Omlægningslån.
| Sagsnummer: | 437/1991 |
| Dato: | 03-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kaution - omfang
|
| Ledetekst: | Omlægningslån. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 5. november 1987 underskrev klageren en kautionserklæring, hvorefter hun kautionerede overfor indklagede til sikkerhed for opfyldelsen af et af indklagede ydet lån på 135.000 kr. Klageren håndpantsatte endvidere en værdipapirbeholdning beroende i et andet pengeinstitut. Debitor blev endvidere bevilget en kassekredit på 40.000 kr., for hvilken klageren ikke kautionerede.
Efter at debitor i 1990 måtte ophøre med sin erhvervsvirksomhed, anmodede debitor om en sammenlægning af engagementet til ét lån med en samlet ydelse. Der oprettedes herefter den 21. juni 1990 et lån på 174.970,17 kr., der skulle afvikles med 2.840 kr. månedligt, første gang 31. juli 1990.
Ved skrivelse af 3. juli 1990 anmodede afdelingen om, at klageren underskrev ny kautionserklæring samt håndpantsætningserklæring. Det oplystes i denne forbindelse, at kautionslånet havde en restgæld på 124.130 kr., samt at restløbetiden var på 67 måneder, således at klagerens kautionsforpligtelse ville ophøre den 1. februar 1996. Af kautionserklæringen fremgik:
"Kautionsforpligtelsen er gældende for 135.000,- kr. plus renter, omkostninger m.v. indtil 01.02.1996, hvorefter kautionsforpligtelsen udløber."
På klagerens foranledning påførtes kautionserklæringen yderligere følgende:
"Denne kautionserklæring erstatter en tidligere erklæring med start den 5/11-1987. Lånet er d.d. nedbragt til kr. 121.290,00. Erklæringen har samme betingelser som den tidligere, bortset fra en forlængelse af løbetiden på 6 mdr. som er indregnet i den ovenfor nævnte dato."
Indklagede har oplyst, at det med debitor mundtligt aftaltes, at ydelsen skulle forhøjes efter et år. I juni 1991 meddelte debitor imidlertid, at hun ikke så sig i stand til at forhøje ydelsen, men at klageren var indstillet på at udvide sin kautionsforpligtelse til at omfatte det samlede lån. Indklagedes afdeling fremsendte herefter en kautionserklæring til klageren med henblik på underskrift. Klageren ønskede imidlertid ikke at medvirke hertil og har i øvrigt bestridt, at hun skulle have givet tilsagn om at udvide sin kaution.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede bør anerkende, at klageren er frigjort for sin kaution.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det lån, for hvilket hun oprindeligt kautionerede, er indfriet. I hvert fald bør ydelser indbetalt efter sammenlægningen medføre en tilsvarende nedskrivning af hendes kaution.
Indklagede har anført, at klageren fortsat hæfter i henhold til kautionsdokumentet underskrevet den 9. juli 1990 i forbindelse med sammenlægningen af de oprindelige kreditter. Klageren har accepteret sammenlægningen, og der er ikke ved denne sket nogen udvidelse af klagerens forpligtelse. Indklagede er indstillet på, at indbetalte ydelser fuldt ud skal anvendes til nedbringelse af den kautionssikrede del af gælden, således at ydelser, der er indbetalt på lånet efter sammenlægningen, og fremtidige ydelser skal anvendes til afskrivning og forrentning af den kautionssikrede del af gælden. Hvis debitor på et senere tidspunkt ser sig i stand til at forøge sin indbetaling, forbeholder indklagede sig dog ret til at afskrive forøgelsen eller en del heraf på den ikke-kautionssikrede del af gælden. I øvrigt bortfalder kautionsforpligtelsen i sin helhed den 1. februar 1996, forudsat lånet ikke er misligholdt inden.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren underskrev den 9. juli 1990 en kautionserklæring vedrørende det nye lån på ca. 175.000 kr., idet klagerens forpligtelse dog - til dels på hendes eget initiativ - blev begrænset således, at hendes hidtidige kautionsforpligtelse ikke blev udvidet. Ankenævnet finder ikke noget grundlag for at antage, at klageren ikke skulle være bundet af denne kautionserklæring.
Det bemærkes, at spørgsmålet om anvendelsen af de nuværende ydelser under sagens behandling for Ankenævnet er blevet afklaret på en for klageren tilfredsstillende måde, og at det må bero på aftale med debitor, på hvilken del af gælden en eventuel forøget indbetaling skal afskrives.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.