Indsigelse mod renter og omkostninger på misligholdt lån. Opgørelse i fogedsag
| Sagsnummer: | 111/2015 |
| Dato: | 14-03-2017 |
| Ankenævn: | |
| Klageemne: |
Inkasso - inkassoomkostninger m.v.
Inkasso - rentens størrelse |
| Ledetekst: | Indsigelse mod renter og omkostninger på misligholdt lån. Opgørelse i fogedsag |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører indsigelse mod renter og omkostninger på et misligholdt lån.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Bank.
Den 12. marts 2003 underskrev klageren et gældsbrev til banken om forhøjelse af et eksisterende lån med 1.650 kr. til en hovedstol på 70.885,30 kr. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 1.000 kr. plus en kvartalsmæssig ydelse på 3.000 kr. Renten var variabel 11,25 % om året med kvartårlig rentetilskrivning. Bankens almindelige bestemmelser for lån og kreditter samt bankens generelle vilkår var gældende for aftalen. Af disse fremgik blandt andet:
”…
3. Overtræksrente, betaling for rykkerbreve mv.
…
Hvis en konto, der ikke er forbundet med en aftale om kredit, overtrækkes, opkræver banken en rente, der overstiger den højeste standardrente på udlån til privatkunder. Ved overtræk/restancer på kreditter eller udlån beregnes overtræksrenten som et tillæg til den aftalte rente.
…
Oplysning om overtræksrenten fås i banken.
…”
Lånet blev misligholdt, og banken opsagde derfor lånet ved brev af 14. juni 2005. Restgælden pr. den 31. marts 2005 var 64.289,71 kr.
Ifølge bankens interne notater betalte klageren 3.500 kr., og der blev indgået en aftale med klageren om afvikling af gælden med 3.000 kr. i kvartalet. En inkassosag mod klageren, som banken havde indledt, blev herefter tilbagekaldt fra fogedretten.
Ifølge kontooversigten pr. den 31. december 2005 til klageren var restgælden på lånet pr. den 15. juni 2005 overgået til en fordringskonto uden automatisk rentetilskrivning. For 2005 var der indberettet renter på i alt 3.681,49 kr. fordelt med 1.726,95 kr. på lånekontoen og 1.954,54 kr. på fordringskontoen. Restgælden på fordringskontoen var 57.875,83 kr.
Ifølge kontooversigten til klageren pr. den 31. december 2006 var der for 2006 indberettet renter på 3.000 kr., som var afskrevet på historiske renter. Restgælden på fordringskontoen var 59.094,76 kr.
Den 15. februar 2007 indbragte banken sagen for fogedretten og betalte i den forbindelse et gebyr på 600 kr. Banken opgjorde gælden til 61.426,40 kr., hvoraf 43.909,71 kr. var hovedstolen og 17.516,69 kr. var renter.
Opgørelsen fremgår af en udskrift, der tager udgangspunkt i restgælden pr. den 31. marts 2005 på 64.289,71 kr. I 2005 var der tillagt fogedgebyr på 620 kr. og renter på 5.688,35 kr. I juli og august 2005 var der betalt i alt 9.000 kr., hvorefter restgælden var 61.598,06 kr. (64.289,71 kr.+620,00 kr.+5.688,35 kr. ÷ 9.000,00 kr. = 61.598,06 kr.).
I 2006 var der tillagt renter på 10.329,40 kr. og indbetalt fire ydelser á 3.000 kr., i alt 12.000 kr. Restgælden var herefter 59.927,46 kr. (61.598,06 kr.+ 10.329,40 kr. ÷ 12.000,00 kr. = 59.927,46 kr.).
For perioden 1. januar - 15. februar 2007 var der tillagt 1.498,94 kr. i rente. Herved fremkom restgælden på 61.426,40 kr., hvoraf 43.909,71 kr. var hovedstolen og 17.516,69 kr. (5.688,35 kr.+ 10.329,40 kr.+ 1.498,94 kr. = 17.516,69 kr.) var renter.
Rentesatsen havde pr. den 30. juni 2005 udgjort 19 %. Efterfølgende var renten steget og udgjorde pr. den 14. december 2006 20,50 %.
Ifølge påtegninger på fogedrekvisitionen blev gælden den 17. april 2007 opgjort i fogedretten til 62.026,40 kr. (61.426,40 kr.+fogedgebyr 600 kr.=62.026,40 kr.).
Ved rekvisition af 18. april 2007 til fogedretten anmodede banken om politifremstilling af klageren og betalte et gebyr på 400 kr.
Den 8. maj 2007 blev gælden opgjort af fogedretten til 56.426,40 kr., svarende til de 61.426,40 kr.+ fogedgebyr 600 kr.+ politifremstilling 400 kr. – en indbetaling fra klageren på 6.000 kr.
Den 11. juni 2007 og 19. oktober 2007 betalte klageren henholdsvis 2.000 kr. og 3.000 kr.
Ifølge kontooversigten til klageren pr. den 31. december 2007 var der for 2007 indberettet betalte renter på 14.975,96 kr., hvoraf 7.757,03 kr. var tilskrevet samme år, mens resten var historiske renter. Restgælden på fordringskontoen var 55.851,79 kr.
Efterfølgende sendte banken hvert år en kontooversigt til klageren, hvor saldoen på fordringskontoen uændret var 55.851,79 kr. eksklusive påløbne renter.
I 2014 genoptog banken sagen over for klageren. Ved rekvisition af 18. juni 2014 til fogedretten opgjorde banken gælden til 71.185,16 kr., svarende til hovedstolen på 43.909,71 kr., jf. opgørelsen af 15. februar 2007, med tillæg af tre års renter på 26.275,45 kr. og omkostninger på 1.000 kr. (fogedgebyr+gebyr for politifremstilling). Rentesatsen var 20,50 %.
Den 11. september 2014 fik banken udlæg for 71.835,16 kr. (71.185,16 kr. + fogedgebyr 650 kr.) i et depositum på cirka 27.000 kr. for klagerens lejlighed. Fogedsagen blev behandlet af en retsassistent. Klageren, der mødte personligt, afgav insolvenserklæring.
Banken har fremlagt et ”Forhørsskema”, som banken udarbejdede i forbindelse med fogedretsmødet den 11. september 2014. Af skemaet fremgår bl.a., at klageren var enlig med fire mindreårige hjemmeboende børn, og at hun modtog kontanthjælp. Banken fik udlæg i et boligindskud på 28.000 kr. i klagerens lejebolig. Klageren talte ”ikke særligt godt dansk. Hun afgav insolvenserklæring og kan ikke tilbyde afvikling af gælden”.
Den 27. marts 2015 indgav klageren en klage til Ankenævnet over Nordea Bank
Ved brev af 21. maj 2015 til klageren opgjorde banken gælden til 83.680,15 kr., idet banken beregnede sig yderligere renter på 13.308,02 kr. for perioden fra fogedretsbegæringen af 18. juni 2014. Renterne blev beregnet af en restgæld på 42.446,68 kr. og af rentebeløbet 26.275,45 kr. Rentesatsen var 19,50 %.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Nordea Bank skal slette renter og ekstra omkostninger.
Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun fik et lille lån på 25.000 kr.
Som følge af urimeligt høje renter og omkostninger er gælden vokset betydeligt til over 80.000 kr.
Hun er ikke jurist, og har ikke mulighed for juridisk bistand.
På grund af sprogvanskeligheder har hun ikke været i stand til at forklare sine synspunkter i fogedretten.
Der er efter hendes opfattelse fejl i bankens beregninger.
Nordea Bank har anført, at klageren med sin underskrift på gældsbrevet har vedkendt sig gælden på 70.885,30 kr.
Klageren stoppede betalingen af afdrag i 2005, og lånet blev derfor sendt til bankens inkassoafdeling. Klageren begyndte for en kortere periode igen at betale afdrag.
Som konsekvens af misligholdelsen og overdragelsen til inkasso blev renten ændret, således at den ikke fulgte den aftalte rente ifølge gældsbrevet, men i stedet en fordringsrente. Som følge af klagerens misligholdelse har banken ret til at opkræve overtræksrente og fordringsrente, jf. bankens generelle vilkår.
Banken er endvidere berettiget til renters rente, jf. vilkåret i gældsbrevet om at renten beregnes dagligt og tilskrives hvert kvartal.
Kravet har været behandlet ved fogedretten både den 8. maj 2007 og den 11. september 2014, og klageren har ikke rejst tvivl om kravet.
Kravet blev senest af fogedretten opgjort til 71.835,16 kr.
Bankens krav er ikke forældet. Jævnfør bankens seneste opgørelse er banken berettiget til 83.680 kr.
Banken har indberettet til SKAT efter gældende regler.
Spørgsmål om opgørelsen af kravet kan ikke være genstand for sagens behandling i Ankenævnet, idet sagen har været behandlet i fogedretten både i 2007 og 2014, hvor kravet blev fastslået. Fristen for kære af afgørelserne er udløbet. Fogedrettens afgørelser i forhold til kravets størrelse må derfor lægges til grund i nærværende sag.
Ankenævnets bemærkninger
Den 12. marts 2003 underskrev klageren et gældsbrev til banken om forhøjelse af et eksisterende lån med 1.650 kr. til en hovedstol på 70.885,30 kr. Renten var variabel 11,25 % om året med kvartårlig rentetilskrivning.
Lånet blev opsagt i 2005 på grund af misligholdelse. Banken var herefter berettiget til at beregne sig en forhøjet misligholdelsesrente, jf. bankens generelle vilkår, som var gældende for lånet.
Ved fogedsagen i 2014, hvor banken fik udlæg for 71.835,16 kr., svarende til en hovedstol på 43.909,71 kr. med tillæg af tre års renter på 26.275,45 kr. og omkostninger på i alt 1.650 kr. blev forældelsen afbrudt, herunder forældelsen af renter og omkostninger, jf. forældelseslovens § 19, stk. 7.
Klageren afgav insolvenserklæring, men fremførte ikke sine indsigelser for fogedretten, der var repræsenteret ved en retsassistent. Endvidere beregnede banken sig efterfølgende yderligere renter på 13.308,02 kr. Der er derfor ikke ved fogedretten taget stilling til klagerens indsigelser vedrørende kravets størrelse.
Hovedstolen på 43.909,71 kr. indeholdt ikke renter, der var forældede.
Tre medlemmer – John Mosegaard, Flemming Pristed og George Wenning – udtaler:
Vi finder ikke, at misligholdelsesrentens størrelse på 19,00 % - 20,50 % kan tilsidesættes som urimelig. Banken er endvidere som anført i gældsbrevet berettiget til kvartalsvis rentetilskrivning.
To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Anna-Marie Schou Ringive – udtaler:
Vi er enige med flertallet i, at banken som anført i gældsbrevet er berettiget til kvartalsvis rentetilskrivning.
Vi finder imidlertid, at misligholdelsesrentesatsen i lyset af det nuværende renteniveau overstiger det rimelige og bør nedsættes.
Der træffes om dette spørgsmål afgørelse efter stemmeflertallet.
Klageren må anses for forpligtet til at betale omkostningerne på i alt 1.650 kr. i forbindelse med de afholdte fogedforretninger.
Klagerens indbetalinger i 2005-2007 er fortrinsvis blevet afskrevet på påløbne ikke forældede renter samt omkostninger, og betalte renter er blevet indberettet til SKAT med henblik på, at klageren kunne opnå skattemæssigt fradrag herfor.
Ankenævnet kan ikke pålægge banken at acceptere en akkordering eller en bestemt afvikling af gælden.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.