Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Garanti.

Sagsnummer: 396 /1991
Dato: 12-02-1992
Ankenævn: Peter Blok, Gert Bo Gram, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen
Klageemne: Garanti - provision
Ledetekst: Garanti.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I sommeren 1989 konstateredes et svampeangreb på den ejendom, hvori klagerens ejerlejlighed er beliggende. I forbindelse med udbedring af denne skade optog ejerforeningen et byggelån i Unibank, og i den forbindelse stillede indklagedes Lindevang afdeling på klagerens anmodning en anfordringsgaranti på 75.000 kr. for klagerens del af byggelånet.

I august 1989 indhentede klageren lånetilsagn fra Nykredit på 90.000 kr. Den 14. september 1989 stillede afdelingen en anfordringsgaranti for klageren på 97.000 kr. til yderligere arbejder på ejendommen. Den 15. september 1989 meddelte afdelingen klageren, at man havde ladet pantebrevet til Nykredit tinglyse, hvorefter indklagede fik transport i provenuet af lånet. Den 25. maj 1990 stillede afdelingen en tredje bankgaranti på 98.000 kr., hvorefter der ialt var stillet garanti for 270.000 kr. over for Unibank.

Ved skrivelse af formentlig 20. december 1990 til indklagedes Lindevang afdeling meddelte Unibank, at udbedringen af skaderne i forbindelse med råd og svamp på ejendommen var afsluttet, og Unibank anmodede indklagede om at fremsende 270.148 kr. i henhold til de af indklagede stillede anfordringsgarantier.

Den 7. januar 1991 modtog afdelingen en anmodning om overførsel af klagerens konti til Lån Spar Bank indestod for, at de 3 garantier blev sendt til indklagede i frigivet stand. Samme dag meddelte indklagede klageren, at ejerpantebrev stillet af en tredjemand til sikkerhed for klagerens engagement med indklagede først ville blive frigivet, når garantierne for ialt 270.148 kr. var returneret til indklagede i frigivet stand.

Den 4. marts 1991 fremsendte Lån Spar Bank modtog ejerpantebrev på 120.000 kr. retur fra indklagede.

Efter at have brevvekslet med indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham 5.016 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at han indtil udgangen af 1990 holdt indklagede orienteret om sagen. Efter årsskiftet rykkede han afdelingen telefonisk for udbetaling af garantierne, hvilket afdelingen besvarede henholdende under henvisning til almindelig travlhed ved årsskiftet, uanset at indklagede på dette tidspunkt måtte være orienteret om, at betalingsfristen den 31. december var udløbet. Klageren rettede herefter henvendelse til Lån Spar Bank at indfri bankgarantierne overfor Unibank, og da byggelånet skulle have været indfriet inden den 31. december 1990, har Unibank rettet et rentekrav mod klageren. Såfremt klageren indfrier dette rentekrav, vil han have betalt renter/provision i 3 pengeinstitutter i perioden fra 1. januar til 22. marts 1991 for det samme beløb. Indklagede har vist sig meget usmidig, og indklagede har derudover påført klageren unødige omkostninger ved både at lade tinglyse pant i hans lejlighed for lånetilsagnet fra Nykredit og udstede en garanti for det tilsvarende beløb. Pantet burde sammen med bemyndigelsen til at hjemtage lånet være tiltransporteret Unibank. Klageren har opgjort sit krav til 5016 kr., hvilket udgør etableringsomkostninger til garantier 639 kr., provision heraf 1623 kr., merrenteudgift til Unibank 755 kr. samt godtgørelse af klagerens tidsforbrug i forbindelse med behandling af klagen 2.000 kr.

Indklagede har anført, at indklagede formodentlig har modtaget Unibanks skrivelse af 20. december 1990 den 21. december. Der var i denne skrivelse ikke angivet en frist for beløbets betaling, og afdelingen var ikke bekendt med, at en sådan var fastsat. Inden det garanterede beløb kunne overføres til Unibank modtog afdelingen den 7. januar 1991 en overførselsanmodning fra Lån Spar Bank fremsendte herefter den 4. marts 1991 de frigivne garantier. På baggrund af det anførte finder indklagede ikke, at Lindevang afdeling har begået fejl eller undladelser i sagen. De omhandlede garantier er stillet som følge af krav fra Unibank.

Ankenævnets bemærkninger:

Ankenævnet finder ikke, at indklagede har givet en fyldestgørende begrundelse for, at garantierne endnu ikke var afregnet den 7. januar 1991, da afdelingen modtog anmodningen om overførsel af klagerens engagement til Lån Spar Bank, men finder dog ikke, at der foreligger en forsinkelse, som kan pådrage indklagede erstatningsansvar. Ankenævnet finder heller ikke, at indklagede i øvrigt har gjort sig skyldig i fejl eller forsømmelser, som kan medføre erstatningsansvar over for klageren.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.