Afgørelse

Indsigelse mod beregning af overkurs ved førtidig indfrielse af fast forrentet lån.

Indledning.

Denne klage vedrører klagernes indsigelser imod indklagedes beregning af overkurs i forbindelse med førtidig indfrielse af et fast forrentet lån.

Sagens omstændigheder.

Ved gældsbrev af 30. april 1997 ydede indklagede klagerne et boliglån på 160.000 kr., som skulle afvikles med en kvartalsmæssig ydelse på 4.000 kr. Af gældsbrevet fremgår bl.a.:

"Forrentning:

Det lånte beløb forrentes fra afregningsdagen og i en periode på 10 år frem (rentesikringsperioden) med en fast rente på 9,250 % om året. Renten beregnes kvartalsvis bagud og lægges til restgælden. Den nominelle årlige rente udgør 9,575 %.

Efter 10 års periodens udløb overgår lånet til variabel rente med en rentesats svarende til den af [indklagede] til enhver tid fastsatte rente for tilsvarende nye lån med samme låneformål, løbetid, ejendomstype og pantmæssige placering i ejendommen.

…

Opsigelse/indfrielse:

Debitor har ret til, når som helst og uden varsel, at opsige lånet. [Indklagede] kan opsige lånet med 3 måneders varsel til en termin. I begge tilfælde skal debitor betale det skyldige beløb samt renter til indfrielsesdagen og omkostninger.

Der gælder dog følgende særlige vilkår ved indfrielser i rentesikringsperioden:

Hvis referencerenten (jævnfør nedenfor) på indfrielsestidspunktet er mindre end lånets årlige nominelle rente, kan lånet kun indfries til overkurs med et beløb, der er højere end den aktuelle restgæld. Merbetalingen er udtryk for det tab, som [indklagede] pådrages ved at indfrielsesbeløbet i den resterende del af rentesikringsperioden må genplaceres til en lavere rente (svarende til referencerenten) end den rente, som [indklagede] ville have opnået, såfremt lånet ikke var blevet indfriet.

Er referencerenten på indfrielsestidspunktet derimod større end lånets årlige nominelle rente, kan lånet indfries til underkurs med et beløb, der er mindre end den aktuelle restgæld. I denne situation vil [indklagede] kunne genplacere indfrielsesbeløbet til en højere rente end den rente, som [indklagede] ville have opnået, såfremt lånet ikke var blevet indfriet.

Indfrielsesbeløbet beregnes ved at tilbagediskontere lånets terminsbetalinger i den resterende del af rentesikringsperioden, tillagt den tilbagediskonterede værdi af lånets restgæld på tidspunktet for rentesikringsperiodens udløb. Restgælden på tidspunktet for rentesikringsperiodens udløb fremgår af ydelsesoversigten. Tilbagediskonteringen sker til indfrielsesdagen med en referencerente, der er summen af den effektive rente før skat gældende på indfrielsesdagen på 8% Dansk Stat stående lån 2006 (fondskode 991864), plus et tillæg på 1,75% point.

Eksempler på indfrielseskurser ved forskellige renteniveauer og restløbetider, fremgår af bilag til nærværende gældsbrev.

Efter udløb af rentesikringsperioden kan restgælden indfries til kurs 100."

Ifølge kontoårsoversigt for 2000 var lånets restgæld pr. den 31. december 2000 157.050,73 kr. Den skattemæssige kursværdi var 141.345,63 kr. (negativ).

Efter anmodning fra klagerne fremsendte indklagede den 18. oktober 2001 et indfrielsestilbud, hvorefter lånet, der nu havde en restgæld på 151.636,28 kr. kunne indfries til kurs 113,92 svarende til 172.739,27 kr.

Klagerne gjorde indsigelse imod overkursen, idet de henviste til, at den skattemæssige kursværdi pr. den 31. december 200 var mindre end den kontante restgæld.

Indklagede fastholdt indfrielseskursen på 113,92.

Parternes påstande.

Klagerne har den 29. juli 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at acceptere en indfrielse af lånet til max. kurs 100.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at den skattemæssige værdi af lånet pr. den 31. december 2000 var mindre end den kontante restgæld, og at de derfor berettiget kunne forvente, at lånet kunne indfries til en kurs mindre end 100.

En skattekursværdi er udtryk for den værdi, gælden har, hvis den skal indfries, jf. f.eks. årsopgørelser fra kreditforeninger eller andre. Såfremt dette ikke er tilfældet for så vidt angår den skattemæssige kursværdi i kontoårsoversigterne fra indklagede, er der tale om misinformation.

Indklagede har ikke kunnet give en tilfredsstillende forklaring på forskellen i oplysningen om den skattemæssige værdi og indfrielsestilbudet.

Indklagede har anført, at den skattemæssige kursværdi blev beregnet på grundlag af Told Skats beregning af formueskat. Den skattemæssige kursværdi var således et udtryk for det offentliges vurdering af værdien af den skattepligtiges restgæld. Oplysningen om gældens skattemæssige kursværdi er senere blevet fjernet fra kontoårsoversigterne, idet informationsværdien var meget begrænset.

Den skattemæssige kursværdi er ikke et udtryk for, hvad klagerne civilretligt kan forlange at indfri deres boliglån til. Dette reguleres alene af, hvad der blev aftalt i forbindelse med låneoptagelsen.

De særlige indfrielsesvilkår fremgår tydeligt af gældsbrevet, ligesom det fremgår, hvordan indfrielsesbeløbet beregnes, og der gives eksempler på indfrielseskurser ved forskellige renteniveauer og restløbetider.

Klagerne kunne ikke på baggrund af kontoårsoversigten få en berettiget forventning om, at boliglånet kunne indfries med udgangspunkt i den skattemæssige kursværdi.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Den skattemæssige kursværdi beregnet efter skatteretlige regler berører ikke parternes aftale efter gældsbrevet om særlige vilkår ved indfrielse i rentesikringsperioden. Ankenævnet finder på den baggrund ikke, at klagerne efter modtagelsen af årsopgørelsen ca. 10 måneder før indfrielsestilbudet har kunnet opnå berettiget forventning om, at boliglånet kunne indfries til et beløb svarende til den skattemæssige kursværdi, der var anført i kontoårsoversigten eller i øvrigt til en kurs mindre end 100.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.