Afgørelse

Spørgsmål om mangelfuld rådgivning i forbindelse med optagelse et afdragsfrit 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån i 2008

Indledning

Denne sag vedrører om Nordea Bank ydede mangelfuld rådgivning i forbindelse med klagerens nu afdøde ægtefælles optagelse af et 10-årigt inkonvertibelt realkreditlån i 2008.

Sagens omstændigheder

Klagerens nu afdøde ægtefælle, M, ejede en fast ejendom, der var parrets fælles bopæl.

I sommeren 2008 skulle ejendommen efter en større ombygning omprioriteres via Nordea Bank, hvor klageren og M var kunder.

Af et referat udarbejdet af banken vedrørende et møde afholdt den 10. juni 2008 fremgår blandt andet:

”…

Bolig

Vi har fået vurderet jeres hus, og det giver jer mulighed for at optage realkreditlån eller Nordea Prioritet på op til 3.000.000 kr.

Vi drøftede forskellige lånetyper. I ønsker fast rente med afdragsfrihed. I valgte 5 % 10 årigt stående lån. I er opmærksomme på, at indfrier I lånet før udløb, kan indfrielseskursen være over 100.

I ønsker realkreditlånet kombineret med Nordea Prioritet Sdo, hvor renten i øjeblikket er 6%.

…”

Klageren har anført, at hun ikke har deltaget i noget møde i banken i juni 2008, og at det pågældende referat ikke er modtaget af M. Banken har anført, at referatet er modtaget af M, formentlig via netbank.

Den 5. juli 2008 udstedte Nordea Kredit et lånetilbud vedrørende et 10-årigt 5 % stående obligationslån med en hovedstol på 2.654.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet:

”…

Øvrige forhold for lånet

[…] Lånet er baseret på inkonverterbare obligationer.

[…]

Indfrielsesvilkår
Ekstraordinær indfrielse/nedbringelse kan ske på 2 måder:

1. ved at indlevere obligationer i samme serie, årgang og rentefod svarende til lånets obligationsrestgæld eller det delvise beløb, hvormed lånet ønskes nedbragt.

2. ved i perioden indtil sidste bankdag i november i det år hvor lånet forfalder i sin helhed, at betale et beløb svarende til hel eller delvis kontant indløsning af obligationerne til kurs 100 med tillæg af omkostninger – herunder eventuelle differencerenter.

…”

Af ”Standardiseret Europæisk Informationsblad”, der var en del af lånetilbuddet, fremgår blandt andet:

”…

12. Førtidig eller ekstraordinær indfrielse

Lånet er ydet på baggrund af inkonverterbare stående obligationer, og kan derfor alene ekstraordinært indfries helt eller delvis ved til Nordea Kredit at indlevere obligationer, svarende til obligationsrestgælden eller det delvise beløb hvormed lånet ønskes nedbragt, i samme serie, årgang og rentefod som de, hvormed lånet er effektueret.

I det sidste år i lånets løbetid kan lånet i perioden indtil den 30. november indfries helt eller delvist ved at indbetale det beløb til Nordea Kredit, der kræves til hel eller delvis indløsning af obligationsrestgælden til pari, med tillæg af omkostninger herunder eventuelle differencerenter.

…”

Samme indfrielsesvilkår er anført i pantebrevet for lånet.

Den 15. juli 2008 underskrev klageren og M en erklæring vedrørende rådgivning om lån med sikkerhed i fast ejendom, jf. Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Det fremgår, at deres erfaring med at optage lignende lån var begrænset, at husstanden bestod af to voksne og et barn, og at husstandens årlige bruttoindtægt var 1,1 mio. kr. De ønskede en blanding af fast og variabel rente, afdragsfrihed samt en løbetid på 10 år ”med mulighed for opsigelse/konvertering”. Den valgte belåning var et 10-årigt stående 5 % obligationslån på 2.654.000 kr. og et 30-årigt Nordea Prioritetslån på 500.000 kr. med en rente på 6,25 %. De årlige omkostninger i procent var henholdsvis 6,2 % og 6,52 %. Begrundelsen var mulighed for ”formueoptimering ved at vælge afdragsfrihed”.

Som alternativ belåning fremgår henholdsvis et 10-årigt 4 % stående obligationslån på 2.787.000 kr. og et Nordea Prioritetslån med afdrag. De årlige omkostninger i procent var henholdsvis 6,6 og 6,52.

Vedrørende det valgte obligationslån fremgår blandt andet følgende nærmere oplysninger i et bilag 1 til erklæringen:

”…

…”

Den 17. juli 2008 underskrev M pantebrevet vedrørende det tilbudte lån på 2.654.000 kr.

Den 10. oktober 2011 døde M. Klageren og parrets mindreårige søn var arvinger efter arveloven og arvede hver 50 % af boet.

Ved brev af 21. september 2012 til Nordea Bank protesterede klageren over en oplysning fra banken om, at en eventuel indfrielse af Nordea Kreditlånet kun kunne ske til overkurs, og at indfrielsen for tiden ville koste cirka 3,1 mio. kr.

Parternes påstande

Den 16. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank skal dække overkursen ved indfrielse af lånet.

Nordea Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning i forbindelse med oprettelsen af lånet skal dække overkursen ved indfrielse i forbindelse med hendes forestående salg af ejendommen.

Af de i bilaget beskrevne væsentlige egenskaber for lånet, fremgår positivt, at det er ”muligt at omlægge lånet” og blandt andet, at indfrielse af lånet kan ske frem til den 30. november i året for udløb.

Endvidere er det anført, at lånet ”som udgangspunkt” kan indfries ved opkøb af obligationer, hvilket er upræcist. Det burde udtrykkeligt have været anført, at lånet kun kan indfries ved opkøb af obligationer til markedspris, og med en tilføjelse om, at indfrielseskursen kan overstige kurs 100.

Banken burde have rådgivet om et 30-årigt rentetilpasningslån med 10-årig afdragsfrihed.

På rådgivningstidspunktet den 15. juli 2008 var beslutningen om lånet tilsyneladende allerede truffet, jævnfør det fremlagte mødereferat, som hverken hun eller M var bekendt med, og lånetilbuddet, der er udstedt den 5. juli 2008. Dette var i strid med bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder, hvorefter rådgivning skal finde sted før kundens beslutning.

Det fremgår tydeligt af erklæringen vedrørende rådgivning, at de ønskede et lån med mulighed for opsigelse/konvertering. Det omhandlede lån stemte ikke hermed, hvilket banken burde have gjort opmærksom på. Banken har således reelt ikke tillagt indholdet af rådgivningserklæringen nogen betydning. Dette er i strid med bekendtgørelsen om god skik.

Hun var ikke bekendt med pantebrevet, der alene blev underskrevet af M.

Hverken hun eller M var klar over, at lånet var inkonvertibelt. M var syg i lang tid før sin død, og de talte i den forbindelse om at flytte til en mere hensigtsmæssig bolig.

Som følge af bankens mangelfulde rådgivning står hun nu i en situation, hvor hun i forbindelse med et nødvendigt salg af ejendommen vil blive påført et betydeligt kurstab.

Den høje kontantværdi af lånet vil følge med ved en eventuel overførsel til en anden ejendom og derved blandt andet reducere muligheden for at optage realkreditlån.

Nordea Bank har anført, at rådgivningen om valg af lån fandt sted under mødet den 10. juni 2008. Referatet, som er modtaget af M, viser, at forskellige låntyper og fordele og ulemper blev drøftet.

M valgte det inkonverterbare lån på grund af en betydelig rentefordel herved i forhold til et 30-årigt obligationslån med 10 års indledende afdragsfrihed. M’s fravalg af det oprindelige ønske om at have mulighed for at opsige til kurs 100 fremgår af afkrydsningen i rubrikken ”Nej” til opsigelsesmuligheden. Forskellen mellem ønske og valg var et resultat af rådgivningsprocessen, som tog sigte på at redegøre for egenskaberne samt fordele og ulemper ved de forskellige lånetyper.

Forudsætningen for valget var, at familien ville blive boende i det nyistandsatte hus i en lang periode. Risikoen for eventuelle kursstigninger i låneforløbet havde således mindre vægt end rentefordelen på det valgte lån.

Det eneste alternativ, som reelt kom på tale, var et tilsvarende inkonverterbart lån, men med en rente på 4 %. Her var de årlige omkostninger i procent imidlertid højere på grund af et større kurstab.

Det fremgår af lånetilbuddet og af Standardiseret Europæisk Informationsblad, at lånet er baseret på inkonverterbare obligationer. Dette fremgår også af selve pantebrevet.

Banken har ikke begået fejl i forbindelse med rådgivningen.

Klageren havde ikke nogen formel rolle i forbindelse med låneomlægningen. Ejendommen tilhørte M, som særeje. Rådgivningen var således også rettet til M.

M valgte det realkreditlån, der passede bedst til hans økonomi, risikovillighed og forventninger til fremtiden. Problemet med overkursen opstod på grund af M’s alt for tidlige død, og den ændrede situation, som klageren herefter står i.

Klageren kan undgå indfrielse ved at overføre lånet til en ny ejendom i forbindelse med et salg af den nuværende.

Ankenævnets bemærkninger

I sommeren 2008 optog klagerens nu afdøde ægtefælle et 10-årigt stående 5 % obligationslån på 2.654.000 kr. i Nordea Kredit og et 30-årigt Nordea Prioritetslån på 500.000 kr. med en rente på 6,25 %, i sin faste ejendom, der udgjorde familiens bopæl, og som netop var blevet ombygget.

I forlængelse af ægtefællens død i oktober 2011 ønskede klageren, der var arving sammen med parrets mindreårige søn, at sælge ejendommen og indfri obligationslånet. Lånet kunne da kun indfries mod betaling af en ikke ubetydelig overkurs.

Tre medlemmer – John Mosegaard, Karin Duerlund og Anita Nedergaard – udtaler:

Det fremgik af pantebrevet og af lånedokumenterne, at lånet var udbetalt på baggrund af inkonverterbare stående obligationer.

Vi finder det herefter ikke godtgjort, at banken har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, der har medført et erstatningsberettiget tab for klageren, og stemmer derfor for, at klageren ikke får medhold i klagen.

To medlemmer – Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler – udtaler:

Vi finder ikke, at det fremgår klart og tydeligt af de foreliggende lånedokumenter inklusive bilag, at det forhold at lånet er ydet på baggrund af "inkonverterbare stående obligationer" betyder, at gælden vil vokse i tilfælde af rentefald. Vi finder endvidere ikke, at det kan forudsættes, at dette forhold er almindeligt kendt.

Efter bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder var Nordea Bank forpligtet til at indhente klagerens bekræftelse på modtagelse af oplysninger om opsigelses- og indfrielsesvilkår ved hjælp af et standardskema i bekendtgørelsen. Da risikoen for, at gælden vil vokse, ikke er beskrevet direkte i standardskemaet i denne sag, finder vi det således ikke godtgjort, at der er rådgivet om dette. Vi finder, at Nordea Bank er nærmest til at bære risikoen ved eventuel bevisusikkerhed.

Vi stemmer derfor for, at Nordea Bank skal tilbyde klageren at indfri lånet til kurs 100.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.