Børneopsparingskonto.
| Sagsnummer: | 459/1991 |
| Dato: | 03-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Rente - indlån
|
| Ledetekst: | Børneopsparingskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 3. april 1985 oprettede klagerens mormor en såkaldt børnebørnskonto for klageren i indklagedes Utterslev afdeling. Ifølge skriftlig aftale af samme dato om kontoen var denne bundet indtil klagerens fyldte 14. år den 29. maj 1991.
Forinden kontoens oprettelse havde klagerens mormor modtaget en lille brochure ("stikker") om den pågældende kontotype. Heri var bl.a. anført: "Kontoen står i barnebarnets navn, og forrentes med 12% p.a.".
Klagerens mormor indsatte på kontoen årligt et beløb, der svingede i størrelsesorden 8.000 til 1.000 kr. Kontoen ophævedes den 2. juli 1991 med i alt 40.454,65 kr. Indklagede har oplyst, at kontoens forrentning har været variabel og har svaret til den for indskud på børneopsparingskonti gældende rente.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at forrente den pågældende konto med 12% p.a. fra kontoens oprettelse til bindingsperiodens udløb.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede ved kontoens oprettelse har afgivet et løfte om at ville forrente kontoen med 12% p.a. Uagtet dette, har indklagede løbende nedsat renten, således at den udgjorde 6% ved kontoens ophør. Klagerens mormor har alene modtaget den ovenfor citerede brochure samt kontrakten om kontoens oprettelse, der ikke indeholder oplysninger om rentens størrelse. Klagerens mormor blev efter nogle år opmærksom på, at kontoens forrentning var mindre end 12%, men indklagede afviste hendes henvendelser herom, og hun blev ikke i denne forbindelse gjort opmærksom på nogen klagemulighed. Klagerens mormor er ikke blevet orienteret om, at kontoens vilkår svarede til de for børneopsparingskonti gældende vilkår og således heller ikke, at kontoens forrentning var variabel. Klageren bestrider, at der er udvist passivitet, og klagerens værge har da også reageret umiddelbart efter at være blevet bekendt med grundlaget for kontoens oprettelse.
Indklagede har anført, at børnebørnskonti generelt blev markedsført som et alternativ til børneopsparingskonti, således at forrentningen ville være den samme. Dette fremgår også af en anden - mere omfattende - brochure, der er fremlagt af indklagede. Det må derfor antages, at klagerens mormor blev gjort bekendt med den sammenhæng, der var mellem vilkårene for børnebørnskonti og vilkårene for børneopsparingskonti, og dermed også med, at kontoen havde variabel forrentning. Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, som det var standardprocedure at udlevere ved en kontos oprettelse, fremgår, at indklagede "fastsætter til enhver tid de betingelser og satser, der gælder vedrørende rente ......". Hertil kommer, at klageren har modtaget årlige kontoudskrifter, hvor rentesatsens har været angivet. Endvidere har klagerens mormor af afstemplinger i den tilhørende bog let kunnet se, at renten har været under 10%. Efter det oplyste er klagerens mormor da også på et tidligt tidspunkt blevet opmærksom på, at renten ikke længere var 12% p.a., og hun må derfor i hvert fald ved passivitet anses at have accepteret de gældende vilkår.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at klagerens mormor blev gjort bekendt med, at børnebørnskontoen blev forrentet på samme måde som en børneopsparingskonto, og Ankenævnet finder, at klagerens mormor måtte forstå oplysningen i "stikkeren" om, at kontoen blev forrentet med 12% p.a., som et tilsagn om, at kontoen ville blive forrentet med denne rente i hele bindingsperioden. Klagerens mormor, der efter det oplyste nogle år efter oprettelsen gjorde indsigelse mod rentenedsættelsen, men blev afvist af indklagede, findes ikke ved passivitet at have accepteret nedsættelsen, ligesom der ikke kan lægges vægt på, at klageren har modtaget kontoudtog, hvoraf rentens størrelse fremgik. Ankenævnet tager herefter klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger i yderligere rente af børnebørnskontoen betale et beløb svarende til, at kontoens indestående er blevet forrentet med 12% p.a. i hele perioden fra oprettelsen til bindingsperiodens udløb den 29. maj 1991. Klagegebyret tilbagebetales klageren.