Krav om erstatning i forbindelse med omlægning af realkre-ditlån som følge af mangelfuld rådgivning, herunder om kurssikring. Spørgsmål om betydning af fejlagtig indtastning af kursovervågning fra bankens side af de underliggende obligationer på det ønskede lån i december 2020.
| Sagsnummer: | 244/2021 |
| Dato: | 20-09-2022 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Karin Sønderbæk, Kritte Sand Nielsen, Mor-ten Bruun Pedersen og Kim Korup Eriksen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning i forbindelse med omlægning af realkre-ditlån som følge af mangelfuld rådgivning, herunder om kurssikring. Spørgsmål om betydning af fejlagtig indtastning af kursovervågning fra bankens side af de underliggende obligationer på det ønskede lån i december 2020. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning i forbindelse med omlægning af realkreditlån som følge af mangelfuld rådgivning, herunder om kurssikring. Spørgsmål om betydning af fejlagtig indtastning af kursovervågning fra bankens side af de underliggende obligationer på det ønskede lån i december 2020.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Danske Bank. Han ejede en lejlighed og havde optaget et 2 % obligationslån med en hovedstol på 3.811.000 kr. med pant i lejligheden.
Den 18. november 2020 henvendte klageren sig til banken for at drøfte muligheden for at omlægge realkreditlånet. Banken og klageren havde en samtale over internettet den 1. december 2020, hvor klageren oplyste, at han ønskede en omlægning til et 1 % 30 årigt obligationslån med 10 års afdragsfrihed og samtidig kontant delindfrielse af sit bestående realkreditlån.
Det blev aftalt, at der skulle foretages en vurdering af klagerens lejlighed.
Efter banken modtog vurderingen, havde klageren og banken en samtale den 14. december 2020 pr. telefon. På dette tidspunkt var det ønskede lån dog lukket, da kursen var over 100. Det blev aftalt, at der skulle opsættes en kursovervågning af lånet, så der kunne indhentes et lånetilbud, når kursen var under 100. Kursen skulle være under 100, da der ikke kunne indhentes et lånetilbud, når kursen var 100 eller højere.
Ved en fejl satte banken kursovervågningen i et realkreditinstituts kursovervågningssystem til at give besked, når de underliggende obligationer på det ønskede lån var i kurs 99,75 (kurs 100 fratrukket kursfradrag på 0,25) og ikke ved kurs lige under 100.
Den 17. december 2020 indhentede banken et lånetilbud på et 30 årigt 1 % obligationslån på 3,5 mio. kr. med 10 års afdragsfrihed, da kursen på de underliggende obligationer kortvarigt kom under 100.
Banken har oplyst, at den i en telefonsamtale med klageren den 18. december 2020 oplyste, at den havde indhentet et lånetilbud.
Klageren har oplyst, at han den 18. december 2020 blev kontaktet telefonisk af sin rådgiver i banken, der oplyste, at han ville indhente et lånetilbud. Han opfattede det således, at rådgiveren ville udfærdige de formelle papirer, så de var klar til færdiggørelse, når kursen kom ned under 100. Rådgiveren fortalte ikke, at lånetilbuddet betød, at han kunne hjemtage lånet, selv om kursen var over 100. På grund af bankens fejl i forbindelse med kursovervågningen, fik han ikke besked om, at kursen på de underliggende obligationer på det ønskede lån kom under 100 i december 2020. Den 12. januar og den 21. januar 2021 kom kursen igen ned under 100, hvilket han heller ikke fik besked om.
Mandag den 25. januar 2021 ringede klageren til sin rådgiver i banken for at drøfte optagelsen af det nye lån og opsigelsesfristen for det bestående realkreditlån.
Banken har fremlagt en afskrift af lydfilen vedrørende telefonsamtalen med klageren den 25. januar 2021. Der er mellem parterne uenighed om indholdet af telefonsamtalen, idet klageren påstår, at bankens gengivelse af samtalen ikke er retvisende, og at banken har udeladt dele af samtalen i udskriften.
Banken har oplyst, at det fremgår af afskriften af lydfilen, at rådgiveren oplyste, at klageren allerede havde et lånetilbud, og at lånet derfor kunne udbetales. Rådgiveren oplyste i den forbindelse, at klageren skulle beslutte med sig selv, hvornår han ønskede, at lånet skulle udbetales, og mulighederne for at indgå en fastkursaftale eller for at afvente drøftedes, hvor rådgiveren anbefalede en fastkursaftale.
Banken har yderligere oplyst, at klageren og rådgiveren drøftede muligheden for kursudsving, hvor klageren også var opmærksom på, at obligationen kunne have kursfald. Klageren håbede på yderligere kursstigninger, og at det kunne blive mere gunstigt at optage et lån i en 0,5 % obligation i stedet for. Samtalen blev afsluttet med, at klageren bekræftede at have en kursrisiko ved ikke at hjemtage lånet nu eller lave en fastkursaftale, men at han ville følge kursen tæt og ringe til rådgiveren, når han ønskede at hjemtage lånet.
Banken har endvidere oplyst, at der ikke var noget pres fra klagerens side for at optage lånet så hurtigt som muligt. Klageren ønskede at vente, da differencerenterne løbende blev mindre i takt med, at låneindfrielsen nærmede sig.
Klageren har heroverfor oplyst, at han først under telefonsamtalen den 25. januar 2021 blev klar over, at han med et lånetilbud kunne og siden den 18. december havde kunnet optage et lån med en kurs over 100. Han bad straks om, at det bestående lån blev opsagt, og at der blev optaget et nyt lån med virkning fra den 1. februar 2021. Rådgiverens svar var, at det ikke kunne nås, og han foreslog, at konverteringen i stedet blev lavet fra udgangen af februar. Han ville via netbanken sende klageren en besked, hvor han ville nævne muligheden for en kurssikring, og hvor han ville bede ham bekræfte opsigelsen af det gamle lån.
Den 26. januar 2021 skrev banken følgende i en besked til klageren via netbanken:
”Som aftalt bedes du bekræfte du ønsker opsigelse af dit nuværende realkreditlån pant nr. [nummer] opsigelsen skal ske senest fredag den 29 jan med indfrielse senest ultimo marts.
Som tidligere aftalt er der lavet et lånetilbud på 1,0 % med afdragsfrihed 10 år.
Der vil være en risiko forbundet med udviklingen på kursen frem til lånet er udbetalt eller du ønsker at lave en kurssikring på lånet.”
Samme dag svarede klageren følgende via netbanken:
”Jeg bekræfter hermed, at jeg ønsker at opsige mit nuværende realkreditlån ved udgangen af januar måned til indfrielse senest ved udgangen af marts måned.
Jeg har et par spørgsmål vedrørende kurssikring i forbindelse med optagelsen af det nye lån: Er det dagens gennemsnitskurs (den senest kendte), der kan kurssikres, og hvad vil det i givet fald koste at kurssikre denne kurs frem til udgangen af februar svarende til, at det nye lån starter 1. marts ?”
Banken og klageren forsøgte i løbet af fredag den 29. januar 2021 forgæves at ringe til hinanden, men det lykkedes ikke før den 1. februar 2021.
Banken har oplyst, at der under telefonsamtalen den 1. februar 2021 blev drøftet forskellige muligheder i forhold til at indfri lånet henholdsvis den 1. februar og d. 26. februar 2021. Der blev derudover drøftet, hvad en fastkursaftale ville indebære, og hvad det ville koste.
Banken har endvidere oplyst, at den i forbindelse hermed oplyste, at det bedre kunne betale sig at indfri lånet i slutningen af februar grundet differencerenterne, da dette ville være det billigste. Banken anbefalede derudover, at der blev indgået en fastkursaftale ved hjemtagelse af det nye lån, da klageren ellers løb en kursrisiko.
Banken har yderligere oplyst, at rådgiveren oplyste i telefonen, at en fastkursaftale til slutningen af februar kunne indgås til en udbetalingskurs på 99,728. Dette svarede til et udbetalt beløb på 3.490.480 kr. på baggrund af en hovedstol på 3.500.000 kr. Differencerenterne ved indfrielse den 26. februar 2021 ville udgøre 11.157 kr.
Banken har oplyst, at klageren meddelte, at han var interesseret i at lave indfrielsen til den 26. februar, men at han gerne ville tænke over det. Rådgiveren oplyste, at klageren kunne skrive til ham og så kunne de kigge på det den efterfølgende dag. Klageren ønskede dog at tænke over det i længere tid, og det aftaltes, at klageren skulle vende tilbage.
Klageren har oplyst, at han under telefonsamtalen den 1. februar 2021 for første gang fik konkrete oplysninger om en kurssikring af det nye lån og differencerenter for det gamle. Der var ikke tale om et tilbud om fastkursaftale. Rådgiveren skulle først have fat i en kollega for at kunne indgå en fastkursaftale. Kursen var den 1. februar 2021 stadig over 100, og samtalen med rådgiveren gav ham det indtryk, at der ikke kunne forventes kursfald på kort sigt, tværtimod. Han oplyste, at han gerne ville tænke over de oplysninger, han havde modtaget, inden han traf en beslutning. De aftalte, at han vendte tilbage en af de nærmeste dage.
Klageren har endvidere oplyst, at han tirsdag den 2. februar 2021 fik set nærmere på de modtagne tal for en straksoptagelse af lån og optagelse af lån ved udgangen af februar med kurssikring. Han valgte herefter det sidstnævnte. Onsdag den 3. februar 2021 forsøgte han forgæves at få kontakt til banken. Torsdag den 4. februar 2021 modtag han en ”fejlbehæftet” meddelelse fra kursovervågningen af det ønskede lån. Han fandt senere på dagen ud af, at kursen var kommet ned på 100 allerede tirsdag den 2. februar 2021, og at den havde været i frit fald siden.
Klageren har yderligere oplyst, at han herefter forgæves forsøgte at få fat i sin rådgiver i banken. Om eftermiddagen den 4. februar 2021 lykkes det at komme igennem til en anden medarbejder i banken, som oplyste, at hans rådgiver var travlt optaget, og at han vil være det resten af dagen, men at rådgiveren ville kontakte ham den følgende dag. Fredag den 5. februar 2021 blev han kontaktet af sin rådgiver om eftermiddagen kl. 15.30, hvor det ikke var muligt at handle på de seneste fire dages store kursfald. Det blev aftalt, at de skulle tales ved mandag den 8. februar 2021.
Den 8. februar 2021 blev der indgået en aftale om kurssikring af det nye lån til kurs 98,548 (efter kursskæring og kursfradrag) til udbetaling den 26. februar 2021.
Klageren klagede herefter til det realkreditinstitut, der stod for det af banken benyttede kursovervågningssystem, over manglende information vedrørende kursovervågning.
Realkreditinstituttet videresendte klagen til banken, der afviste at yde klageren kompensation i forbindelse med omlægningen.
Den 20. maj 2021 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Banken har i forbindelse med sagens forberedelse i Ankenævnet opgjort den samlede omkostning, såfremt lånet var kurssikret henholdsvis den 1. februar 2021 og den 18. december 2020 som følger:
|
Lån kurssikret den 1. februar 2021 og udbetalt den 26. februar 2021 |
|
|
Kurstab (3.500.000 kr. ÷ 3.490.480 kr.) |
9.520,00 kr. |
|
Differencerente |
11.157,56 kr. |
|
Fradrag (27 %) |
-3.012,39 kr. |
|
Samlet omkostning |
17.655,17 kr. |
|
|
|
|
Lån kurssikret den 18. december 2020 og udbetalt ultimo december 2020 |
|
|
Kurstab (3.500.000 kr. ÷ 3.493.000 kr.) |
7.000,00 kr. |
|
Differencerente |
29.778,00 kr. |
|
Fradrag (27 %) |
÷8.040,06 kr. |
|
Besparelse i månedligt afdrag 2 x 2.915 kr. |
÷5.830,00 kr. |
|
Samlet omkostning |
22.907,94 kr. |
Klageren har i forbindelse med sagens forberedelse opgjort den samlede omkostning for det lån, som han kurssikrede den 8. februar 2021, som følger:
|
Lån kurssikret den 8. februar 2021 og udbetalt den 26. februar 2021 |
|
|
Kurstab (3.500.000 kr. ÷ 3.449.180 kr.) |
50.820,00 kr. |
|
Differencerenter efter skattefradrag (27 %) |
8.145,00 kr. |
|
Samlet omkostning |
58.965,00 kr. |
Banken har under sagens forberedelse oplyst, at den pr. kulance vil godtgøre klageren 16.800 kr. svarende til forskellen i det udbetalte beløb i forhold til lukkekursen torsdag den 4. februar 2021 på 99,38 og den kurs, som klageren havde optaget lånet til på 98,90. Klageren vil herefter blive stillet, som om fastkursaftalen blev indgået den 5. februar 2021 (uden at der er taget hensyn til kursfradrag i forbindelse med kurssikring).
Klageren har under sagens forberedelse afvist at modtage beløbet, men banken har oplyst, at den fortsat er indstillet på at godtgøre klageren 16.800 kr., når sagen er afsluttet i Ankenævnet.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Danske Bank skal betale 36.057 kr. (58.965 kr. ÷ 22.908 kr.).
Danske Bank har nedlagt påstand om principalt frifindelse, subsidiært afvisning.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at årsagen til det lange og utilfredsstillende forløb med omlægning af hans realkreditlån skyldtes bankens fejl ved anvendelse af kursovervågningssystemet og dermed mangelfuld information om kursudviklingen og muligheden for at optage lån, når kursen var over 100.
Bankens fejl med input til realkreditinstituttets kursovervågningssystem betød, at han ikke fik information, da kursen den 16. december 2020 kom under 100, og han kunne optage det lån, som han havde ønsket to dage tidligere.
Rådgiveren fortalte ham ikke under telefonsamtalen den 18. december 2020, at han med det lånetilbud, som rådgiveren ville lave, kunne optage lån, selv om kursen var over 100.
Banken orienterede ham hverken skriftligt eller mundtligt om indholdet af det lånetilbud, som rådgiveren lavede.
Han ringede til rådgiveren den 25. januar 2021 med spørgsmål om, hvad han skulle gøre, hvis kursen ikke kom ned på 100 inden opsigelsesfristen for hans bestående lån udløb den 1. februar, og han blev først under denne samtale klar over, at han godt kunne (og siden midten af december havde kunnet) optage et lån, selv om kursen var over 100.
Han opsagde sit bestående lån den 25. januar 2021 straks efter at være blevet klar over, at han godt kunne optage et lån, og bad om, at det nye lån blev optaget med virkning fra 1. februar 2021, men dette ønske kunne ikke efterkommes på grund af travlhed i banken.
Den 26. januar 2021 stillede han via netbanken konkrete spørgsmål om en kurssikring for lån optaget med virkning fra 1. marts 2021, men rådgiveren svarede ikke på hans spørgsmål.
Den 1. februar 2021 ringede han til rådgiveren og fik først her fik de efterspurgte oplysninger om en kurssikring, men han havde brug for at se nærmere på disse oplysninger, inden han traf en beslutning.
Rådgiveren gav den 1. februar 2021 udtryk for, at der på kort sigt kunne forventes kursstigninger, og at aftalen om at han via kursovervågningen ville få besked, når kursen kom ned på 100, ikke var annulleret.
Den 2. februar 2021 kom kursen under 100, men på grund af bankens fejl fik han først besked fra realkreditinstituttets kursovervågningssystem to dage senere den 4. februar 2021.
Straks efter at have modtaget besked fra kursovervågningssystemet den 4. februar 2021 forsøgte han at komme i kontakt med rådgiveren, men forgæves da han var travlt optaget.
Rådgiveren havde først havde tid til at indgå aftale om optagelse af lån den 8. februar 2021, hvor kursen var den laveste siden den 14. september 2020 efter at have være i frit fald i en uge.
Forskellen mellem låneprovenuet opgjort ultimo december 2020 og den 8. februar 2021 udgør 36.057 kr. Dette er det tab, som han har lidt som følge af bankens fejl og mangelfulde rådgivning.
Danske Bank har til støtte for frifindelsespåstanden blandt andet anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende.
Såfremt kursovervågningen havde været opsat korrekt, havde den været udløst ved kursfaldet i december 2019, da kursen kom under 100. Fejlen i kursovervågningen har ikke haft nogen betydning for klageren, da rådgiveren selv var opmærksom på kursfaldet og sørgede for at indhente et lånetilbud allerede den 17. december 2020, det vil sige tre dage efter kursalarmen blev sat op.
Kursovervågningen blev igangsat for at kunne hjemtage et lånetilbud, når kursen kom under 100,
Rådgiveren indhentede et lånetilbud til klageren, hvilket han oplyste klageren om den 18. december 2020.
Under telefonsamtalen af 25. januar 2021 blev klageren oplyst om muligheden for kurssvingninger og om, at han påtog sig en kursrisiko ved ikke at hjemtage lånet straks eller indgå en fastkursaftale, men klageren ville vente og følge kursen tæt og ringe til rådgiveren, når han ønskede at hjemtage lånet. Der var ikke noget pres fra klagerens side om at optage lånet så hurtigt som muligt.
Klageren havde drøftelser med rådgiveren om at indgå en fastkursaftale den 1. februar 2021 til kurs 99,728 med indfrielse den 26. februar 2021. Dette var billigere end at indgå en fastrenteaftale den 18. december 2020 med indfrielse ultimo december 2020 grundet differencerenter. Klageren har således ikke lidt et tab ved ikke at indfri sit bestående lån i december 2020 under forudsætning af, at han havde indgået en fastkursaftale den 1. februar 2021.
Klageren fik under telefonsamtalen den 1. februar 2021 oplyst sine muligheder og forskelle i kurs ved indfrielse samme dato eller ved en fastkursaftale til udgangen af februar. Klageren blev under samtalen oplyst om kursrisikoen ved ikke at indgå en fastkursaftale, og at det var bankens anbefaling, at man indgik en fastkursaftale.
Det var klageren, der ønskede at tænke over, hvad han skulle gøre og dermed ønskede at vente. Det er således fordi klageren besluttede sig for at afvente kursudviklingen og komme tættere på indfrielsesdatoen, således at differencerenterne blev lavere, at lånet ikke blev effektueret tidligere. Klageren bar herefter kursrisikoen ved at vente med at lave en fastkursaftale.
Klagerens tabsopgørelse er ikke retvisende, da klageren bar risikoen for de faldende kurser, hvorfor der ikke skal tages udgangspunkt i kursen den 8. februar 2021.
Selv hvis Ankenævnet måtte finde, at banken har handlet ansvarspådragende i forbindelse med hjemtagelse af lånetilbuddet i december måned 2020, har klageren ikke lidt et tab, da klageren havde muligheden for at indgå en endelig aftale om hjemtagelse af et 1 % obligationslån med afdragsfrihed og indgåelse af en fastkursaftale den 1. februar 2021, hvilket var billigere for klageren, end hvis lånet var hjemtaget i december 2020.
Banken har ved telefonsamtaler af 25. januar 2021 og 1. februar 2021 oplyst klageren om mulighederne, og klageren har på et oplyst grundlag ønsket at vente og tænke over situationen. Banken har således rådgivet klageren tilstrækkeligt om hans muligheder. Den risiko, der var forbundet med at afvente, kan banken ikke gøres ansvarlig for, da det er klagerens beslutning, hvornår en låneaftale skal indgås, og hvorvidt der skal laves en fastkursaftale.
Til støtte for afvisningspåstanden har banken anført, at der er uenighed om sagens faktum, herunder indholdet af telefonsamtalen den 25. januar 2021, hvorfor en stillingtagen til sagen vil forudsætte en bevisførelse, herunder aflytning af optagelsen af telefonsamtalen og parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Sagen bør derfor afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren var kunde i Danske Bank. Han ejede en lejlighed og havde optaget et 2 % obligationslån med pant i lejligheden.
Klageren og banken drøftede i december 2020 at omlægge klagerens bestående realkreditlån til et nyt 1 % 30 årigt obligationslån med 10 års afdragsfrihed.
Efter banken modtog en vurdering af klagerens lejlighed, havde klageren og banken en samtale den 14. december 2020 pr. telefon. På dette tidspunkt var det ønskede lån dog lukket, da kursen var over 100. Det aftaltes, at der skulle opsættes en kursovervågning af lånet, så der kunne indhentes et lånetilbud, når kursen var under 100.
Ved en fejl satte banken kursovervågningen i kursovervågningssystemet til at give besked, når de underliggende obligationer på det ønskede lån var i kurs 99,75 (kurs 100 fratrukket kursfradrag på 0,25) og ikke ved kurs lige under 100. Kursen skulle være under 100, da der ikke kunne indhentes et lånetilbud, når kursen var 100 eller højere. Bankens fejl medførte, at klageren ikke via kursovervågningen blev orienteret om, at kursen på de underliggende obligationer flere gange kom under 100, første gang den 16. december 2020.
Den 17. december 2020 indhentede banken et lånetilbud på et 1 % obligationslån på 3,5 mio. kr. med 10 års afdragsfrihed.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken efter indhentelsen af lånetilbuddet i telefonsamtalen med klageren den 18. december 2020 orienterede ham om, at fordi der var indhentet et lånetilbud, kunne han hjemtage lånet, selv om kursen var over 100.
Selv om der mellem parterne er uenighed om indholdet af telefonsamtalen af 25. januar 2021, finder Ankenævnet det godtgjort, at klageren under telefonsamtalen mellem parterne den 1. februar 2020 blev rådgivet om muligheden for kurssikring af det lån, som han skulle optage, og oplyst om, at lånet kunne kurssikres til en udbetalingskurs på 99,728. Ankenævnet finder det endvidere godtgjort, at klageren oplyste, at han gerne ville tænke over det, inden han traf en beslutning, og at banken anbefalede, at der blev indgået en fastkursaftale, da klageren ellers løb en kursrisiko.
Ankenævnet finder således, at klageren måtte bære kursrisikoen på hjemtagelsen af det nye lån efter den 1. februar 2021. Det forhold, at han i tillid til aftalen om kursovervågning valgte ikke at indgå en fastkursaftale den 1. februar 2021, kan ikke føre til et andet resultat.
På trods af at banken handlede ansvarspådragende i december 2020 ved ikke at orientere klageren om, at lånet efter indhentelse af lånetilbud kunne hjemtages, selv om kursen var over 100, finder Ankenævnet ikke, at det er godtgjort, at klageren har lidt et tab, da han havde mulighed for at indgå en fastkursaftale den 1. februar 2021. Ankenævnet lægger således i overensstemmelse med de af banken udfærdigede opgørelser til grund, at det var mere fordelagtigt for klageren at hjemtage lånet ved indgåelse af fastkursaftale den 1. februar 2021 til udbetaling den 26. februar 2021 end at hjemtage lånet ved indgåelse af fastkursaftale den 18. december 2020 til udbetaling ultimo december 2020.
Klageren har oplyst, at kurserne på de underliggende obligationer var faldende fra den 2. februar 2021, og at han herefter besluttede sig for at indgå en fastkursaftale og forgæves forsøgte at få fat i banken fra den 3. februar 2021. Den 4. februar 2021 kom han i telefonisk kontakt med en kollega til hans bankrådgiver. Der blev først indgået en fastkursaftale den 8. februar 2021 med udbetaling af lånet til den 26. februar 2021.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet oplyst, at den pr. kulance vil godtgøre klageren 16.800 kr. svarende til forskellen i det udbetalte beløb i forhold til lukkekursen torsdag den 4. februar 2021 på 99,38 og den kurs, som klageren havde optaget lånet til på 98,90. Banken vil herved stille klageren som om fastkursaftalen blev indgået den 5. februar 2021. Banken vil udbetale godtgørelsen til klageren, når sagen er afsluttet i Ankenævnet.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge banken at betale et yderligere beløb til klageren.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.
Klageren får klagegebyret tilbage.