Forkert angivelse af løbetid.
| Sagsnummer: | 450 /1991 |
| Dato: | 12-02-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Gert Bo Gram, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Forkert angivelse af løbetid. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 22. juni 1987 ydede indklagedes Roskilde afdeling klageren og dennes hustru et billån på 92.320 kr. Lånet skulle afvikles med en ydelse på 1.800 kr. månedligt, første gang den 1. september 1987. Om tilbagebetaling var i lånedokumentet anført:
"Ydelsens størrelse er fastsat således, at lånet med den nuværende rentesats vil være tilbagebetalt ca. den 1.11.1992. Ændres renten, er banken berettiget til at forlange ydelsen, ændret således at lånet kan være tilbagebetalt til den nævnte dato".
Lånets rentesats fremgik ikke af dokumentet. Den 18. februar 1988 tillagdes lånets restgæld 2.950 kr. vedrørende omkostninger i forbindelse med ændring af sikkerhedstillelse for lånet.
Klageren har oplyst, at han i sin tid anmodede om et 5-årigt lån, således at lånet skulle være tilbagebetalt l. november 1992. Ind klagede har oplyst, at der ved lånets oprettelse blev aftalt en løbetid på 74 måneder, men ved en fejl fra afdelingens side blev udløbsdatoen anført til ca. 1. november 1992, hvilket alene dækker 63 måneder.
Klageren rettede i maj måned 1991 henvendelse om lånets restgæld til indklagedes Slagelse afdeling, hvortil lånet i 1989 var overført. På det tidspunkt udgjorde lånets restgæld 53.056,29 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ved betaling af 1.800 kr. månedligt til den 1. november 1992 med tillæg af yderligere løbetid for afvikling af de tillagte 2.950 kr. er frigjort for lånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han ønskede et 5-årigt lån, da bilen efter 5 år stadigvæk ville have en gensalgsværdi. Indklagede har imidlertid lavet en fejlagtig beregning af løbetiden og/eller ydelsens størrelse. Klageren har ikke haft mulighed for at gennemskue lånedokumentets opstilling, da hverken beregningsmetode eller rentesats er angivet. Han har faet oplyst, at lånet med den nuværende rente vil være tilbagebetalt ca. den 1. juli 1994.
Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at der ifølge indklagedes notater blev forespurgt om og aftalt et lån på 90.000 kr. med en løbetid på 72 måneder, hvilket med en rente på 13% p.a. gav en månedlig ydelse på 1.800 kr. Med tillæg af låneomkostninger blev løbetiden 74 måneder. Klageren har regelmæssigt modtaget kontoversigter vedrørende lånet og kunne således følge med i lånets nedbringelse. Klageren er derfor i ond tro med hensyn til muligheden for, at lånet kunne være afviklet pr. 1. november 1992. Henset til lånets ydelse har eller burde klageren have indset, at udløbsdatoen pr. 1. november 1992 ikke ville kunne overholdes. Klageren måtte endvidere være forberedt på en længere tilbagebetalingsperiode som følge af lånedokumentets bestemmelser om ændring af rentesats. Hertil kommer, at klageren ikke har lidt tab ved de pågældende dispositioner.
Indklagede har anført til støtte for afvisningspåstanden, at bevisførelse om aftalens indhold for så vidt angår den tidsmæssige udstrækning af tilbagebetalingsperioden ikke kan ske for Ankenævnet.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren har anført, at han anmodede om et 5-årigt lån. Indklagede har anført, at der blev anmodet og indgået aftale om et lån med en løbetid på 72 måneder, hvilket som følge af tillæg af låneomkostninger blev forlænget til 74 måneder, og at angivelsen af løbetiden i lånedokumentet alene beror på en fejl i forbindelse med udfærdigelsen af dokumentet.
Ankenævnet finder, at en stillingtagen til dette tvistepunkt ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor klagen i medfør af vedtægternes § 7, stk. 1.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen. Klagegebyret tilbagebetales klageren.