Klage vedr. gebyr for ændring af erhvervsmæssig leasingkontrakt afvist.
| Sagsnummer: | 423 /2002 |
| Dato: | 04-03-2003 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Astrid Engel Thomas, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Klage vedr. gebyr for ændring af erhvervsmæssig leasingkontrakt afvist. |
| Indklagede: | Jyske Finans |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
I forbindelse med ændringen af løbetiden for en erhvervsmæssig leasingkontrakt på en bil fra tre år til fem år opkrævede indklagede et gebyr på 1.500 kr. Klagen angår berettigelsen og størrelsen af dette gebyr.
Sagens omstændigheder.
Klageren under denne sag er selvstændig erhvervsdrivende og driver en konsulentvirksomhed.
Den 30. maj 2001 indgik klageren via en bilforhandler en billeasingaftale med indklagede, der er et leasingselskab ejet af et pengeinstitut. Af aftalens "Almindelige betingelser for bil-leasingaftaler i [indklagede] " fremgår:
"§1 - Anvendelsesområde……
Betingelserne finder anvendelse på bil-leasingaftaler vedrørende biler, der hovedsagelig er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse.……
§3 - Brugsret
1. Leasingtager har ret til at anvende leasingbilen i sin erhvervsvirksomhed. ……
§6 - Opsigelse
1. Leasingaftalen er med de under pkt. 2 nævnte undtagelser uopsigelig i hele den aftalte leasingperiode.
2. Leasinggiver kan opsige leasingaftalen uden varsel i følgende tilfælde: ……
§12 - Oplysningspligt
Leasingtager skal efter anmodning udlevere seneste årsregnskab, perioderegnskaber og budgetter samt ansvarlige indehavers personlige regnskaber. Leasingtager skal endvidere underrette leasinggiver om forhold af væsentlig betydning for leasinggivers kreditrisiko."
Primo september 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede med henblik på at forlænge kontraktens løbetid til fem år, hvilket indklagede indvilligede i.
Primo oktober 2002 modtog klageren allonge til leasingaftalen, hvoraf fremgik, at gebyr for forlængelse af leasingaftalen var 1.500 kr. plus moms, som ville blive opkrævet sammen med næste leasingydelse. Klageren rettede telefonisk henvendelse til indklagede, der oplyste, at hvis han ønskede en ændring af leasingaftalen, måtte han betale gebyret. Klageren har anført, at han nævnte, at han ville forsøge at få nedbragt gebyret, og at han ikke havde noget valg, idet nedsættelsen af den månedlige ydelse var nødvendig i hans økonomiske situation, hvorfor han underskrev allongen.
Af faktura af 9. oktober 2002 fremgår, at indklagede i forbindelse med opkrævning af leasingydelse mv. opkrævede et gebyr benævnt "etablerings-/ekspditionsgebyr" på 1.500 kr. tillagt moms.
Klageren rettede igen telefonisk henvendelse til indklagede om gebyret med anmodning om en specifikation af de udgifter, som indklagede mente at have ved ændringen, hvortil indklagede oplyste, at der var tale om et standardgebyr. Klageren oplyste, at han følte sig nødsaget til at betale, men forbeholdt sig ret til at klage over gebyret.
Indklagede har under sagens forberedelse meddelt, at man ikke ønsker nærmere at beskrive de ekspeditioner, som gebyret vedrører, eller det tidsforbrug, der er forbundet med ekspeditionerne.
Parternes påstande.
Klageren har den 28. oktober 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale gebyret, subsidiært at gebyret nedsættes til højest 500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at Ankenævnet bør behandle klagen uanset, at han er erhvervsdrivende. Sagen er ukompliceret og omhandler alene et gebyr.
Ved aftalens indgåelse, som fandt sted via bilforhandleren, valgte han i samråd med denne at lade leasingaftalen løbe over 3 år. Det blev oplyst, at perioden kunne ændres, men ikke at der ville være forbundet omkostninger hermed. Heller ikke leasingkontrakten indeholder oplysninger herom. Af denne grund bør indklagede godtgøre ham det fulde gebyr.
Forbrugerombudsmanden har i en rapport om pengeinstitutternes gebyr udtalt, at et gebyr på 500 kr. for opgørelse af en konto ved skift af pengeinstitut er urimeligt højt. Indklagede bør derfor nedsætte gebyret således, at dette højest andrager 500 kr.
Indklagede nægtede at oplyse, hvorledes gebyret er beregnet.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ligger uden for Ankenævnets kompetence, idet den adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold jf. herved Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 3.
De regler, der gælder om forbrugerbeskyttelse, kan ikke overføres til klagerens forhold. Herved bemærkes, at indklagede netop kun indgår leasingaftaler om biler, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren forud for indgåelsen af aftalen om forlængelsen blev gjort bekendt med gebyret på 1.500 kr. Klageren fik tilbudt, at forlængelsen kunne annulleres, hvilket han afviste. Klageren har således accepteret gebyret, der ikke er urimeligt højt.
Det bemærkes endvidere, at forbrugerbeskyttelsesregler ikke kan overføres til dette retsforhold, der angår en aftale mellem erhvervsdrivende.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren er mindre erhvervsdrivende.
3 medlemmer - John Mosegaard, Astrid Engel Thomas, Ole Simonsen - udtaler:
Vi finder, at klagen, der vedrører gebyr for forlængelse af en kontrakt om erhvervsmæssig leasing med hertil knyttede skatteregler m.v., adskiller sig så væsentligt fra, hvad der kunne forekomme i et privat kundeforhold, at den ikke kan behandles af Ankenævnet, jf. vedtægternes § 2, stk. 2 og 3.
2 medlemmer - Rut Jørgensen og Kåre Klein Emtoft - udtaler:
Vi finder, at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der kunne forekomme i et privat kundeforhold og stemmer derfor for, at Ankenævnet behandler sagen.
Der træffes afgørelse ud fra stemmeflertallet.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.