Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav i forbindelse med rådgivning ved finansiering af fast nybygget ejendom.

Sagsnummer: 310 /2003
Dato: 17-12-2003
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Ole Simonsen, Poul Erik Tobiasen
Klageemne: Rådgivning - omsætning/opførelse af fast ejendom
Ledetekst: Krav i forbindelse med rådgivning ved finansiering af fast nybygget ejendom.
Indklagede: BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens krav mod indklagede i forbindelse med indklagedes rådgivning ved klagerens byggeri af en ejendom.

Sagens omstændigheder.

Klagerne under denne sag er ægtefællerne M og H. M modtager mellemste førtidspension, og H har deltidsbeskæftigelse (30 timer ugentlig) som køkkenassistent.

Klagerne rettede i starten af 1999 henvendelse til indklagedes Ferritslev afdeling, idet de påtænkte at sælge deres faste ejendom og bygge et nyt hus.

Af et af indklagede under sagen fremlagt internt "bevillingsgrundlag" fremgår, at klagerne anmodede om et byggelån på 300.000 kr. i forbindelse med køb af en grund til 155.000 kr. og med tillæg af udgifter ved støbning af sokkel m.m., når den hidtidige ejendom var solgt. Endvidere fremgår, at der blev udfærdiget en økonomiberegning på et byggeri til 1,2 mio. kr. Det er som følge af en brand i afdelingen ikke muligt af fremlægge økonomiberegning.

Indklagede har anført, at man meddelte klagerne, at de skulle afhænde deres hidtidige ejendom, før der kunne bevilges lån til finansiering af et byggeri. Provenuet ved salget blev anslået til ca. 350.000 kr., som skulle anvendes til at indfri byggelånet.

Indklagede har anført, at efterfølgende blev den projekterede pris for byggeriet opgivet til knap 1,3 mio. kr. Man advarede om, at byggeriet ikke måtte overstige de 1,2 mio. kr., der var bevilget, da klagerne ikke havde økonomi til et dyrere hus. Da byggeriet var langt fremskredent, gjorde klagerne opmærksom på, at en samlet pris for byggeriet ville blive ca. 1,5 mio. kr. Man valgte at bevilge en yderligere finansiering således, at huset kunne færdiggøres, og man advarede om, at klagerne ville komme til at sidde økonomisk hårdt i det, da den samlede pris nu var på ca. 1,8 mio. kr. Man er ikke bekendt med, af hvilken grund byggeriet blev dyrere end budgetteret.

I forbindelse med den endelige finansiering af byggeriet optog klagerne et 30-årigt obligationslån 6 % i Realkredit Danmark på 1.057.000 kr., ligesom indklagede ydede et boliglån på 500.000 kr. Provenuet fra klagerens hidtidige ejendom var ca. 444.000 kr.

I maj 2000 udfærdigede indklagede en økonomiberegning, hvoraf fremgår, at klagerne havde et rådighedsbeløb på månedligt 5.657 kr.; for 2001 var beløbet beregnet til 5.963 kr. månedligt.

Af en økonomiberegning udfærdiget af indklagede i april 2002 fremgår, at klagernes månedlige rådighedsbeløb er beregnet til 5.869 kr. Beregningen forudsætter en samlet lønindkomst for klagerne på 365.000 kr. årligt.

I sommeren 2003 gennemførte klagerne en omprioritering, hvorefter det eksisterende obligationslån blev erstattet af et nyt 30-årigt 5 % obligationslån på 1.057.000 kr. Klagerne opnåede en månedlig nedsættelse af ydelsesbetalingen på ca. 500 kr. Ifølge indklagede udgør klagernes rådighedsbeløb herefter 7.500 kr. månedligt.

Parternes påstande.

Klagerne har den 29. august 2003 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagernes påstand således, at indklagede skal tilpligtes at nedsætte restgælden på boliglånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede i forbindelse med henvendelsen om nybyggeriet modtog alle nødvendige papirer til at foretage en beregning. Efter en grundig gennemgang godkendte indklagede projektet, som forudsatte optagelse af et kreditforeningslån på 1 mio. kr. og et banklån på 500.000 kr.

De stiller sig uforstående over for indklagedes beregning af, at byggeriet skulle være løbet op i over en 1,8 mio. kr., ligesom indklagedes beregning af deres rådighedsbeløb ikke er korrekt. De har selv beregnet rådighedsbeløbet til månedligt 4.300 kr. efter gennemført omprioritering.

Den lønindkomst, som indklagede har lagt til grund ved beregningerne, er ikke korrekt, og de henviser til fremlagte årsopgørelser, der alle viser et væsentligt mindre beløb end af indklagede forudsat.

Indklagede har anført, at klagerne har fået en fyldestgørende rådgivning og selv er skyld i, at byggeriet blev mindst 300.000 kr. dyrere end forudsat, hvorved ydelsen på lån steg 1.500 kr. månedligt (brutto).

Klagerne har ikke et mindre rådighedsbeløb i 2003 end budgetteret med i 1999. Et rådighedsbeløb på ca. 7.500 kr. månedligt er ifølge Forbrugerinformationen, hvad et ægtepar bør have i rådighedsbeløb.

Afdelingen har modtaget lønsedler fra klagerne. H har i denne forbindelse bekræftet, at det var de indtægter, som klagerne havde pr. måned, hvorefter afdelingen har beregnet den årlige lønindkomst.

Klagernes årsopgørelser for 2002 angiver en lavere årsindkomst end beregnet af indklagede. Dette skyldes, at klagerne ikke har givet indklagede de korrekte oplysninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at ved klagerens henvendelse til indklagede om finansiering af et nyt byggeri blev de samlede omkostninger herved anslået til 1,2 mio. kr. Det lægges videre til grund, at byggeriet blev væsentligt dyrere. Der er ikke godtgjort omstændigheder i denne forbindelse, der kan føre til at indklagede kan anses for erstatningsansvarlig over for klagerne, således at indklagede at den grund bør nedsætte restgælden på klagernes boliglån hos indklagede.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.