Indsigelse mod hæftelse for lån begrundet i mangelfuld rådgivning
| Sagsnummer: | 317/2016 |
| Dato: | 27-09-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Flemming Pristed, Kjeld Gosvig-Jensen, Troels Hauer Holmberg og Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
Udlån - hæftelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for lån begrundet i mangelfuld rådgivning |
| Indklagede: | vestjyskBANK |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører klageren indsigelse mod at hæfte for et lån begrundet i mangelfuld rådgivning.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i pengeinstituttet P.
Klagerens nu afdøde ægtefælle, M, havde et engagement med den daværende Aarhus Lokalbank, nu Vestjysk Bank. I 2007 indtrådte klageren som debitor på engagementet. M var kautionist.
Den 12. december 2009 underskrev klageren som debitor og M som kautionist en kreditaftale med banken, hvorefter en eksisterende Privat kredit (nr. -223) på 250.000 kr. blev forhøjet med 5.690.000 kr. til 5.940.000 kr.
Parret underskrev endvidere som henholdsvis debitor og kautionist kreditaftaler med banken om henholdsvis en ny Valutakredit (nr. -464) på 1,2 mio. schweizerfranc (CHF) eller modværdien heraf i enhver anden valuta og om forhøjelse af en eksisterende Valutakredit (nr. -472) til et nyt maksimum på 798.000 euro (EUR) eller modværdien heraf i enhver anden valuta.
Kreditterne fremgik af årsoversigten for 2009, der blev sendt til klageren i januar 2010. Gælden udgjorde i alt 5.733.188,20 kr., hvoraf hovedparten vedrørte Valutakredit nr. -464.
Ifølge årsoversigten for 2010 udgjorde gælden på privatkreditten 6.390.141,74 kr. Saldoen på valutakreditterne var 0 kr.
Ifølge årsoversigten for 2011 var gælden på privatkreditten steget til 6.435.672,58 kr., mens saldoen på valutakreditterne uændret var 0 kr. I de følgende år var gælden på privatkreditten omkring 6 mio. kr. og valutakreditterne var udgået.
I både kreditaftalerne og årsoversigterne var klagerens adresse i Tyskland.
I juni 2013 blev der afholdt et møde mellem parterne om lukning af valutaterminsforretninger med tab.
I januar 2015 døde M.
I juni 2016 henvendte klageren sig til banken via en advokat med anmodning om at blive slettet som debitor på Privat kredit -223. Af brevet fremgår blandt andet, at det i forbindelse med behandlingen af boet efter M var blevet konstateret, at passiverne langt oversteg aktiverne, og at klageren hæftede for en betragtelig gæld til banken.
Anmodningen blev ikke imødekommet af banken.
Parternes påstande
Den 12. oktober 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at vestjyskBANK skal frigøre hende for hæftelsen for Privat kredit -223.
vestjyskBANK har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at banken har pådraget sig et rådgivningsansvar i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalerne. Hun blev ikke gjort bekendt med de risici, der var forbundet med hendes underskrift på kreditaftalerne, hvilket banken heller ikke har dokumenteret. Kravene til rådgivningen var skærpet, da der var tale om store lånebeløb, som blev anvendt til valutaspekulation, hvilket hun aldrig er blevet gjort bekendt med.
Gælden relaterede sig til M. Det forhold, at hun kom til at stå som låntager, selvom hun var privatperson og havde en beskeden indtægt, var i strid med god skik.
Revisorerne A og B udførte revisionsopgaver for M, men ikke for hende. Hun er ikke på noget tidspunkt blevet rådgivet eller repræsenteret af A eller B i forbindelse med indgåelsen af kreditaftalerne. Der har alene i forbindelse med regnskabsgennemgang været foretaget en meget sporadisk gennemgang af revisor uden drøftelse af enkeltspørgsmål. Eventuel rådgivning fra revisor medfører ikke, at banken fritages for sin rådgivningsforpligtelse.
Kreditaftalerne blev sendt til hjemmet, hvor hun underskrev dem. M oplyste, at pengene skulle anvendes til en fælles bolig i Tyskland, at gælden var dækket af en forsikring, hvis der skulle tilstøde ham noget, og at han og revisor havde styr på tingene.
Kreditaftalerne er aldrig blevet gennemgået med hende.
Hun har kun deltaget i ét møde med banken. Mødet blev afholdt i juni 2013. Hun insisterede på at deltage i mødet, da hun havde registreret, at der var problemer med banken. Der var ikke tilstrækkelig sikkerhed, og det blev derfor aftalt at mellemværendet skulle nedbringes med cirka 500.000 kr. halvårligt. Efterfølgende overførte banken imidlertid uden hendes viden store beløb, herunder dels til tredjemand, dels til et dykkerprojekt, dels til køb af en andelsbolig til M’s søn. Andelsboligen er efterfølgende solgt med et tab på cirka 500.000 kr.
I 2009-2010 var hun under uddannelse og uden lønindtægt. I 2010 blev hun direktør i et anpartsselskab, hvorfra hun modtog proforma løn. Da hun ikke har modtaget løn, har hun ikke som anført af banken kunnet drage fordel af nogen fradragsret.
Hun var kunde og havde sin nemkonto hos P. Hun har aldrig disponeret over engagementet i Aarhus Lokalbank/Vestjysk Bank. Det var kun M, som havde adgang med nøglekort og kode.
Der er ikke indtrådt forældelse. Hun blev først i forbindelse med sagsbehandlingen efter M’s død gjort bekendt med, at der var et krav mod hende personligt.
Klagen bør ikke afvises. Der er tale om et forbrugerforhold, og klagen er ikke begrænset til spørgsmål om god skik.
vestjyskBANK har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at etableringen af kreditten skete på et for klageren fuldt oplyst grundlag og med deltagelse af revisorerne A og B som professionelle rådgivere, der varetog klagerens interesser. A og B vil kunne og er indstillet på at afgive eventuel forklaring herom.
Klageren og M, der på daværende tidspunkt havde særdeles gode økonomiske forhold, ønskede at indrette sig bedst muligt skattemæssigt. Parret modtog rådgivning fra revisor om, at dette kunne sikres ved, at M havde bopæl i Tyskland, hvorved klageren som debitor kunne modtage fradrag i sin indkomst i Danmark på kreditfaciliteten, og M kunne blive fordelagtigt beskattet af udbytter i Tyskland.
Klagerens krav/indsigelse er forældet. Forældelsesfristen for et eventuelt erstatningskrav baseret på rådgivningsansvar er på tre år, og fristen løber i udgangspunktet fra den 12. december 2009, hvor klageren underskrev kreditkontrakten.
Klageren har gennem årene været fuldt opmærksom på eksistensen af skyldforholdet og dettes udvikling, som blandt andet fremgik af årsoversigterne. Der har endvidere været afholdt årsmøder mellem klageren og revisor, hvor klagerens økonomi og selvangivelsesforhold er blevet gennemgået.
På mødet i juni 2013 blev der taget stilling til afvikling af terminsforretninger. Banken var ikke bekendt med det af klageren anførte om et dykkerprojekt og en andelsbolig.
Til støtte for afvisningspåstanden har Vestjysk Bank anført, at sagen efter sin karakter og på baggrund den rådgivning, klageren har modtaget hos sine egne professionelle rådgivere, er uegnet til nævnsbehandling, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4. Den bevisførelse, der i givet fald skal finde sted, har et sådant omfang, at den ikke kan ske for nævnet. Klager vedrørende reglerne om god skik hører under Finanstilsynet.
Ankenævnets bemærkninger
I årene 2007-2009 underskrev klageren kreditaftaler med Aarhus Lokalbank, nu Vestjysk Bank, hvorved hun påtog sig at hæfte som debitor for sin nu afdøde ægtefælles gæld til banken på i alt cirka 6 mio. kr.
Ankenævnet finder ikke, at klageren har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at hun er frigjort for hæftelsen. Ankenævnet finder endvidere, at et eventuelt erstatningskrav vedrørende bankens rådgivning i forbindelse med etableringen af kreditaftalerne nu er forældet.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.