Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod dispositioner ved årsskiftet 1998/1999 og i maj 2000 over et beløb, der stammede fra en personskadeerstatning.

Sagsnummer: 14/2006
Dato: 29-08-2006
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Lotte Aakjær Jensen, Jette Kammer Jensen, Ole Simonsen
Klageemne: Passivitet - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Indsigelse mod dispositioner ved årsskiftet 1998/1999 og i maj 2000 over et beløb, der stammede fra en personskadeerstatning.
Indklagede: Svendborg Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, klagerens indsigelser mod indklagedes dispositioner ved årsskiftet 1998/1999 over et beløb, som klageren havde fået udbetalt i personskadeerstatning og i maj 2000 over et lån.

Sagens omstændigheder.

Den 31. december 1998 blev der ved overførsel fra pengeinstituttet, P, indsat 400.000 kr. på en nyoprettet konto (nummer -157) hos indklagede med klageren som kontohaver. Beløbet blev samme dag videreoverført til et firma, F, som bistod klageren med at få saneret sin gæld.

Klageren har anført, at de overførte 400.000 kr. var kreditorbeskyttede midler, der stammede fra en personskadeerstatning. Beløbet skulle indsættes på en særskilt konto hos indklagede med henblik på at opretholde kreditorbeskyttelsen. Det var en fejl, at beløbet blev hævet og overført til F.

Den 11. januar 1999 ydede indklagede klageren et lån. Provenuet af lånet, som var på 400.032 kr., blev samme dag indsat på konto -157. Til sikkerhed for lånet fik indklagede pant i indeståendet på kontoen.

De beskrevne transaktioner fremgår af en kontoudskrift for konto -157, der blev sendt til klageren den 19. marts 1999.

Ved skrivelse dateret den 1. maj 2000 til indklagede gjorde klageren indsigelse mod overførsel af "mine kreditorbeskyttede midler på i alt 405.007,30 kr." til dækning af gæld på hans og hans ægtefælles konti hos indklagede.

Den 8. maj 2000 opgjorde indklagede konto -157 og overførte indeståendet, som efter rentetilskrivning samme dato udgjorde 405.007,30 kr., til klagerens lønkonto. Derfra blev der videreoverført 245.000 kr. til nedbringelse af en aktuel negativ saldo på ca. 385.000 kr. på klagerens ægtefælles konto hos indklagede. Det resterende beløb blev anvendt til indfrielse/nedbringelse af klagerens og ægtefællens gæld på andre konti.

Ved skrivelse af 15. maj 2002 til indklagede oplyste klageren, at han i forbindelse med en igangværende gældssaneringssag havde informeret om indklagedes dispositioner over de kreditorbeskyttede midler.

Parternes påstande.

Den 19. januar 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal genetablere konto -157 med et indestående pr. den 8. maj 2000 på 405.007,30 kr. med tillæg af renter eller oprette en tilsvarende konto.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at det overførte beløb på 400.000 kr. skulle indsættes på en særskilt konto hos indklagede for at opretholde kreditorbeskyttelsen. Med sikkerhed i indeståendet på kontoen skulle indklagede yde et tilsvarende lån. Lånet skulle udbetales til F, der bistod ham med en sanering af hans gæld. Han var ikke opmærksom på, at indklagede i strid med aftalen overførte de kreditorbeskyttede midler til F, som rettelig skulle have haft låneprovenuet fra det ydede lån.

Indklagede var med til at lave en samlet ordning, der skulle sikre, at hans gældssanering kunne komme igennem. Den beskrevne aftale blev indgået netop for at sikre, at kreditorbeskyttelsen af erstatningsbeløbet blev opretholdt.

Den 8. maj 2000 disponerede indklagede på ny uberettiget over indeståendet på konto -157, idet indklagede uden hjemmel og mod hans protest overførte dette til inddækning af gæld på andre konti, herunder til hans ægtefælles gæld. Det forhold, at indeståendet var stillet til sikkerhed for lånet, berettigede ikke indklagede til at disponere.

Selv hvis indeståendet ikke længere var kreditorbeskyttet, var i hvert fald overførslen på 245.000 kr. til hans ægtefælles konto uberettiget.

Indklagede har anført, at man ikke var med til at lave en samlet ordning for klageren men udelukkende gav tilsagn om at yde et lån på 400.000 kr. mod sikkerhed i et tilsvarende beløb. De 400.000 kr. skulle inden årsskiftet sendes til F til fordeling mellem klagerens kreditorer. Det beløb, der blev overført den 31. december 1998, blev derfor videresendt til F. Lånet blev oprettet efterfølgende den 11. januar 1999.

Pantsætningen medførte, at indeståendet på konto -157 ikke var kreditorbeskyttet. Det ville derfor i den henseende ikke have gjort nogen forskel for klageren, hvis det havde været låneprovenuet frem for indeståendet, der var blevet overført til F.

Skrivelsen, der er dateret den 1. maj 2000, blev ikke modtaget, før overførslerne den 8. maj 2000 var gennemført. I skrivelsen refereres der da også til opgørelsen inkl. renter pr. den 8. maj 2000.

Hvis klageren var utilfreds med overførslerne, kunne han have søgt disse tilbageført. Klagerens ægtefælle disponerede over det til hende overførte beløb i løbet af de efterfølgende fem måneder bl.a. ved overførsler til klagerens konti.

I forbindelse med, at der i 2004 blev gennemført en gældssanering for klageren, har indklagede måtte afskrive 270.418,35 kr. Hvis der ikke havde været overført et beløb til ægtefællen, ville indklagedes afskrivning have været tilsvarende mindre.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren som følge af passivitet er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod de omhandlede transaktioner, som fandt sted ved årsskiftet 1998/1999 og den 8. maj 2000.

Allerede som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.