Frigivelse af en af flere kautionister.
| Sagsnummer: | 365/1993 |
| Dato: | 27-10-1993 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Gert Bo Gram, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Kaution - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Frigivelse af en af flere kautionister. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med at klagernes søn i 1988 overtog en møbelforretning, kautionerede klagerne ved kautionserklæring af 8. februar 1988 for:
"Ethvert beløb som [klagernes søn] til enhver tid måtte være eller blive [indklagede], herunder enhver af dens filialer og afdelinger, skyldig uanset skyldgrunden."
Kautionsforpligtelsen var maksimeret til 100.000 kr.
Sælgeren af møbelforretningen havde ved særskilt kautionserklæring maksimeret til 250.000 kr. og underskrevet den 5. februar 1988 kautioneret for:
"Betaling af ethvert beløb, som [klagernes søn] i forbindelse med køb af [møbelforretningen] bliver [indklagede], herunder enhver af dens filialer eller afdelinger, skyldig uanset skyldgrunden."
For samme gæld havde sælgeren tillige ved en anden kautionserklæring underskrevet samme dag kautioneret med 100.000 kr., men alene som tabskautionist.
I 1992 flyttede klagernes søn forretningen til en nabokommune. De nye lokaler ejedes af sønnen. Af en engagementsoversigt fremgår, at forretningens gæld pr. 25. maj 1992 var 1.714.000 kr.
Ved skrivelse af 13. januar 1993 meddelte indklagede kautionisten i henhold til kautionserklæringerne af 5. februar 1988, at dennes kautionsforpligtelser var bortfaldet. Med henvisning hertil rettede klagerne henvendelse til indklagede og anførte, at de anså sig for frigjort for deres kautionsforpligtelse. Dette afviste indklagede.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at deres kautionsforpligtelse er bortfaldet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har til støtte for påstanden anført, at der er tale om samkaution. Klagernes stilling er blevet forringet som følge af indklagedes frigivelse af den anden kautionist. Den af indklagede hævdede forskel på klagernes kaution sammenholdt med den anden kautionists forpligtelse blev klagerne ikke gjort opmærksom på, da de påtog sig kautionen. Det var klagernes forudsætning, at sælgeren af møbelforretningen sideløbende kautionerede. Indklagede var bekendt med klagernes særlige forudsætning herom.
Indklagede har anført, at den anden kautionists forpligtelse alene angik, hvad klagernes søn måtte blive indklagede skyldig i forbindelse med købet af forretningen. Det var en betingelse fra denne kautionists side, at også klagerne kautionerede. Der er ikke tale om samkaution, eftersom kautionisterne ikke kautionerer for samme fordring. Klagerne kunne ikke ved kautionens indgåelse påregne regres mod den anden kautionist; havde dette været tilfældet, ville klagernes kaution reelt være uden værdi for den anden kautionist.
Ankenævnets bemærkninger:
Sælgeren af den forretning, klagernes søn overtog, hæftede ifølge de to kautionserklæringer alene for sønnens gæld "i forbindelse med køb af" forretningen, medens klagernes kautionsforpligtelse omfatter ethvert beløb, sønnen til enhver tid er indklagede skyldig. Allerede af denne grund kan indklagedes frigivelse af sælgeren ikke som påstået af klagerne medføre bortfald af deres kautionsforpligtelse.
For så vidt angår gæld, som har forbindelse med sønnens køb af forretningen i 1988, kan frigivelsen af sælgerens kautionserklæring på 100.000 kr. ikke medføre nogen begrænsning i klagernes forpligtelse, idet denne kautionserklæring alene lød på tabskaution og således under ingen omstændigheder kunne begrunde et regreskrav for klagerne mod sælgeren.
For så vidt angår kautionserklæringen på 250.000 kr., må det derimod medgives klagerne, at de for så vidt angår gæld, der står i forbindelse med sønnens køb af forretningen, kunne påregne under visse omstændigheder at have ret til forholdsmæssig regres mod sælgeren. Indklagede bør derfor anerkende, at klagernes kautionsforpligtelse i givet fald skal nedsættes med det beløb, for hvilket de kunne have gjort regres mod sælgeren.
Det bemærkes, at Ankenævnet hverken har taget stilling til den nærmere afgrænsning af den gæld, for hvilken sælgeren hæftede, eller til spørgsmålet om denne gælds fortsatte eksistens.
Som følge af det anførte
Klagernes påstand om, at deres kautionsforpligtelse over for indklagede skal anses for bortfaldet, tages ikke til følge, men indklagede bør anerkende, at forpligtelsen, såfremt denne måtte blive aktuel, eventuelt skal nedsættes som foran anført. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.