Klage vedrørende forhandling om akkord m.m.
| Sagsnummer: | 275 /2002 |
| Dato: | 12-12-2002 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Sonny Kristoffersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Akkord - indgåelse
|
| Ledetekst: | Klage vedrørende forhandling om akkord m.m. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens anmodning om en akkord.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1957, og som er eneforsørger for et mindreårigt barn, blev i 1997 kunde hos indklagede, hvor der bl.a. blev etableret en lønkonto, en budgetkonto, et blancolån på 155.000 kr. og et billån på 108.000 kr. sikret ved pant i bilen.
I december 1997 blev blancolånet forhøjet med 35.000 kr. til 180.000 kr.
I begyndelsen af 1999 anmodede klageren om en forhøjelse af blancolånet til inddækning af overtræk på lønkontoen, hvilket indklagede erklærede sig indstillet på.
Låneforhøjelsen, som udgjorde 85.000 kr., blev etableret den 16. juli 1999. Samtidig blev lånets ydelse, der forfaldt kvartalsvis, forhøjet fra 6.785 kr. til 10.000 kr.
Den kvartalsmæssige ydelse på blancolånet den 6. oktober 1998, 4. januar, 1. april og 1. juli 1999 blev ved en fejl trukket på klagerens lønkonto frem for på budgetkontoen, hvilket medførte en forøgelse af overtrækket på lønkontoen. Fejlen blev korrigeret for så vidt angår ydelserne den 6. oktober 1998 og den 1. april 1999.
I efteråret 1999 blev det drøftet, om klageren skulle købe en fast ejendom, frem for som hidtil at bo til leje.
I 1999 blev der debiteret renter på i alt 6.010,17 kr. på lønkontoen.
I maj 2000 blev blancolånet forhøjet med 16.000 kr. til inddækning af overtræk.
Ved skrivelse af 20. juni 2001 anmodede klageren via sin advokat om en akkord, idet hun ikke så sig i stand til at overholde sine forpligtelser. Gælden til indklagede var nu på i alt ca. 326.000 kr., hvoraf 53.000 kr. vedrørte billånet. Det fremgår endvidere bl.a., at klageren afviklede et lån på 90.000 kr. i Tjenestemændenes Låneforening ved lønindeholdelse med 1.800 kr. om måneden. Klageren tilbød en afdragsordning over 5 år med 5.000 kr. i kvartalet, i alt 100.000 kr., eller betaling af 75.000 kr. finansieret ved familielån til fuld og endelig afgørelse af den usikrede gæld.
Trods gentagne rykkere fremkom indklagede ikke med en tilbagemelding på akkordforslaget.
Den 7. december 2001 blev der mellem parterne afholdt et møde, som imidlertid ikke førte til en endelig aftale.
I foråret 2002 fremsendte klageren efter anmodning fra indklagedes direktionssekretariat fornyede oplysninger om sin økonomi.
Ved skrivelse af 8. maj 2002 meddelte indklagede følgende:
"På baggrund af gennemgang af budgetter m.v. vil jeg foreslå følgende løsning, idet de fremsendte forslag om akkord ikke kan accepteres af sparekassen.
Standardkonto […] med et overtræk på kr. 2.703,53 og budgetkonto […] med et overtræk på kr. 10.844,55 opgøres og sammenlægges med lån […] med en restgæld på p.t. kr. 310.821,18 til et nyt lån, der indtil videre være rente og afdragsfrit.
Billån […] med restgæld på kr. 37.117,00 afvikles som hidtil med en månedlig ydelse på kr. 1.575,00. Når billånet er indfriet om godt 2 år påbegyndes afviklingen af det nye lån med samme ydelse som billånet på kr. 1.575,00 pr. måned, det nye lån vil fortsat være rentefrit.
Når lånet til Tjenestemændenes låneforening, der afvikles med kr. 1.800,- pr. måned er indfriet om ca. 3½ år forhøjes ydelsen på det nye lån med kr. 1.800,- og forrentning af det nye lån påbegyndes. Herefter afvikles lånet med en månedlig ydelse på 3.375,- kr. indtil det er indfriet.
Det er naturligvis en forudsætning for en sådan løsning, at alle afviklingsaftaler overholdes i modsat fald vil fordringen blive overgivet til retslig inkasso og debitor vil blive indberettet til RKI."
På klagerens advokats forespørgsel om, hvorledes indklagede stillede sig til en akkordering af gælden i form af et engangsbeløb til fuld og endelig afgørelse vedrørende den ikke pantsikrede gæld, meddelte indklagede ved skrivelse af 16. maj 2002, at man ikke var interesseret heri.
Parternes påstande.
Den 8. august 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at acceptere en akkordering af gælden "med udgangspunkt i rådighedsbeløb og budget".
Indklagede har under sagen erklæret sig indstillet på at akkordere 45.811,21 kr. i forbindelse med en indfrielse af engagementet. De 45.811,21 kr. vedrører renter på lønkontoen i 1999 (6.010,17 kr.) samt renter på blancolånet fra 1. juli 2001 til 28. juni 2002 (39.801,04 kr.).
Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i 1998 som følge af nogle personlige problemer i forbindelse med et nærstående familiemedlems alvorlige sygdom og efterfølgende dødsfald havde en række udgifter, som blev finansieret ved overtræk på lønkontoen.
De fejlagtige overførsler af låneydelser fra lønkontoen og den lange sagsbehandlingstid med hensyn til etableringen af låneforhøjelsen til inddækning af overtrækket medførte en ikke ubetydelig merrenteudgift.
Allerede i forbindelse med denne låneforhøjelse kunne det have været konstateret, at hun ikke var i stand til at betale de løbende udgifter og samtidig have et rimeligt rådighedsbeløb. Alligevel tilskyndede indklagede i efteråret 1999 hende til at købe en fast ejendom med henblik på at konvertere lejeudgiften til en renteudgift med mulighed for en værditilvækst på ejendommen over en årrække. Hun undlod imidlertid dette for at undgå at gældsætte sig yderligere.
Efter låneforhøjelsen i maj 2000 var den kvartalsmæssige ydelse på 10.000 kr. utilstrækkelig til en nedbringelse af gælden, idet den kvartalsmæssige rentetilskrivning udgjorde 9.986 kr. Via en henvendelse til Mødrehjælpen konstaterede hun, at hendes rådighedsbeløb reelt var på 2.100 kr. om måneden.
Ved utilstrækkelig rådgivning og afsættelse af et for lavt rådighedsbeløb medvirkede indklagede til en forringelse af hendes i forvejen uholdbare situation.
Indklagede undlod endvidere at reagere på hendes forslag om en akkordordning og fulgte ikke op på de aftaler, der blev indgået under mødet den 7. december 2001, hvilket medførte en yderligere forøgelse af gælden.
Indklagedes behandling af hendes økonomiske forhold har været præget af manglende overholdelse af aftaler og dårlig rådgivning til gavn for indklagede, men gældsforøgende for hende.
Indklagede bør acceptere en rimelig akkordordning med udgangspunkt i hendes økonomiske situation.
Indklagede har anført, at det erkendes, at sagsbehandlingstiden har været for lang i forbindelse med omlægningen af overtræk til lån i 1999 og behandlingen af akkordansøgningen, hvilket er baggrunden for beslutningen om at yde en rentekompensation i forbindelse med en indfrielse af engagementet. Herved kompenseres også for de merrenteudgifter, som klageren blev påført vedrørende de låneydelser, der blev hævet på lønkontoen i stedet for på budgetkontoen.
Forhøjelserne af lånet skete efter anmodning fra klageren og til inddækning af klagerens overtræk. Det er således klagerens egne dispositioner, der har bragt hende i den nuværende økonomiske situation.
Der blev i efteråret 1999 foretaget konsekvensberegninger for klageren med henblik på eventuelt køb af fast ejendom. Klageren blev ikke tilskyndet til at købe fast ejendom, tværtimod blev der givet afslag.
Ud over tilbuddet om at akkordere 45.811,21 kr. kan klagerens ønsker om en akkord ikke imødekommes.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at anse indklagede for ansvarlig for, at klageren er ude af stand til at opfylde sine forpligtelser over for indklagede, og nævnet kan ikke pålægge indklagede at acceptere en akkord eller en bestemt afviklingsordning.
Indklagede har erklæret i forbindelse med en indfrielse af engagementet at ville give afkald på renter på lønkontoen i 1999, 6.010,17 kr., samt renter på blancolånet fra 1. juli 2001 til 28. juni 2002, 39.801,04 kr. Det førstnævnte rentebeløb skyldes hovedsagelig, at indklagedes tilsagn om at omlægge overtrækket på lønkontoen ved en forhøjelse af blancolånet først blev gennemført i juli 1999, og Ankenævnet finder, at indklagede under alle omstændigheder bør nedskrive klagerens gæld med dette beløb. Herved kompenseres også for de fejlagtige debiteringer af låneydelserne på lønkontoen frem for på budgetkontoen. Da indklagede ikke har været forpligtet til at indgå i akkordhandlinger, kan det derimod ikke pålægges indklagede at vedstå tilsagnet om frafald af det sidstnævnte rentebeløb uafhængigt af betingelsen om engagementets indfrielse.
Som følge af det anførte
Indklagede bør inden fire uger nedskrive klagerens gæld med 6.010,17 kr.
I øvrigt tages klagen ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.