Deling af engagement i forbindelse med bodeling.
| Sagsnummer: | 308/1997 |
| Dato: | 18-02-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jette Kammer Jensen, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Deling af engagement i forbindelse med bodeling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I forbindelse med klagerens skilsmisse fra sin ægtefælle Æ 1 blev der den 27. april 1990 etableret et lån på 63.500 kr. med klageren som debitor. Lånet skulle anvendes til indfrielse af ægtefællernes fælles engagement, herunder en servicekonto. Lånet blev i november 1990 forhøjet med 30.579 kr.
Den 10. januar 1991 blev debetsaldoen på servicekontoen udlignet ved overførsel af lige store beløb fra klagerens og Æ 1's konti hos indklagede.
I maj 1991 blev det i april 1990 etablerede lån forhøjet med 29.500 kr., og klagerens nye ægtefælle Æ 2 indtrådte som meddebitor.
I december 1991 ydede indklagede klageren og Æ 2 et lån på 85.000 kr. Provenuet blev anvendt til indfrielse af et billån, som indklagede i marts 1990 havde ydet klageren, og for hvilket klagerens mor kautionerede. Ved etableringen af lånet på 85.000 kr. kautionerede klagerens mor for 22.000 kr.; billånets restgæld var ved indfrielsen ca. 22.500 kr.
Den 29. december 1993 blev klagerens og Æ 2's to lån sammenlagt til et nyt lån på 186.500 kr. Sammenlægningen skete som led i en sanering af ægtefællernes økonomi, og indklagede frigav klagerens mor som kautionist, idet klageren og Æ 2 deponerede to livsforsikringspolicer til sikkerhed.
I august 1994 ophørte klageren og Æ 2 med at afvikle lånet til indklagede. Den 7. september 1994 meddelte klageren, at han skulle skilles, og at han var indstillet på at overtage 115.000 kr. af den fælles gæld. Indklagede har oplyst, at der i den efterfølgende tid forgæves blev ført korrespondance med klageren, Æ 2 og deres respektive advokater om bl.a. indgåelse af afviklingsaftale og opdeling af gælden.
Ved skrivelse af 27. januar 1995 opsagde indklagede lånet på oprindeligt 186.500 kr. over for klageren under henvisning til, at man endnu ikke havde modtaget indbetaling, og at der ikke var truffet en for indklagede tilfredsstillende afviklingsaftale.
Den 1. marts 1995 modtog indklagede fra Æ 2 en af denne og klageren underskrevet bodelingsoverenskomst, hvorefter Æ 2 skulle overtage 50.000 kr. af fælleslånet med virkning fra 1. juli 1994, medens klageren skulle overtage resten af lånet. Overenskomstens punkt 2 om at "det øvrige fællesbo er delt" var overstreget.
Ved skrivelse af 30. marts 1995 til klageren anslog indklagede, at klageren skulle overtage ca. 138.000 kr. af det fælles lån. Indklagede erklærede sig på visse nærmere betingelser indforstået med den foreslåede deling af gælden.
Ved skrivelse af 5. juni 1995 meddelte klageren indklagede, at bodelingsoverenskomsten med Æ 2 fra hans side blev trukket tilbage. Baggrunden var en verserende skatteankesag vedrørende spørgsmål om skævdeling af renteudgifter på lånet til indklagede.
I juli 1995 ydede indklagede Æ 2 et lån på 59.604,25 kr., hvis provenu anvendtes til indfrielse af den del af ægtefællernes fælleslån, som Æ 2 skulle overtage i henhold til bodelingsoverenskomsten. Klageren blev orienteret herom ved skrivelse af 3. august 1995 fra indklagede, hvori oplystes, at lånets restgæld herefter pr. 1. juli 1995 udgjorde 142.362,17 kr., for hvilket klageren alene hæftede. Klageren blev anmodet om at rette henvendelse for underskrivelse af nyt lånedokument.
Ved skrivelse af 25. august 1995 protesterede klageren mod indklagedes opdeling af lånet. Han tilbød at afvikle sin gæld ved en månedlig ydelse på 1.000 kr. Ved skrivelse af 22. november 1995 accepterede indklagede klagerens forslag om en månedlig afvikling på 1.000 kr., dog begrænset frem til 1. juni 1996.
I den efterfølgende periode blev der ført yderligere forhandlinger mellem klageren og indklagede om indgåelse af en afviklingsaftale.
Ved skrivelse af 21. juni 1996 opsagde indklagede klagerens engagement, som herefter overgik til inkasso ved advokat. Der verserede herefter korrespondance mellem indklagedes og klagerens advokater, hvorunder også muligheden for indgåelse af akkord blev drøftet. Indklagede begærede fogedsag mod klageren. I august 1997 udsatte fogedretten den videre behandling af sagen på en afgørelse fra Ankenævnet.
Klageren har den 20. august 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om få "det skyldige beløb på tilgodehavendet væsentligt nedsat samt en indrømmelse af begåede fejl".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han kun delvis erkender at skylde indklagede et beløb. På baggrund af en række kritikpunkter bør indklagedes tilgodehavende nedsættes. Indklagedes fremgangsmåde ved inddækningen af gælden på servicekontoen i januar 1991 medførte, at indklagede involverede sig i bodelingen med Æ 1. Med hensyn til hans mors kaution oprindeligt for billånet, var det aftalt, at når lånet var betalt ned til 22.000 kr., skulle kautionserklæringen bortfalde. Indklagede fastholdt imidlertid kautionen, og han måtte søge advokatbistand for at få indklagede til at opgive den. Indgåelsen af bodelingsoverenskomsten med Æ 2, hvorefter han påtog sig 115.000 kr. af gælden på det fælles lån, skete under den forudsætning, at det øvrige fællesbo var delt. Skattemyndighederne ville imidlertid ikke godkende skatteansættelsen for årene 1992 og 1993 for så vidt angik hans rentefradrag, idet parterne havde skævdelt renterne vedrørende lånet til indklagede, mens indklagede havde indberettet renterne med ligedeling og på denne måde involveret sig i bodelingen. Han var enig med Æ 2 om skævdelingen af rentefradraget, og indklagede var informeret herom, men indberettede alligevel med ligedeling. Skatteankenævnet lagde denne ligedeling til grund. Dette medførte et tab for ham på ca. 29.000 kr., idet hans skat er blevet forøget med dette løb. Han frafaldt derfor sit tilsagn om at betale 115.000 kr. af lånet. Han finder også, at han bør kompenseres for den tid og energi, han har måttet bruge på sagen som følge af indklagedes behandling af denne. Indklagede blandede sig endvidere i bodelingen ved i juli 1995 at frigøre Æ 2 fra den solidariske hæftelse, mod at hun alene overtog 50.000 kr. af lånet.
Indklagede har anført, at klageren og Æ 2 hæftede solidarisk for lånet etableret i december 1993. Indklagede kunne derfor frit vælge, om man ville rette sit krav mod klageren eller Æ 2. Indklagede kunne således også aftale med Æ 2, at man ikke ville rette yderligere krav mod denne som følge af etableringen af lånet på de 50.000 kr. Det indbyrdes hæftelsesforhold mellem klageren og Æ 2 er indklagede uvedkommende. Indberetningen af renterne er sket i overensstemmelse med skattemyndighedernes retningslinier herfor. En skævdeling af renterne må forudsætte en bestemmelse i lånedokumentet om, at den indbyrdes hæftelse tilsvarende er delt. Klageren kan ikke have haft en berettiget forventning om, at man ville foretage en skævdelt indberetning. Indklagede finder ikke grundlag for at nedsætte klagerens resthæftelse for sin gæld til indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de af indklagede anførte grunde finder Ankenævnet ikke grundlag for at nedsætte klagerens hæftelse over for indklagede.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.