Omlægning af obligationer til aktiebaserede investeringsforeningsbeviser.
| Sagsnummer: | 205/2001 |
| Dato: | 12-11-2001 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Mette Frøland, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Omlægning af obligationer til aktiebaserede investeringsforeningsbeviser. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmål om, hvorvidt indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren i forbindelse med en omlægning af obligationer til aktiebaserede investeringsforeningsbeviser i 2000.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1929, rettede i juli 2000 henvendelse til indklagede om investering af ca. 2 mio. kr., hvoraf ca. halvdelen tilhørte klagerens anpartsselskab.
Den 26. juli 2000 blev der indkøbt norske og danske obligationer for i alt 1.468.747 kr. og aktiebaserede investeringsforeningsbeviser (Danske Invest Verden og Danske Invest Stockpicking) for 628.623 kr. Fordelingen mellem obligationer og aktier var således ca. 70/30.
I november 2000 blev beholdningen af norske obligationer solgt for et provenu på ca. 740.000 kr. Ca. 170.000 kr. blev placeret i danske obligationer og 365.650 kr. blev placeret i investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Classic, som var en ny aktiebaseret investeringsforening.
Fordelingen på obligationer og aktier i den samlede investering var herefter ca. 50/50. Fordelingen i klagerens personlige depot var 63/37.
I december 2000 solgte klageren en obligationspost fra det private depot, hvorefter fordelingen i dette var 54/46.
Den 22. marts 2001 solgte klageren investeringsforeningsbeviserne i Danske Invest Classic, hvorved der blev realiseret et kurstab på 16,4 kurspoint.
Klageren har opgjort sit tab på Danske Invest Classic til 59.757 kr. fordelt med 31.141 kr. for så vidt angår anpartsselskabet og 28.616 kr. for så vidt angår det personlige depot.
Parternes påstande.
Den 22. juni 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 59.757 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han er invalidepensionist og fysisk svækket efter en kræftsygdom. Under henvisning hertil og til hans alder ønskede han at investere i sikre korte papirer. Efter råd fra indklagede blev der aftalt en fordeling med 70% i obligationer og 30% i aktier. Indklagede undlod at vejlede om de særlige skattemæssige problemer, der var forbundet med køb af investeringsforeningsbeviser for anpartsselskabets midler.
I forbindelse med salget af de norske obligationer i november 2000 købte han efter råd fra indklagede investeringsforeningsbeviserne i Danske Invest Classic. Indklagede begik en ansvarspådragende fejl ved at rådgive ham til dette køb.
Såvel Danske Invest Stockpicking som Danske Invest Classic er risikofyldte og offensive aktier, som anbefales til langsigtet opsparing.
Efter købet af Danske Invest Classic blev fordelingen mellem aktier og obligationer ca. 50/50, hvilket henset til hans alder og helbredstilstand var uhensigtsmæssigt og vist nok også i strid med indklagedes interne retningslinier. Indklagede burde have påset, at fordelingen 70/30 på henholdsvis obligationer og aktier blev bibeholdt.
Aktiekurserne var faldende, og han havde på daværende tidspunkt et ikke realiseret kurstab på ca. 100.000 kr. på de aktiebaserede investeringsforeningsbeviser, som blev købt i juli måned.
Som følge af mangelfuld rådgivning bør indklagede erstatte tabet på Danske Invest Classic.
Indklagede har anført, at klageren ved henvendelsen i juli 2000 oplyste, at hans investeringshorisont var 5-6 år. Under hensyn til klagerens alder og investeringshorisont foreslog man en relativ forsigtig strategi med 70% obligationer og 30% aktier, hvor aktieinvesteringen udelukkende bestod af investeringsforeningsbeviser af hensyn til risikospredning.
Der var intet ønske fra klageren om, at kapitalen skulle være placeret i korte, sikre papirer, men derimod et ønske om, at investeringen skulle give et fornuftigt afkast.
De norske obligationer blev solgt i november 2000 med henblik på at fremskaffe et kontant beløb og fjerne valutarisikoen.
I forbindelse med salget foreslog man klageren at købe investeringsforeningsbeviser i den dengang nye investeringsforening Danske Invest Classic, der investerer bredt i store og mellemstore veletablerede virksomheder over hele verden. Muligheden for at placere midlerne i danske obligationer blev også drøftet, men klageren ønskede ikke at købe, da kurserne var over 100. Klageren fandt dog nogle danske obligationer til lige under kurs 100, som han valgte at købe foruden investeringsforeningsbeviser i Classic.
Efter denne omlægning var klagerens beholdning i det personlige depot fordelt med 63% i obligationer og 37% i investeringsforeningsbeviser. Først da klageren i december 2000 på egen hånd valgte at sælge nogle obligationer, blev fordelingen mellem obligationer og investeringsforeningsbeviser mere ligelig, idet obligationsandelen herefter var 54% og investeringsforeningsbeviser 46%.
Danske Invest Classic er ikke en offensiv investering, men investering i aktier er normalt mere risikofyldt end investering i obligationer. Sammenholdt med anden investering i aktier hører Classic til en af de mindre risikofyldte investeringer, da der er god spredning i aktier fordelt på selskaber i forskellige brancher over hele verden, der alle er veletablerede. Klageren hørte til den gruppe af kunder, der modtog indklagedes introduktionsbrev om den nye investeringsforening i oktober 2000, og i forbindelse med købet oplyste klageren, at han havde hørt om den nye afdeling.
Under et møde i januar 2001 udtrykte klageren utilfredshed med udviklingen på investeringsforeningsbeviserne. Klageren blev underrettet om markedsudviklingen og gjort opmærksom på, at investering skal ses over en længere årrække.
Klageren blev rådgivet i overensstemmelse med egne oplysninger om investeringshorisont og valgte selv at investere i Danske Invest Classic. Klageren var bekendt med, hvad han købte og valgte at sælge med tab efter relativ kort tid.
Kursen på investeringsforeningsbeviserne er siden steget.
Indklagede har ikke handlet ansvarspådragende og er ikke erstatningsansvarlig for klagerens tab.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at klagen for så vidt angår klagerens anpartsselskab afvises som erhvervsmæssig.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede begik ansvarspådragende fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes køb af investeringsforeningsbeviser i Danske Invest Classic i november 2000. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at fordelingen mellem obligationer og aktier herved blev ændret, og at indklagedes forventninger til kursudviklingen kunne vise sig ikke at holde stik, og at klageren selv måtte træffe beslutning og bære risikoen herfor.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens anpartsselskab. Klagen tages i øvrigt ikke til følge.