Indsigelser vedrørende investering i investeringsbeviser i Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder.
| Sagsnummer: | 241/2020 |
| Dato: | 20-01-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Mikkel Prehn, Ida Marie Moesby, Finn Borgquist |
| Klageemne: |
Rådgivning - investering
|
| Ledetekst: | Indsigelser vedrørende investering i investeringsbeviser i Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelser fra klageren vedrørende investering i investeringsbeviser i Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder.
Sagens omstændigheder
Den 14. november 2018 blev der afholdt et møde mellem klageren og Nordea Bank om investering. Klageren har oplyst, at han havde modtaget en arv på 2,8 mio. kr.
Banken udarbejdede en investeringsplan, hvoraf fremgik, at klageren ønskede at investere 1,1 mio. kr. med risikoprofilen Moderat, som var karakteriseret ved ”en lav risikovillighed, men at der samtidig ønskes en moderat forøgelse af formuen.” Investeringshorisonten var 3-6 år. Banken anbefalede følgende investeringsbeviser:
|
Nordea Invest |
Værdi |
|
Aktier ll |
330.000 kr. |
|
Mellemlange Obligationer |
550.000 kr. |
|
Verdens Obligationsmarkeder |
220.000 kr. |
|
I alt |
1.100.000 kr. |
Klageren ønskede Nordea Invest Globale Aktier Indeks i stedet for Nordea Invest Aktier ll.
Af ”Central investorinformation” for Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder fremgik, at indtrædelsesomkostninger udgjorde 0,40 % og løbende omkostninger udgjorde 1,00 %. Endvidere fremgik blandt andet:
”…
Afdelingen investerer globalt i obligationer og/eller andele i andre foreninger, afdelinger eller investeringsinstitutter. Afdelingens investeringsområde er virksomhedsobligationer samt stats- og statsgaranterede obligationer. Der kan være tale om både investment grade-obligationer og high yield-obligationer samt obligationer fra emerging markets-lande. Afdelingen har endvidere mulighed for at investere i ikke-børsnoterede obligationer.
…
Som investor i afdelingen får du en løbende pleje og risikospredning af dine investeringer. Afdelingen investerer aktivt. Vores mål er at finde de bedste investeringer for at give dig det bedst mulige afkast.
…”
Ifølge en beholdningsoversigt af 29. maj 2020 havde Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder følgende investeringer i Commerzbank, Tyskland:
Commerzbank AG 0,625% 28-08-2024, Tyskland 0,79%.
Commerzbank AG 0,5% 04-12-2026, Tyskland, 0,19%.
Commerzbank AG 1% 04-03-2026, Tyskland, 0.07%.
Den 2. juni 2020 sendte klageren en klage til banken vedrørende investeringsbeviserne Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder. Klageren anførte blandt andet:
”…
Hvordan kan man som bank forsvare at så mange poster er forrentet med under jeres årlige omkostninger?
Et fint eks. Commerzbank., 0,625%
Jeres årlige omkst. 1,4%
Så kunne man jo ligeså godt have sit indestående på en bankkonto hos jer, og tabe marginalt færre penge og langt mindre risiko.
En anden ting jeg heller ikke kan få oplyst, er om Nordea evt. skulle have aktier eller interesser i de pågældende negativt forrentede poster?
…”
Den 12. juni 2020 svarede banken med følgende redegørelse:
”…
Når vi vurderer, hvorvidt en fond som Nordea Invest Verdensobligationsmarkeder (DK0060353886) kan anbefales til en kunde, er der en række forhold, som gør sig gældende. Disse forhold er på alle måder blevet overholdt, og dette redegøres der for i detaljer herunder.
Produktet er anbefalet som en del af en portefølje, og anbefales pt ikke som enkeltstående produkt. Porteføljen består af en række forskellige fonde, som bidrager forskelligt til porteføljen. Obligationer skal således komplementere porteføljen ved at stabilisere afkastet og bidrage positivt i miljøer, hvor mere risikotunge aktiver som aktier er udfordret. Vores anbefaling af den samlede portefølje er underlagt nogle retningslinjer, så vi tilsikrer, at der er et fornuftigt forhold mellem omkostninger og forventet afkast. Porteføljen har levet op til disse retningslinjer.
I den konkrete sag, var rådgivningen baseret på en samlet portefølje, hvor produkter med et lavere forventet afkast kan have gode porteføljeegenskaber og forbedre den samlede portefølje. Desuden ville en anbefaling som enkeltstående produkt på rådgivningstidspunktet også have været i overensstemmelse med gældende retningslinjerne herfor.
Investeringen har vist sig at give et afkast i overensstemmelse med vores langsigtede forventninger, og kunden har således tjent i omegnen af 4% efter omkostninger over knap 2 år.
Kunden hæfter sig ved, at produktet indeholder obligationer med en meget begrænset rente. Her er nedenstående forhold centrale:
- Produktets formål er, at man som investor kan få en bred obligationsportefølje med obligationer af forskellig risiko. Der er således både obligationer med høj risiko (og således også høj rente) og lav risiko (og således også lav rente). Kombinationen af høj- og lavrisiko obligationer er med til at stabilisere produktet
- Afkastet på en obligation afhænger ikke kun af den pålydende rente men derimod også varigheden kombineret med renteudviklingen. En obligation med meget lav eller ingen rente kan således give en kursgevinst ved faldende renteniveau, og derfor kan disse obligationer være gavnlige i en portefølje (og også som enkeltstående investering afhængigt af ens markedsforventninger).
Det kan endvidere bemærkes, at obligationerne med meget begrænset pålydende rente har klaret sig markant bedre end obligationer med høj pålydende rente under den seneste uro på markedet. Årsagen er, at jo højere den pålydende rente er, des højere er risikoen også, og udviklingen i disse højrisikoobligationer vil i højere grad minde om udviklingen i aktiemarkedet end obligationer med begrænset risiko og lav pålydende rente. Derfor mener vi i Nordea, at obligationer med lavere risiko fortsat spiller en vigtig rolle i porteføljen, og vi anbefaler ikke, at obligationsporteføljen udelukkende består af højrenteobligationer, da man i så fald kan lide store tab, når der er uro på markedet.
…”
I en mail samme dag til banken anførte klageren blandt andet:
”…
Men, der [er] ikke givet svar på om i har økonomiske interesser i comerzbank f eks.? Som i evt låner penge på min beregning.
…
Men som sagt, sidste del af klagen. Har i som Nordea (incl datter selvskaber mm.) økonomiske interesser eller havde da der blev lånt penge til under den årlige omkostningsprocent?
…”
I en mail af 16. juni 2020 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Kunden hæfter sig ved, at Commerzbank-obligationen har en pålydende rente på 0.625%, hvilket er lavere end foreningens omkostninger. Ifølge kundens opfattelse, kan dette kun være en dårlig investering. Her skal man dog huske, at en obligationsinvestering afhænger af meget mere end den pålydende rente, og foruden obligations egenskaber i en samlet fond eller portefølje, fremhæves her et par eksempler:
- Da obligationen (DE000CZ40N04) blev udstedt (kurs 100, re-offer 99.754) skete der følgende i markedet de efterfølgende 2,5 måneder:
o Den 5-årige EUR-renten faldt med 0.5%
o Kreditspændet for Commerzbank (lidt forenklet den implicitte risiko for konkurs) faldt med 0.2%
o På grund af obligationens rente- og kreditvarighed steg kursen til 103.5.
Med andre ord kunne man altså tjene 3.5% på få måneder, svarende til en intern annualiseret forrentning på mere end 16%
- Et andet eksempel er under den seneste markedsuro i foråret 2020.
Obligationen handlede til kurs 95.6, da usikkerheden var på sit højeste, men i sidste uge var kursen svagt over 100. Det var således muligt at tjene næsten 5% i denne periode.
Eksemplerne understreger, at obligationsinvestering er meget mere end pålydende rente, og obligationer helt uden rente eller endda negativ rente, kan give et godt afkast hvis de forvaltes aktivt foruden deres gode egenskaber i en porteføljesammenhæng.
…”
I en mail af 17. juni 2020 til klageren anførte banken blandt andet:
”…
Vi kan ikke udtale os om forretningsmæssige relationer, herunder de kundeforhold vi måtte have. I de tilfælde, hvor der skulle være andre forretningsmæssige relationer til et selskab, som er udsteder af værdipapirer som man investerer i via vores investeringsforeninger, så kan vi kun gentage at Nordea til sådanne situationer har politikker, procedurer samt processer på plads, som sikrer at eventuelle interessekonflikter indenfor eller i mellem forskellige forretningsenheder i videst muligt omfang undgås, og ellers håndteres.
…”
Parternes påstande
Den 30. juni 2020 indgav klageren en klage over Nordea Danmark til Ankenævnet med påstand om, ”at en ulovlig praksis skal stoppes”.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at han investerede i Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder på bankens anbefaling. Efterfølgende konstaterede han, at renten på de obligationer, der blev investeret i, herunder Commerzbank, var lavere end de årlige administrationsomkostninger på produktet. Nordea har ikke ønsket at oplyse, om de som aktionær, medejer mm. har eller havde finansielle interesser i Commerzbank.
Det er uberettiget, hvis Nordea som medejer af for eksempel Commerzbank kan låne denne bank penge på hans bekostning gennem det årlige administrationsgebyr.
Der er ikke hold i bankens historie om, at de meget lavt eller ikke forrentede obligationer bliver handlet med gevinst. Ifølge bankens mail af 16. juni 2020 kunne der på 0,625 %-obligationen ved aktiv forvaltning tjenes 3,5 % på et par måneder i forbindelse med udstedelsen og 5 % under markedsuroen i foråret. Det ser imidlertid ud til, at beholdningen aldrig er blevet handlet. Det er tænkte eksempler, som ikke har hold i den virkelighed der udspiller sig i investeringsforeningen. Det er bare et stationær depot, hvor tingene får lov til at stå, som de er. Banken bør bevise, at, at der aktivt handles med gevinster.
Det er foruroligende at banken ikke vil bekræfte, at den ikke har haft interesser i Commerzbank. Alle ved at alle banker har aktier i hinanden. I 2009 ville krakket af én amerikansk bank betyde et korthus af banker som krakkede, specielt en bank som Deutsche Bank osv.
Nordea Danmark har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagerens formål med klagen er ”at stoppe en ulovlig praksis”. Behandlingen af klagen falder derfor uden for Ankenævnets kompetence, idet Ankenævnet ikke kan behandle klager, hvis behandling i henhold til lovgivningen er henlagt til offentlige myndigheder eller andre tvistløsningsorganer, jf. § 4 i Ankenævnets vedtægter.
Bankens overholdelse af de finansielle love er underlagt tilsyn af Den Europæiske Centralbank, den finske Finansinspektionen samt Finanstilsynet i Danmark.
Til støtte for frifindelsespåstanden har Nordea Danmark anført, at investeringsplanen blev udarbejdet med udgangspunkt i klagerens kendskab og erfaring, investeringsformål, risikovillighed, tidshorisont og finansielle situation.
På mødet med klageren gennemgik banken den lovpligtige risikomærkning og årlige omkostninger i procent (ÅOP) samt formidlingsprovision.
Klageren fik løbende via netbank kvartalvise rapporter med blandt andet porteføljeoverblik samt årsoversigter.
Nordea Invest Verdensobligationsmarkeder blev anbefalet som en del af en samlet portefølje og anbefalingen var i overensstemmelse med klagerens kendskab og erfaring, investeringsformål, risikovillighed, tidshorisont og finansielle situation. Investeringen var således egnet for klageren. Klageren blev informeret om og accepterede alle vilkår og omkostninger forbundet med investeringerne.
Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder har i perioden fra 14. november 2018 til 24. juli 2020 haft et afkast på 6,33 % (fratrukket administrations- og handelsomkostninger og indeholder geninvesteret udbytte), mens benchmarket, som afdelingen sammenligner sig med, har haft et tilsvarende afkast på 6,68 %.
Som anført i korrespondancen med klageren forud for klagen til Ankenævnet bestod porteføljen af en række forskellige fonde, som bidrog forskelligt til porteføljen og obligationerne komplementerede porteføljen ved at stabilisere afkastet og bidrage positivt samlet set. Investeringerne har givet et afkast i overensstemmelse med bankens langsigtede forventninger, og klageren havde således haft et afkast på ca. 4 % efter omkostninger over 2 år.
Investeringsforeningen Nordea Invest er en særskilt juridisk person i forhold til banken, mens Nordea Invest Verdens Obligationer er en afdeling i Investeringsforeningen. Afdelingen hæfter i henhold til lovgivningen kun for egne forpligtelser.
Investeringsforeningen Nordea Invest’ administrationsselskab, Nordea Funds Oy (herunder filialer), har videredelegeret porteføljeforvaltningen til Nordea Investment Management AB, Denmark, filial af Nordea Investment Management AB, Sverige, hvis hovedbeskæftigelse er fondsmæglervirksomhed (”Porteføljeforvalteren”). Porteføljeforvalteren skal i henhold til prospektet for Investeringsforeningen Nordea Invest investere afdelingernes aktiver i henhold til deres respektive investeringsretningslinjer, som overholder gældende lovgivning, herunder lov om investeringsforeninger. Lovgivningen stiller blandt andet krav om hvilke værdipapirer, som en UCITS kan investere i, samt krav om spredning af fondens investeringer for at sikre en diversificeret portefølje og bred eksponering af risiko over flere udstedere af værdipapirer.
Banken har politikker samt processer på plads, som sikrer at eventuelle interessekonflikter indenfor eller i mellem forskellige forretningsenheder i videst muligt omfang undgås, og ellers håndteres.
Klagen vedrører ikke et konkret økonomisk mellemværende som følge af investering i Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder. Klagerens krav er uklart og udokumenteret. Klageren har ikke lidt et erstatningsretligt relevant tab, som banken kan tilpligtes at erstatte.
Klagerens beskyldning om, at banken skulle have økonomiske interesser i selskabet Commerzbank afvises. Banken kan ikke udtale sig om forretningsmæssige relationer til enkelte virksomheder, herunder eventuelle kundeforhold banken måtte have. Banken kan dog oplyse, at Commerzbank ikke er del af Nordea koncernen.
Banken har derudover klare politikker, procedurer samt processer på plads, som sikrer at eventuelle interessekonflikter indenfor eller i mellem forskellige forretningsenheder i videst muligt omfang undgås, og ellers håndteres.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren har indgivet en klage over Nordea Danmark vedrørende investering af 220.000 kr. i investeringsbeviser i Nordea Invest Verdens Obligationsmarkeder, som klageren foretog i 2018 efter rådgivning fra banken.
Ifølge Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 5, kan en klage til Ankenævnet angå samtlige omstændigheder i retsforholdet mellem parterne. Ifølge vedtægternes § 5, stk. 3, nr. 2 kan Ankenævnet afvise at behandle en klage, hvis klagen ikke vedrører et konkret økonomisk mellemværende.
Ankenævnet finder, at den af klageren nedlagte påstand om, ”at en ulovlig praksis skal stoppes” ikke vedrører en et konkret økonomisk mellemværende, der er omfattet af Ankenævnets kompetence, og Ankenævnet afviser derfor denne del af klagen.
Ankenævnet finder det i øvrigt ikke godtgjort, at banken ikke ydede fyldestgørende rådgivning til klageren i forbindelse med investeringen. Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at banken har begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med klagerens engagement. Dette gælder uanset det af klageren anførte om investeringsforeningen Nordea Invests afdeling Verdens Obligationsmarkeder, herunder om investeringsforeningsafdelingens forvaltning af afdelingens midler, og om bankens manglende oplysninger om sine eventuelle relationer til Commerzbank.
Klageren får herefter ikke medhold i denne del af klagen.
Ankenævnets afgørelse
Ankenævnet kan ikke behandle den del af klagen, der vedrører klagerens påstand om, at en ulovlig praksis skal stoppes.
Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.