi anbefaler, at betalinger fra udlandet modtages via bankoverførsel i stedet for check – det er hurtigere, billigere og mere sikkert. …"

Af bankens meddelelse til klageren af 18. november 2010 fremgik, at modværdien på 47.689,20 kr., inklusiv fradrag for et gebyr på 100 kr., var indsat på klagerens konto samme dag. Af meddelelsen fremgik endvidere bl.a.:

"… Vi forudsætter dog, at den udenlandske bank indløser checken. Hvis checken ikke indløses, eller afregningen fra den udenlandske bank er forsinket, hæver vi beløbet, eventuelle renter, udenlandske omkostninger og returgebyr på den nævnte konto.

Vær opmærksom på, at en check, der er indløst, kan blive returneret langt frem i tiden, f.eks. hvis den er forfalsket. Det gælder også en check, der er indløst via inkasso.

Vi anbefaler, at betalinger fra udlandet modtages via bankoverførsel i stedet for via check – det er hurtigere, billigere og mere sikkert. …"

Klageren har oplyst, at han sendte uret til køberen den 19. november 2011 efter at have konstateret, at beløbet på 47.689,20 kr. var indsat på hans konto.

Banken har oplyst, at checken blev returneret som falsk af den udenlandske bank. Ved brev til klageren af 3. december 2010 oplyste banken, at checken var returneret, og at tilbageførselsbeløbet med tillæg af omkostninger var debiteret klagerens konto.

Klageren rejste indsigelse over debiteringen 6. december 2010, og parterne holdt møde den 17. december 2010 uden at nå til enighed.

Klageren har oplyst, at han har rettet henvendelse til politiet, og at han har efterlyst uret i en international database.

Parternes påstande.

Klageren har den 23. december 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Danske Bank skal tilbageføre det debiterede beløb, subsidiært at banken skal anerkende sandsynligheden af at have begået en fejl og kompensere ham herfor.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at han ved indsættelsen af den banknoterede check spurgte direkte og i meget klare vendinger om sikkerheden vedrørende indsættelse af checken og bankens procedurer for godkendelse af checken. Han oplyste, at checken var betaling for en vare, han havde solgt, og at han ikke ville sende varen, før han var sikker på, at beløbet var gået ind.

Medarbejderen oplyste mundtligt, at banken ikke efterfølgende kunne hæve beløbet, når betalingen var registeret på hans konto.

Bankens medarbejder gav ham uforsætligt – og af ham uvisse årsager – ukorrekte mundtlige oplysninger på hans direkte forespørgsel. Medarbejderen nævnte på det efterfølgende møde den 17. december 2010, at hun ikke erindrede ekspeditionen og nævnte på eget initiativ travlhed.

Det var rimeligt og forventeligt, at han tillagde medarbejderens udsagn afgørende vægt ved beslutningen om at afsende uret. Han ville aldrig have sendt uret, hvis han havde tvivlet på sikkerheden. Som følge af medarbejderens utvetydige udsagn fandt han ikke anledning til nærmere at checke indløsningsblanketten eller meddelelsen, som han modtog via e-boks.

Hans adfærd i sammenhæng med hans forespørgsel gør det overvejende sandsynligt, at medarbejderen gav vildledende information.

Der er direkte årsagssammenhæng mellem medarbejderens fejl og hans konstaterede tab.

Banken bør derfor tilbageføre beløbet, så han stilles i overensstemmelse med medarbejderens mundtlige vejledning.

Danske Bank har bl.a. anført, at klageren selv bærer risikoen for, at den til ham udstedte check var falsk.

Klageren blev ved indløsning af checken udtrykkeligt gjort opmærksom på konsekvenserne ved indløsning af en falsk check.

Bankens medarbejder fulgte den sædvanlige procedure i forbindelse med indløsning af udenlandske checks og gav ikke klageren vildledende eller forkerte oplysninger i modstrid med oplysningerne på indløsningsblanketten og på meddelelsen til klageren.

Medarbejderen kan ikke genkende klagerens referat af samtalen og har oplyst, at hun aldrig ville sige til en kunde, at en udenlandsk check ikke ville kunne tilbageføres efter, at den er indsat. Medarbejderen husker ikke, at klageren gjorde opmærksom på særlige omstændigheder ved indløsning af checken, herunder at han havde solgt sit ur til en person i Fjernøsten.

Banken har ikke indestået for honorering af checken og har ikke handlet ansvarspådragende.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgik af indløsningsblanketten, som klageren har underskrevet, og meddelelsen, som klageren modtog i forbindelse med indsættelse af checken på hans konto, at checken blev købt under forbehold af, at det udenlandske pengeinstitut honorerede checken. Det må herefter påhvile klageren at bevise, at han har modtaget mundtlige oplysninger, der afveg fra det skriftlige. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at Danske Bank gav klageren tilsagn om, at checken ikke ville kunne tilbageføres.

Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken i sin rådgivning af klageren begik fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar for banken.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.