Hæftelse for boligsalgskredit etableret i forbindelse med samlivsophævelse.
| Sagsnummer: | 321/1996 |
| Dato: | 12-12-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Hæftelse for boligsalgskredit etableret i forbindelse med samlivsophævelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 18. marts 1995 ophævede klageren samlivet med sin samlever.
Klageren og samleveren henvendte sig til indklagedes Ishøj Bycenter afdeling med henblik på en drøftelse af deres fællesengagement. Samtidig blev deres fælles ejendom, som de havde overtaget den 1. oktober 1994, sat til salg gennem en ejendomsmægler.
Den 17. maj 1995 blev klagerens og samleverens fælles kassekredit på 20.000 kr. delt mellem parterne, således at de hver hæftede for 10.000 kr. Indklagede accepterede opdelingen uden gensidig kaution eller anden sikkerhed. Indklagede tilbød samtidig klageren en forhøjelse af maksimum med 10.000 kr. til 20.000 kr.
Ejendommen blev solgt ved købsaftale af 28. december 1995 med overtagelse den 1. februar 1996. Ejendomsmæglerens beregning af salgsprovenuet viste et underskud på 38.907 kr.
I forbindelse med handelen blev der den 15. januar 1996 oprettet en deponeringskonto, og den 18. januar 1996 underskrev klageren og samleveren en boligsalgskredit på 45.000 kr. samt uigenkaldelig fuldmagt, transport og håndpantsætningserklæring til indklagede.
Den 15. juli 1996 opgjorde indklagede sit tilgodehavende i henhold til boligsalgskreditten til 47.428,50 kr.
Ved skrivelse af 25. juli 1996 til klageren tilbød indklagede en opdeling af underskuddet ved handelen til to lån til henholdsvis klageren og samleveren under forudsætning af, at de begge kautionerede for den andens lån.
Ved skrivelse af 15. august 1996 har klagerens advokat indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at opdele boligsalgskreditten uden at stille krav om gensidig kaution.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Indklagede har fremlagt kopi af en erklæring underskrevet af samleveren dateret den 19. september 1996. Af erklæringen fremgår:
"Undertegnede [samleveren] kan ikke forstå, at [klageren] ikke ønsker, at vi krydskautionerer for vores fælles underskud på salg af [ejendommen].
Vi indgik i januar 1996 en mundtlig aftale med [indklagede] om krydskaution af et forventet underskud på ca. kr. 45.000."
Klageren har anført, at hun efter salget af ejendommen ønskede at være helt fri af sin tidligere samlever. Hun havde mulighed for at finansiere sin del af underskuddet ved ejendomshandelen via sin kassekredit og/eller ved familielån. En navngiven medarbejder hos indklagede, som efterfølgende er fratrådt sin stilling, foreslog imidlertid, at der blev oprettet en boligsalgskredit. På hendes forespørgsel meddelte medarbejderen, at kreditten efter ejendomshandelens gennemførelse kunne opdeles i to selvstændige kreditter, for hvilke hver part skulle hæfte for sig. Hun underskrev kreditkontrakten i tillid hertil. Såfremt medarbejderen ikke havde givet et udtrykkeligt løfte om opdeling af kreditten, ville hun i stedet have indfriet sin del af underskuddet. Hun og samleveren havde kun ejet ejendommen i kort tid, og indklagede havde tidligere accepteret opdeling af kassekreditten uden at forlange krydskaution. Det forhold, at samleverens økonomiske forhold efterfølgende blev forværret, kan ikke medføre, at indklagede nu er berettiget til at stille krav om krydskaution. Dette krav må under de foreliggende omstændigheder anses for stridende mod god pengeinstitutskik. Den af indklagede indhentede erklæring fra samleveren virker iscenesat og er i modstrid med, hvad samleveren tidligere har udtalt over for hende.
Indklagede har anført, at det bestrides, at indklagede på noget tidspunkt har givet tilsagn om at ville foretage en opdeling af gælden i henhold til boligsalgskreditten uden krydskaution mellem parterne. Eftersom klageren og samleveren hæftede solidarisk for gælden i ejendommen, var det en sædvanlig og naturlig forudsætning for bevilling af boligsalgskreditten, at parterne hæftede solidarisk herfor. Det var klagerens ønske, at finansieringen af underskuddet blev delt mellem parterne, og indklagede tilkendegav at ville tage stilling hertil, når handelen var afsluttet. Det blev samtidig meddelt, at en deling uden krydskaution forudsatte en fornyet kreditvurdering af parterne. På trods af gentagne anmodninger herom modtog afdelingen ikke oplysninger til brug for kreditvurdering af samleveren, hvorfor ønsket om at undlade krydskaution ikke kunne imødekommes.
Ankenævnets bemærkninger:
Klageren og dennes tidligere samlever hæftede solidarisk for det underskud, der ville opstå ved salget af deres ejendom, og det kan derfor ikke kritiseres, at indklagede som betingelse for at indrømme den omhandlede boligsalgskredit stillede krav om, at begge hæftede som skyldnere for den samlede kredit. Efter det foreliggende er det ikke godtgjort, at indklagedes medarbejder i forbindelse med oprettelsen af boligsalgskreditten afgav et endeligt bindende tilsagn om, at kreditten efter handelens afslutning ville blive delt mellem klageren og dennes tidligere samlever, uden at man i forbindelse hermed ville stille krav om gensidig kaution. Hverken det forhold, at parternes samliv kun havde været kortvarigt, eller det forhold, at indklagede tidligere havde accepteret at opdele parternes kassekredit uden krydskaution, kan begrunde, at indklagede er forpligtet til at opdele boligsalgskreditten uden at stille krav om gensidig kaution. Indklagedes krav herom må således anses for berettiget, hvorved bemærkes, at kravet ikke kan anses for stridende mod god pengeinstitutskik.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.