Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Oprettelse af pensionsordning i pengeinstitut, i tilfælde hvor kunden tidligere havde forsikringsordning.

Sagsnummer: 290 /1996
Dato: 11-02-1997
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen
Klageemne: Pensionskonti - øvrige spørgsmål
Forsikring - rådgivning
Ledetekst: Oprettelse af pensionsordning i pengeinstitut, i tilfælde hvor kunden tidligere havde forsikringsordning.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I 1981 oprettede klageren hos indklagede en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Klagerens pensionsbidrag var hidtil indgået på en pensionsordning hos PFA Pension. Til PFA-ordningen var der knyttet en gruppelivsforsikring samt en invalidepension på årligt 100.476 kr. Præmiebetalingen til PFA Pension fortsatte til 1. marts 1982, hvor den årlige invalidepension ved ændring til fripolice udgjorde 42.861 kr. Sidstnævnte dækning var ved bonustilskrivning frem til 1. januar 1996 forøget til 128.230 kr.

Ved etableringen af pensionsordningen hos indklagede blev der oprettet en forsikring gennem Kgl. Brand med en forsikringssum på 275.000 kr. ved klagerens død inden 1. januar 1996 og en invaliderente med en årlig udbetaling, hvis klagerens erhvervsevne blev nedsat til 1/3 eller mindre, på 27.500 kr. dog længst frem til 1. januar 1996.

Som følge af et færdselsuheld blev klagerens erhvervsevne i 1995 anset for nedsat til 50%. Klageren får som følge heraf udbetalt halv invalidepension fra PFA svarende til 64.116 kr. årligt pr. 1. januar 1996.

Kgl. Brand afslog i september 1995 klagerens anmodning om udbetaling af invaliderente med henvisning til, at hans erhvervsevne ikke var nedsat med 2/3.

Klageren rettede samtidig henvendelse til indklagede, idet han anførte, at indklagede i 1981 havde stillet ham i udsigt, at han ved tegning af pensionsordningen gennem indklagede ville opnå en bedre økonomisk dækning ved pension, ligesom sikringen i tilfælde af invaliditet eller død ville blive forbedret. Indklagede afviste klagerens krav om udbetaling af erstatning.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale en supplerende invaliditetsydelse svarende til, at han havde ladet sin pensionsordning fuldt ud forblive hos PFA Pension.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at han har været kunde hos indklagede i 30 år. Ultimo hvert år har han haft et møde med indklagede med henblik på at vurdere sin økonomiske situation. I 1981 foreslog indklagede, at han flyttede sin pensionsordning til indklagede med forsikringsdækning tegnet gennem Kgl. Brand. Han foretog dette skift, idet han fik forsikring om, at hans dækning hos indklagede ville være tilsvarende også for så vidt angik invaliditet. Han fik at vide, at han var nødt til at tegne en ekstra forsikring i Kgl. Brand for at opnå samme dækning som den, han havde i PFA. Hans forudsætning for at skifte til indklagede var, at han opnåede samme forsikringsdækning, som han havde hos PFA. I de 15 år, hvor forsikringen har eksisteret, har indklagede undladt at gøre ham opmærksom på, at han var ringere stillet efter overflytningen end før. PFA ændrede i 1985 vilkårene således, at der sker udbetaling ved 50% invaliditet. Indklagede burde have orienteret om de ændrede forhold ved et af de mange møder, han har været til. Han kunne i så fald have skiftet selskab.

Indklagede har anført, at ingen hos indklagede i dag kan erindre, om det i 1981 blev oplyst, at den gennem indklagede og Kgl. Brand etablerede pensionsordning var identisk med klagerens hidtidige dækning i PFA. Klageren har ikke dokumenteret denne påstand, ligesom klageren ikke har dokumenteret, at der før 1981 var oprettet en pensionsordning i PFA med en udbetaling ved tab af erhvervsevne på halvdelen eller mere, og at den gennem indklagede oprettede pensionsordning skulle erstatte denne.

Ankenævnets bemærkninger:

Efter det af klageren oplyste lægges det til grund, at vilkårene for invalidepensionen tegnet i PFA Pension i 1985 - efter at klageren havde oprettet pensionsordning gennem indklagede og havde indstillet betalingerne til PFA - blev ændret således, at der kunne ske udbetaling ved 50% invaliditet mod tidligere kun ved en højere invaliditetsgrad. Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at betingelserne for udbetalingen af den i Kgl. Brand tegnede invaliderente ikke svarede til vilkårene for udbetaling af invalidepensionen i PFA på det tidspunkt, hvor klageren traf beslutning om at sætte indbetalingerne til PFA ordningen i bero og i stedet foretage indbetalinger til en pensionsordning gennem indklagede. Ankenævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at indklagede ikke orienterede klageren om de ændrede vilkår for ordningen i PFA. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge, hvorfor

Klagen tages ikke til følge.