Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Forkert rådgivning om investering af frie midler. Opgørelse af tab.

Sagsnummer: 306/2005
Dato: 04-05-2006
Ankenævn: Peter Blok, Hans Daugaard, Karen Frøsig, Lotte Aakjær Jensen, Erik Sevaldsen
Klageemne: Værdipapirer - formuestyring
Rådgivning - investering
Ledetekst: Forkert rådgivning om investering af frie midler. Opgørelse af tab.
Indklagede: Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører opgørelsen af tabet som følge af, at indklagede i 2000 gav klageren forkert investeringsrådgivning.

Sagens omstændigheder.

I 1999 modtog klageren en arv på 300.000 kr. fordelt med ca. 110.000 kr. kontanter og ca. 190.000 kr. i investeringsbeviser i Nordea Invest Direct, der investerer i danske obligationer.

Under et møde mellem klageren og indklagede den 31. januar 2000 blev der indgået en aftale om depotpleje af klagerens "Egne midler". Klagerens investeringshorisont var "over 3 år", og risikoprofilen var "Lav - Accept af små kursudsving i investeringsperioden". Der blev aftalt en aktivfordeling på 5 % i kontanter, 60-70 % i obligationer og 20-30 % i aktier. Indklagede anbefalede 60 % i obligationer og 40 % i aktier.

For kontantbeløbet på 110.000 kr. blev der herefter købt 739 stk. investeringsbeviser i Nordea Invest Aktier, svarende til en kursværdi på 109.372 kr. Værdien af investeringsbeviserne i Nordea Invest Direct var på 187.213 kr. Fordelingen på aktier og obligationer var således henholdsvis 37 % og 63 %.

Indklagede har oplyst, at anbefalingen for lav risiko på daværende tidspunkt var 20 % Nordea Invest Aktier, 60 % Nordea Invest Danbonds og 20 % Nordea Invest Direct. Det beror således på en fejl, at anbefalingen i aftalen om depotpleje var 60 % obligationer og 40 % aktier, som nærmere svarede til middelrisiko.

Nordea Invest Danbonds investerer i korte danske obligationer.

I januar 2005 blev indklagede opmærksom på den fejlagtige anbefaling i depotplejeaftalen.

Den 30. juni 2005 solgte klageren investeringsbeviserne i Nordea Invest Aktier til kurs 108,60 svarende til en kursværdi på 80.255 kr.

I august 2005 betalte indklagede 8.220 kr. i erstatning til klageren. Klageren mente sig berettiget til en større erstatning.

Indklagede har til brug for sagen fremlagt bl.a. følgende beregninger:



Eksisterende investering

Korrekt investering

Kurser



Direct

Aktier

Sum

Danbonds

Direct

Aktier

Sum

31-01-2000

99,90

148,00



102,90

99,90

148,00



30-06-2005

102,80

108,60



100,80

102,80

108,60



Antal stk.

1874

739



1.729

593

400



% andel

63%

37%



60%

20%

20%



Kursværdi

31-01-2000



187.213



109.372



296.585



177.914



59.241



59.200



296.355

30-06-2005

192.647

80.255

272.903

174.283

60.960

43.440

278.684

Saml. kursgevinst

5.435

(29.117)

(23.682)

(3.631)

1.720

(15.760)

(17.671)

Udbetalt udbytte i

Ejertid



58.563



3.695



62.258



38.038



18.531



2.000



58.569

Samlet afkast

63.997

(25.422)

38.576

34.407

20.251

(13.760)

40.898

Parternes påstande.

Den 18. november 2005 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal betale en større erstatning svarende til det reelle tab på aktierne uden fradrag af afkastet på obligationerne.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede opfordrede hende til at investere, hvilket hun ikke umiddelbart var interesseret i. Hun lod sig imidlertid overtale, idet hun samtidig gav klart udtryk for, at hun ikke havde forstand på investering, og at hun på ingen måde ønskede at løbe nogen risiko. Indklagede forsikrede hende om, at der kun ville være en meget lille risiko, hvis hun lod investeringerne løbe i den aftalte periode.

Da hun efterfølgende kunne konstatere et større tab på aktierne, henvendte hun sig gentagne gange til indklagede, som først i 2005, hvor kurstabet på aktierne var på ca. 40.000 kr., blev klar over, at hun havde fået fejlagtig rådgivning.

Indklagede bør yde en erstatning, der svarer til tabet på aktieinvesteringen. Ved opgørelse af tabet skal der ses bort fra fortjenesten på obligationsinvesteringen, som er sagen uvedkommende. Hun er ikke på noget tidspunkt blevet gjort opmærksom på, at de obligationer, som hun allerede havde, skulle indgå som en del af investeringen. Obligationerne var en del af arven og absolut ikke penge, som hun ønskede at løbe en risiko med. Hvis hun havde været klar over, at dette var, hvad investeringen virkelig indebar, var hun aldrig gået med til dette.

Det bør heller ikke komme hende til skade, at fejlen trods hendes gentagne henvendelser ikke blev opdaget. Midlerne har i en lang periode været "bundet", idet hun ikke har kunnet sælge aktierne uden at lide et stort tab. Teoretisk set havde hun været berettiget til en større erstatning, hvis fejlen var opdaget tidligere, idet aktierne i så fald havde været mindre værd og udbyttet fra obligationerne mindre.

Indklagede har anført, at det var i strid med indklagedes daværende anbefaling ved investering til lav risiko, at klageren i januar 2000 blev anbefalet at beholde de 190.000 kr. i Nordea Invest Direct og købe Nordea Invest Aktier for de resterende 110.000 kr. Andelen af aktier var for stor, og investeringen burde også have indeholdt nogle obligationer med kortere løbetid end Nordea Invest Direct.

I årene efter indgåelsen af depotplejeaftalen var udviklingen på aktiemarkedet meget dårlig, og klagerens aktieinvestering faldt således i værdi.

Der blev løbende afholdt møder med klageren, hvor depotet blev gennemgået. Klageren gav udtryk for utilfredshed med, at hun havde tabt på sine investeringer, og hun blev rådet til at se tiden an og vente på, at markedet ville rette sig. Fejlsammensætningen af porteføljen blev først opdaget på et sent tidspunkt, idet der som anført i depotplejeaftalen netop var investeret i 60 % obligationer og 40 % aktier.

Depotplejeaftalen omfattede hele klagerens formue på 300.000 kr. Aftalen kan ikke forstås på anden måde, end at indklagede skulle sammensætte en portefølje med lav risiko ud af klagerens samlede arv/formue på 300.000 kr.

Det viser sig, at klageren samlet set har tjent på den foretagne investering, idet afkastet på obligationerne har været større end kurstabet på aktierne. I forhold til den korrekte anbefaling fik klageren en højere andel Nordea Invest Direct, og dermed det høje afkast, som disse papirer viste sig at give.

Klagerens fortjeneste ville imidlertid have været større, hvis der havde været investeret korrekt, hvorfor man i august 2005 valgte at godtgøre klageren forskellen, som dengang blev beregnet til 8.220 kr. Ifølge den fremlagte beregning var det faktiske tab kun 2.323 kr. (40.898 ÷ 38.576 kr.), og klageren har således fået godtgjort et væsentligt større beløb end de reelle tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagede har erkendt, at man begik en fejl ved sin rådgivning af klageren i forbindelse med dennes køb i januar 2000 af investeringsbeviser i Nordea Invest Aktier for ca. 110.000 kr. Fejlen bestod efter Ankenævnets opfattelse navnlig i, at en for stor del af klagerens samlede midler på ca. 300.000 kr. herved blev placeret i aktier, når klagerens risikoprofil var "lav".

Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens forklaring om, at hun under alle omstændigheder ville beholde de arvede investeringsbeviser i Nordea Invest Direct. Den erstatningsopgørelse, indklagede har fremlagt for nævnet, kan herefter ikke lægges til grund. Med udgangspunkt i, at klageren ønskede at beholde de nævnte investeringsbeviser, og at indklagedes generelle anbefaling ved risikoprofil lav var en aktieandel på højst 20 %, finder Ankenævnet, at det ved erstatningsopgørelsen bør lægges til grund, at klageren ved korrekt rådgivning for kontantbeløbet på ca. 110.000 kr. ville have erhvervet investeringsbeviser i Nordea Invest Aktier for ca. 60.000 kr. (20 % af de samlede midler) og investeringsbeviser i Nordea Invest Danbonds for ca. 50.000 kr. (ca. 17 % af de samlede midler). Erstatningen skal herefter opgøres som forskellen pr. 30. juni 2005 mellem en sådan investering og den faktiske investering af ca. 110.000 kr. i Nordea Invest Aktier, når såvel kursudvikling som udbytte tages i betragtning. I det omfang, det således opgjorte tab overstiger den allerede betalte erstatning på 8.220 kr., skal indklagede til klageren betale en yderligere erstatning med rente efter renteloven fra den 18. november 2005.

Som følge heraf

Indklagede skal inden 4 uger som foran anført foretage en ny beregning af klagerens tab og betale klageren en eventuel yderligere erstatning med tillæg af renter. Klagegebyret tilbagebetales klageren.