Indsigelse om uansvarlig långivning.
| Sagsnummer: | 267/1994 |
| Dato: | 14-12-1994 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Kirsten Nielsen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse om uansvarlig långivning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I november 1993 overførte klageren og dennes daværende ægtefælle deres engagement til indklagedes Rødkærsbro afdeling. Det samlede engagement udgjorde ca. 192.000 kr. (negativ), heraf et lån på ca. 161.000 kr. og et billån på ca. 39.000 kr.
Hos indklagede etableredes to lån som de overførte. De skulle afvikles med henholdsvis 3.000 kr. og 1.400 kr. månedligt. Endvidere ydede indklagede familien et nyt lån på 100.000 kr., som hovedsaglig skulle anvendes til indfrielse af gæld hos parrets forældre; dette lån skulle afvikles med 1.800 kr. månedligt. Som sikkerhed for engagementet modtog indklagede et ejerpantebrev på 100.000 kr. med pant i debitorernes parcelhus samt et løsøreejerpantebrev på nominelt 90.000 kr. med pant i en Opel Ascona årgang 1988. Endvidere kautionerede ægtefællens plejefar for det nye lån på 100.000 kr. Værdien af de stillede pantesikkerheder er i indklagedes interne kundevurderingsskema angivet til 50.000 kr. Af skemaet fremgår endvidere, at debitorernes husstandsindkomst var 422.000 kr., heraf 12.000 kr. vedrørende børnefamilieydelse; skat var oplyst til 122.000 kr. og faste udgifter 220.000 kr. Det månedlige rådighedsbeløb var udregnet til 6.600 kr. Det fremgik af skemaet, at debitorerne havde to børn.
Kort tid efter, at ægtefællen pr. 1. februar 1994 havde fået nyt arbejde i Viborg, ophævede klageren og ægtefællen samlivet. I april 1994 rettede klagerens far henvendelse til afdelingen med henblik på at indgå en akkordordning for klageren. Efter afholdelse af møde meddelte indklagede i skrivelse af 25. april 1994, at man, når debitorernes ejendom var solgt, kunne tage stilling til en afviklingsordning. Endvidere kunne indklagede acceptere et salg af klagerens bil til faderen på nærmere vilkår.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for de nævnte lån.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at de bevilgede lån er ydet på et uforsvarligt grundlag set i forhold til debitorernes økonomi. Lånene bør derfor tilsidesættes som ugyldige. Hun og den tidligere ægtefælle har tre børn sammen, født i henholdsvis 1987, 1989 og 1992, men indklagede har ved overtagelsen af engagementet fejlagtigt lagt til grund, at der kun var tale om to børn.
Indklagede har anført, at bevillingen af det yderligere lån på 100.000 kr. skete efter nøje vurdering af debitorernes samlede økonomiske forhold. Man fik oplyst, at der var to børn. Det forhold, at der rettelig var tale om tre børn, ville på grund af større børnefamilieydelse have ført til en forhøjelse af det beregnede månedlige dispositionsbeløb til 7.600 kr. Det bestrides, at engagementet er ydet på uforsvarligt økonomisk grundlag, idet det anførte rådighedsbeløb forekommer tilstrækkeligt. Det viste sig da også, at der først i april 1994 efter ophævelsen af samlivet opstod problemer med engagementet. Det bør i øvrigt også tages i betragtning, at ægtefællerne umiddelbart efter etableringen af engagementet gennemførte en omprioritering, som medførte en nedsættelse af de årlige ydelser til kreditforeningen med 12.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
De lån på ialt ca. 300.000 kr., som indklagede i november 1993 ydede til klageren og dennes daværende ægtefælle, blev i hvert fald i det væsentlige anvendt til indfrielse af allerede eksisterende gæld. På denne baggrund og efter det i øvrigt oplyste finder Ankenævnet ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har handlet uforsvarligt ved ydelsen af lånene.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.