Omkostninger.
| Sagsnummer: | 115/1992 |
| Dato: | 26-10-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Kirsten Nielsen, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Inkasso - berettigelse af overgivelse til inkasso
Inkasso - inkassoomkostninger m.v. |
| Ledetekst: | Omkostninger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I forbindelse med at klageren i december 1990 blev arbejdsløs, kom han i restance med sit udlånsengagement med indklagedes Jægersborg allé afdeling, der bestod af en kassekredit og et lån. Ved skrivelse af 31. oktober 1991 anmodede afdelingen klageren om et forslag til afvikling af gælden, der udgjorde 116.276,46 kr. Det var endvidere i skrivelsen anført:
"Såfremt vi ikke har modtaget Deres forslag inden 15. november 1991, udsætter De Dem for, at sagen uden yderligere varsel overgives til retslig inkasso."
Ved skrivelse af 9. november 1991 meddelte klageren, at han endnu var uden arbejde, hvorfor han anmodede indklagede om at stille betalingerne på lånene i bero, indtil han påny havde fået arbejde. Ved skrivelse af 14. november 1991 meddelte indklagede:
"Vi har modtaget Deres brev af 9. november 1991 og kan oplyse, at vi er villige til at stille sagen i bero indtil 15. januar 1991 [skal være 1992], hvorefter vi vil vende tilbage."
Afdelingen rettede ikke efterfølgende henvendelse til klageren, men ved skrivelse af 11. februar 1992 til klageren meddelte indklagedes advokat, at kravet, der inklusiv takstmæssigt inkassosalær på 3.166 kr. udgjorde 127.202,62 kr., var overgivet til inkasso. Ved skrivelse af 12. februar 1992 til advokaten protesterede klageren med henvisning til afdelingens skrivelse af 14. november 1991 over, at kravet var overgivet til inkasso. Efter yderligere brevveksling mellem afdelingen og klageren meddelte afdelingen i skrivelse af 11. marts 1992, at det var korrekt, at afdelingen ville stille sagen i bero indtil 15. januar 1992, men at klageren allerede i afdelingens skrivelse af 31. oktober 1991 var blevet gjort opmærksom på, at sagen uden yderligere varsel ville overgå til retslig inkasso, såfremt klageren ikke fremkom med forslag til afvikling af gælden. For at undgå at påføre klageren yderligere omkostninger i form af rykkergebyrer, valgte indklagede derfor at vende tilbage via sin advokat.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde inkassosagen uden omkostninger for ham, at overholde skriftlige og mundtlige aftaler, samt at indgå en afviklingsaftale med klageren på acceptable vilkår.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han i efteråret 1990 kontaktede sin bankrådgiver i afdelingen for at orientere hende om, at han blev arbejdsløs pr. 31. december 1990 og som følge deraf ønskede vejledning om, hvordan han skulle forholde sig med henblik på sit mellemværende med indklagede. I juni 1991 afviste afdelingen at udlevere klageren et nyt checkhæfte, og umiddelbart efter meddelte bankrådgiveren ham, at man ikke kunne acceptere, at der blev hævet flere penge på klagerens konto, uanset at både klageren og hans ægtefælle havde indbetalt på kontoen de forløbne 3 måneder med henblik på betaling af terminer m.v. Klageren forsøgte herefter forgæves at indgå en aftale med indklagede om, at han kunne hæve beløb på sin konto. Han har ikke, forinden sagen blev overgivet til inkasso, modtaget påkrav fra indklagede om betaling af gælden. Indklagede havde derimod meddelt, at man ville sætte sagen i bero indtil 15. januar 1992. Klageren finder endvidere, at indklagede ikke har været berettiget til som sket at indbringe sagen for fogedretten og foretage udlæg i klagerens ejendom for 135.000 kr., medens sagen har verseret for Ankenævnet.
Indklagede har anført, at afdelingen ikke ved sin skrivelse af 14. november 1991 har givet klageren tilsagn om, at afdelingen ville fortsætte korrespondancen i stedet for umiddelbart at overgive sagen til inkasso. Indklagede bestrider således, at man skulle have fraskrevet sig muligheden for umiddelbart at overgive sagen til inkasso.
Ankenævnets bemærkninger:
Således som indklagedes skrivelse af 14. november 1991 er udformet, har indklagede ikke været berettiget til at overgive sagen til inkasso uden først at rette henvendelse til klageren med henblik på en fornyet drøftelse af engagementets afvikling. Ankenævnet finder, at klageren som konsekvens heraf bør fritages for at godtgøre indklagede det takstmæssige inkassosalær på 3.166 kr.
Da det må lægges til grund, at indklagedes fordring mod klageren er forfalden til betaling, kan Ankenævnet ikke pålægge indklagede at trække inkassosagen tilbage, ligesom Ankenævnet ikke kan pålægge indklagede at indgå en aftale om gældens afvikling. Indklagede har ikke som følge af sagens indbringelse for Ankenævnet været afskåret fra at foretage udlæg i klagerens ejendom, hvorved bemærkes, at klagen - bortset fra spørgsmålet om inkassoomkostninger - ikke angår kravets eksistens.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger nedsætte sin fordring mod klageren, hvilken fordring er overgivet til inkasso, med det takstmæssige inkassosalær, 3.166 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.