Garantistillelse.
| Sagsnummer: | 537/1995 |
| Dato: | 28-06-1996 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Nedergaard, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Garantistillelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 31. oktober 1995 indbragte klagerne for Ankenævnet en sag mod indklagede. Af klageskemaet og de medfølgende bilag fremgik, at klagen vedrørte forhold i forbindelse med indklagedes garantistillelse for en af klager A personligt eget virksomhed, der fremstillede og solgte kødforarbejdningsanlæg til lande i Østeuropa. Det fremgik endvidere, at virksomheden den 1. december 1992 blev overdraget til et af klager B ejet anpartsselskab, for hvilket klager A var direktør, og at tvisten vedrørte forhold i forbindelse med sikkerhedsstillelse for 3 af ovennævnte garantier, der blev stillet efter overdragelsen af virksomheden.
Ved skrivelse af 21. december 1995 afviste Ankenævnets sekretariat klagen under henvisning til, at garantierne var stillet efter overdragelsen af virksomheden og således vedrørte et erhvervsmæssigt forhold for klager B som anpartshaver og for klager A som direktør for virksomheden.
Denne afgørelse har klageren ved skrivelse af 3. januar 1996 begæret indbragt for Ankenævnet.
Klagerne har til støtte for, at sagen kan behandles af Ankenævnet, gjort gældende, at udstedelsen af de 3 garantier den 24. juni 1993 skete til opfyldelse af en den 27. juli 1992 indgået aftale mellem den af klager A personligt drevne virksomhed og det selskab, som garantierne blev stillet overfor. Klagen vedrører derfor et privat kundeforhold for klager A som personlig indehaver af virksomheden og af klager B som selvskyldnerkautionist. Udstedelsen af garantierne kan ikke anses for erhvervsmæssig i det indbyrdes forhold mellem klagerne og indklagede, idet garantistillelsen ikke har indebåret nogen økonomisk risici for indklagede. Formålet var alene af formel karakter. Sagen kan ikke kategoriseres som et erhvervsmæssigt forhold, jf. herved UfR 1995.432 H. Såfremt Ankenævnet måtte lægge til grund, at der er tale om et erhvervsmæssigt forhold, bør klagen behandles under henvisning til § 2, stk. 2, i vedtægterne, idet klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.
Ankenævnets bemærkninger:
Sagen angår garantistillelse til opfyldelse af en aftale indgået af en erhvervsvirksomhed med en udenlandsk handelspartner. Denne aftale kan ikke anses som en forbrugeraftale. Klager B's kautionsforpligtelse er stillet bl.a. for klager B's anpartsselskab, som har overtaget klager A's virksomhed, som var part i aftalen.
Ankenævnet finder herefter, at klagen angår et erhvervsmæssigt forhold for begge klageres vedkommende.
Da spørgsmål om garantistillelse af den i sagen omhandlede karakter findes at adskille sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold, tiltrædes det, at Ankenævnet ikke har kompetence til at behandle sagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.