Afgørelse

Indsigelse mod afgivet kautionserklæring.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse vedrørende en kautionsforpligtelse afgivet af klageren over for indklagede.

Sagens omstændigheder.

I en årrække frem til 1. november 2001 levede klageren sammen med S. Under samlivet købte klageren og S et helårshus og et sommerhus, som begge senere blev solgt, hvorefter S købte en ejendom, hvorfra S' liberale erhverv blev drevet, og som tillige tjente til klagerens og S' bolig.

Indklagede, der er S' pengeinstitut, har anført, at i forbindelse med købet og finansiering af en bil ønskede indklagede, at klageren skulle kautionere for såvel et boliglån som et billån, da lånene var ydet på baggrund af parrets fælles økonomi, men alene med S som debitor.

Den 6. marts 2000 underskrev klageren særskilt dokument om selvskyldnerkaution, hvorefter klageren indestod over for indklagede for opfyldelse af enhver forpligtelse, som S havde eller senere måtte få vedrørende et billån på 121.000 kr. og et boliglån på 320.000 kr.

Primo 2002 henvendte klagerens far sig til indklagede med anmodning om klagerens frigørelse for kautionsforpligtelsen. Indklagede tilbød at frigøre klageren mod indbetaling af 100.000 kr. Restgælden på de kautionssikrede lån, der ikke var misligholdte, var da ca. 380.000 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 17. juni 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at slette hendes kautionsforpligtelse.

Indklagede har under sagens forberedelse vedstået tilbuddet om delvis frigørelse af klageren fra kautionsforpligtelsen, således at der, hvis klageren ønsker sig frigjort, senest fire uger efter Ankenævnets kendelse foreligger skal deponeres 100.000 kr. hos indklagede, hvorved klageren frigøres for den resterende kautionsforpligtelse. Kommer det kautionssikrede engagement i restance, vil der blive anvendt af det deponerede beløb til betaling af restancer og eventuelle renter i det omfang, beløbet måtte strække til. Et eventuelt herefter resterende beløb af deponeringen vil blive frigivet, når det kautionssikrede engagement er indfriet. Deponerede beløb vil blive forrentet med en rente svarende til renten på det kautionssikrede engagement. Tilskreven rente vil frit kunne hæves af klageren.

Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke informerede hende om risiciene ved at påtage sig kautionsforpligtelsen. Det må endvidere undre, at indklagedes medarbejdere så tydeligt 2½ år efter hendes underskrift kan erindre, at hun skulle være blevet tydeligt informeret om konsekvensen af underskriften. Det var fjerde gang, at hun afgav selvskyldnerkautionserklæring over for denne medarbejder, og i ingen af tilfældene blev hun gjort opmærksom på eventuelle konsekvenser.

Hun forstår heller ikke, at hun ikke i forbindelse med en omprioritering af S' ejendom blev forespurgt, om hun var villig til at rykke for et nyt kreditforeningslån på ca. 550.000 kr.

Indklagede har anført, at klageren ved underskriften af kautionsdokumentet blev oplyst om risikoen herved, således som indklagede altid gør i en sådan situation. Indklagedes medarbejder erindrer, at klageren tydeligt blev gjort opmærksom på, at man ville anmode hende om at indfri lånene, hvis S ikke overholdt betalingsforpligtelsen.

Med hensyn til realkreditlånet på 550.000 kr. blev provenuet herfra anvendt til forbedring af S' ejendom, hvorfor klagerens regresret over for S ikke er forringet. Klageren har ikke pant i ejendommen, og indklagede skulle derfor ikke forespørge klageren om dennes stillingtagen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med, at klageren påtog sig kautionsforpligtelsen, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af denne.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.