Afgørelse

Provenu ved omprioritering af ejendom tilhørende to ejere overført til den ene ejers konto.

Indledning.

Denne klage vedrører en omprioritering af ejendom tilhørende klageren og dennes samlever. Provenuet fra omprioriteringen blev på anmodning fra samleveren, der var advokat, overført til dennes konto.

Sagens omstændigheder.

I efteråret 1997 gennemførte klageren og dennes daværende samlever S en omprioritering af en fast ejendom, som parterne ejede i fællesskab med halvdelen til hver. Omprioriteringen blev ekspederet af indklagede, hvor begge havde en lønkonto.

S var på det pågældende tidspunkt ansat som advokat i et advokatfirma.

Ved skrivelse af 29. september 1997 fra advokatfirmaet blev kreditforeningspantebrevet vedrørende det nye lån fremsendt til indklagede tillige med udbetalingsfuldmagt underskrevet af klageren og S til "sparekassens videre foranstaltning". Skrivelsen var underskrevet af "[advokatnavn] v [S] advokat (H)". Det fremgik, at et eksisterende kreditforeningslån og to lån hos indklagede skulle indfries, og at restprovenuet skulle indsættes på en konto angivet ved et kontonummer. Kontoen tilhørte S.

Indklagede ekspederede omprioriteringen og overførte den 6. november 1997 et restprovenu på 81.793,46 kr. til S' konto.

Klageren har anført, at hun i 1998 blev opmærksom på et kontoudskrift af 25. november 1997, hvoraf fremgik, at beløbet fra omprioriteringen var indgået på S' konto. Hun henvendte sig til indklagedes medarbejder B, der havde ekspederet sagen. Hun kunne ikke få nogen nærmere forklaring fra B på overførslen.

Klageren har yderligere anført, at efter ophævelsen af samlivet med S anlagde hun retssag mod S. S blev ved dom at 10. august 2000 dømt til at betale halvdelen af omprioriteringsprovenuet til hende.

Ved skrivelser af 20. maj, 30. juni og 30. juli 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede om indklagedes ekspedition af omprioriteringssagen.

Parternes påstande.

Klageren har den 20. januar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at hun ønsker Ankenævnets vurdering af, om indklagede behandlede omprioriteringssagen korrekt.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede handlede forkert ved at acceptere en instruktion fra S om overførsel af hele provenuet fra omprioriteringskontoen til S' konto hos indklagede, idet man var bekendt med, at hun som medejer af ejendommen havde krav på en del af provenuet. Hun havde ikke givet fuldmagt eller samtykke til, at beløbet blev overført til S' konto.

Indklagedes fejlagtige ekspedition medførte en opslidende retssag mod S.

Indklagede har ved ekspeditionen af sagen undladt at varetage hendes interesser på tilstrækkelig vis. Indklagede undlod således at rette henvendelse til hende med forespørgsel om provenuets anvendelse.

Indklagedes medarbejder B har efterfølgende oplyst, at B på et tidspunkt forespurgte S, hvad provenuet skulle bruges til, og svaret skulle have været, at det skulle bruges til huset.

Indklagede har anført, at man med skrivelsen af 30. september 1997 modtog kreditforeningspantebrevet samt udbetalingsfuldmagt underskrevet af klageren og S til videre ekspedition.

Klageren har ved at underskrive kreditforeningspantebrevet samt udbetalingsfuldmagt og overdraget dokumenterne til advokatfirmaet givet dette fuldmagt til at disponere på hendes vegne.

Indklagede handlede i god tro på baggrund af skrivelsen af 30. september 1997. Man stiller ikke spørgsmål ved breve fra advokatfirmaer, når det gælder almindelige transaktioner f.eks. konvertering, omlægning af kreditforeningslån mv.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Skrivelsen af 29. september 1997 fra advokatfirmaet, der på vegne en anden advokat var underskrevet af klagerens samlever S, havde et sædvanligt indhold, og indklagede havde ikke særlig grund til at indhente klagerens samtykke til, at provenuet ved omprioriteringen skulle overføres til kontoen tilhørende S. På baggrund heraf samt under hensyn til at klageren først i 2000 rettede henvendelse til indklagede om sagens ekspedition, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagen til følge.

Ankenævnet finder anledning til at bemærke, at klageren, der efter det oplyste har fået dom over S vedrørende det omstridte beløb, ikke har givet nærmere oplysninger om, hvorvidt beløbet er betalt, og således ikke har sandsynliggjort, at hun har lidt et tab som følge af indklagedes ekspedition af omprioriteringssagen.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.