Spørgsmål om ansvar for overførsel til udlandet. Gebyr for arbejde ved eftersøgning af overførsel.
| Sagsnummer: | 345/1996 |
| Dato: | 24-02-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Reinholdt, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - gebyr
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for overførsel til udlandet. Gebyr for arbejde ved eftersøgning af overførsel. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 20. august 1991 anmodede klageren indklagedes Nørrebro afdeling om at overføre 92.159,38 INR, svarende til 25.000 DKK, fra sin konto hos indklagede til klagerens konto i Punjab National Bank i Jalandhar, Indien.
Den 21. august 1991 iværksatte indklagede overførslen via sin korrespondentbank, ANZ Grindlays Bank, Bombay, Indien.
Klageren har anført, at hun opholdt sig i Indien i perioden 28. august til 25. september 1991, og at hun i dette tidsrum gentagne gange henvendte sig til Punjab National Bank, som meddelte, at beløbet ikke var modtaget. Banken forlangte en engelsksproget dokumentation for overførslen fra Danmark. Under hendes ophold i Indien rettede hendes datter henvendelse til indklagede om overførslen, og ved hjemkomsten til Danmark reklamerede hun selv overfor indklagede og anmodede om en engelsksproget dokumentation for overførslen. Indklagede oplyste, at al kommunikation var foregået pr. telefon, hvorfor der ikke kunne udleveres nogen form for dokumentation eller sagsakter vedrørende overførslen. Indklagede meddelte, at hun selv skulle udrede forholdet, og at hun for at komme videre med sin klage måtte fremlægge dokumentation for, at beløbet ikke var indgået på hendes konto hos Punjab National Bank. Under en senere henvendelse i Punjab National Bank fik hun forevist hovedbøgerne, hvor det af de manuelt førte posteringer fremgik, at der ikke var indgået noget beløb på hendes konto.
Indklagede har anført, at man hverken kan be- eller afkræfte, at klageren henvendte sig til afdelingen i efteråret 1991, idet ingen af de daværende medarbejdere længere er ansat i afdelingen. Det fremgår ikke af indklagedes materiale i sagen, at klageren henvendte sig vedrørende overførslen før i september 1993. Indklagedes afdeling for internationale betalinger rettede henvendelse til korrespondentbanken, som den 11. oktober 1993 oplyste, at der den 23. august 1991 var udstedt en check på 92.109,38 INR til Punjab National Bank, og at checken var blevet indløst den 26. august 1991. Det lykkedes hverken korrespondentbanken eller indklagede at få oplysninger om sagen fra Punjab National Bank, hvilket blev meddelt klageren. Undersøgelsen blev afsluttet i maj 1994.
I januar 1996 anmodede klageren om tilbageførsel af beløbet. Indklagede rettede påny henvendelse til korrespondentbanken, der efter en længere korrespondance meddelte, at Punjab National Bank havde oplyst, at det ikke var muligt at spore de relevante bilag vedrørende betalingen, da sagen var mere end 3 år gammel.
Indklagede har beregnet sig gebyr hos klageren for sine undersøgelser i 1993 og 1996. Af de under klagesagen fremlagte bilag fremgår, at indklagede i foråret 1996 beregnede sig gebyr på i alt 2.350 kr.
Ved klageskema af 4. september 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre beløbet på 25.000 kr. og at refundere gebyrerne i forbindelse med sagsbehandlingen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Under sagens forberedelse har indklagede fremskaffet en kopi af en check på 92.109,38 INR udstedt af korrespondentbanken til Punjab National Bank den 23. august 1991. Checken bærer på forsiden et stempel med angivelsen Punjab National Bank, Bombay, og med datoen 23. august 1991. Af et stempel på checkens bagside fremgår, at checken er udbetalt af korrespondentbanken den 26. august 1991.
Klageren har anført, at indklagede er ansvarlig for, at beløbet aldrig er nået frem til hendes konto i Punjab National Bank. Det påhviler indklagede at dokumentere, at beløbet er kommet frem, og indklagede bør fremskaffe dokumentation gennem de involverede instanser. Trods utallige henvendelser har indklagede forholdt sig passivt frem til oktober 1993. I foråret 1996 blev hun bekendt med, at der i sagen forelå en engelsksproget dokumentation for overførslen. En kopi af dette dokument var netop den dokumentation, som Punjab National Bank forlangte. Indklagede har groft tilsidesat sine forpligtelser i forbindelse med overførslen og har tilmed beregnet sig gebyr for det arbejde, som indklagede burde have påtaget sig umiddelbart efter, at det blev konstateret, at overførslen ikke var blevet krediteret hendes konto.
Indklagede har anført, at overførslen blev debiteret indklagedes konto hos korrespondentbanken, der udstedte en check på beløbet til klagerens pengeinstitut. Checken blev indløst af klagerens pengeinstitut, hvorved overførslen blev gennemført. Indklagede er ikke ansvarlig for de fejl, som klagerens indiske pengeinstitut måtte have begået. I hvert fald ved først at rette fornyet henvendelse til indklagede i januar 1996, efter at sagen blev afsluttet i 1994, har klageren udvist retsfortabende passivitet. Gebyrberegningen skete efter forudgående advisering af klageren og i henhold til indklagedes almindelige forretningsbetingelser og prisliste.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at klageren har meddelt indklagede, at det overførte beløb ikke var modtaget af klagerens indiske pengeinstitut, før 1. september 1993. Der findes derfor ikke grundlag for at bebrejde indklagede, at man intet foretog sig for at finde frem til, hvad der var sket med det overførte beløb, før i september 1993.
Efter de foreliggende oplysninger må det endvidere lægges til grund, at det af klageren overførte beløb på 92.109,38 INR faktisk blev modtaget af modtagerbanken i Indien den 26. august 1991. Indklagede findes herefter at have udført den pågældende opgave. Der er ikke grundlag for at anse indklagede ansvarlig for, at modtagerbanken i følge klagerens oplysning ikke krediterede klagerens konto det modtagne beløb.
Ankenævnet finder, at indklagede i henhold til sine forretningsbetingelser har været berettiget til at beregne sig gebyr for det arbejde, der er medgået ved eftersøgningen af det overførte beløb. Det må endvidere antages, at klageren har accepteret at betale gebyrbeløbet.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.