Indsigelser mod fondshandler foretaget i 1983.
| Sagsnummer: | 528 /1995 |
| Dato: | 11-06-1996 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Ole Just, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Værdipapirer - øvrige spørgsmål
Passivitet - værdipapirer/investering |
| Ledetekst: | Indsigelser mod fondshandler foretaget i 1983. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 500.000 kr. i erstatning og godtgørelse for tort.
Indklagede har for så vidt angår erstatningskravet nedlagt påstand om frifindelse. For så vidt angår kravet om godtgørelse for tort har indklagede nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Af sagen fremgår at klageren ultimo 1982 havde en beholdning på nominelt 110.000 kr. 10% Kreditforeningen Danmark 72/1994. Medio februar 1983 ønskede klageren at anskaffe nominelt 146.000 kr. i samme obligationsserie, idet han forinden havde købt yderligere 40.000 kr. i denne. Ved en fejl fra indklagedes side blev der i stedet solgt 146.000 kr. Den 11. marts 1983 foretog indklagede en rettelse og anskaffede nominelt 292.000 kr. i samme serie.
På samme tidspunkt havde klageren en række udenlandske værdipapirer, som blev administreret af indklagede. Papirerne blev i efteråret 1984 overført til et andet pengeinstitut. Klageren bestred i denne forbindelse, at værdipapirerne var håndpantsat til fordel for indklagede, men indklagede fastholdt håndpantsætningen. Klageren førte i 1985 en korrespondance med indklagedes direktion om spørgsmålet.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand bl.a. anført, at han som følge af indklagedes fejl vedrørende købet af obligationer i februar 1983 mistede muligheden for deltagelse i obligationsudtrækningen pr. 1. april sm. år. Kravet om godtgørelse for tort støttes på, at indklagede ved overførsel af de udenlandske værdipapirer til hans nye pengeinstitut oplyste, at depotet var håndpantsat. Han finder i øvrigt, at indklagedes øvrige håndtering af hans engagement berettiger ham til godtgørelse for tort.
Indklagede har anført, at udtrækningerne pr. 1. april 1983 blev foretaget den 16. december 1982. På det tidspunkt havde klageren nominelt 110.000 kr. obligationer, hvoraf ingen var udtrukket. Med hensyn til den post obligationer, der ved en fejl ikke blev anskaffet, har indklagede bemærket, at der normalt ikke handles allerede udtrukne obligationer. Måtte der på grund af specielle omstændigheder finde handel sted med sådanne obligationer, ville udtrækningen afspejle sig i kursen, som ville være tæt på 100. Klagerens erstatningskrav kan ikke tages til følge, fordi ingen af de pr. 16. december 1982 i klagerens obligationsdepot beroende obligationer blev udtrukket. Spørgsmålet var genstand for en korrespondance i 1985 og i årene forud, uden at dette resulterede i, at klageren efterfølgende fremsatte et krav. Klageren har derfor udvist retsfortabende passivitet. Behandling af kravet om tortgodtgørelse bør afvises under henvisning til Ankenævnets vedtægters § 7. Subsidiært gøres det gældende, at indklagede ikke har begået retsstridig krænkelse, der kan begrunde et krav om godtgørelse for tort.
Ankenævnets bemærkninger:
Af sagen fremgår, at de omstændigheder, hvorpå klageren støtter sit krav var genstand for en korrespondance mellem klageren og indklagede i årene 1984-85, hvor indklagede afviste klagerens krav. Ankenævnet finder, at klageren som følge af, at han ikke i forlængelse heraf tog skridt til at gøre krav gældende over for indklagede, må anses at være afskåret fra nu at kunne gøre krav gældende. Allerede som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.