Opgørelse af gæld.
| Sagsnummer: | 343/1996 |
| Dato: | 24-02-1997 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Peter Nedergaard, Ole Reinholdt, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Inkasso - hæftelse
Inkasso - forældelse |
| Ledetekst: | Opgørelse af gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I januar 1985 underskrev klageren et frivilligt forlig om restgælden på to lån hos indklagede på i alt 28.232,05 kr. Ifølge forliget skulle hovedstolen forrentes med 10,5% p.a. over den til enhver tid fastsatte diskonto, og hovedstolen samt omkostninger skulle afvikles med 250 kr. månedligt, første gang den 1. april 1985.
Gælden blev efterfølgende gentagne gange søgt inddrevet via fogedretten, senest den 23. september 1987 hvor fordringen ifølge fogedrettens påtegning på opgørelse fra inkassoadvokaten blev gjort gældende for 49.659,82 kr., og hvor klageren ifølge samme påtegning afgav insolvenserklæring.
Af inkassoadvokatens afregning over for indklagede fremgår, at de samlede inkassoomkostninger var 7.953,20 kr.
Ved indklagedes skrivelse af 21. juni 1996 blev klageren anmodet om at rette henvendelse med henblik på en afvikling af gælden, der ifølge skrivelsen var på 36.185,25 kr. ekskl. renter fra seneste rentetermin samt omkostninger.
Klageren gjorde gældende, at renter og omkostninger var forældede, og at restgælden på det ene lån i 1985 var indfriet af hendes daværende ægtefælle. Med henvisning til en meddelelse fra indklagedes revision dateret 2. juni 1987, hvorefter restgælden på det andet lån var 11.973,74 kr., tilbød klageren at betale dette beløb mod saldokvittering for ethvert mellemværende med indklagede.
Indklagede afslog klagerens tilbud.
Ved klageskema af 29. august 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at fremkomme med en præcis opgørelse over tilgodehavendet og at nedskrive gælden med forældede renter og gebyrer. Klageren har genfremsat sit tilbud om betaling 11.973,74 kr.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klageren har anført, at hun ikke har hørt noget til sagen siden fogedretsmødet i september 1987. Hun bestrider, at hun på noget tidspunkt har erklæret sig insolvent. Hun underskrev ved en fejltagelse forliget i januar 1985, hvor hun blev opsøgt en aften kl. ca. 21 af en repræsentant for indklagede. Hun holdt middag for nogle venner og følte sig pinligt berørt over situationen, hvorfor hun skrev under. Efterfølgende konstaterede hun, at beløbet i forliget ikke stemte overens med det hun skyldte, hvilket hun straks gjorde indklagedes repræsentant opmærksom på. Det blev oplyst, at forligsbeløbet ville blive rettet. Hendes daværende ægtefælle indfriede i 1985 det ene lån med en restgæld på 19.100 kr. Hun meddelte indklagede, at hun var indforstået med at afvikle det andet lån med 250 kr. om måneden, såfremt indklagede opgjorde gælden korrekt til 11.973,74 kr.
Indklagede har anført, at det var indklagedes advokat, der indhentede klagerens underskrift på forliget. Da de underliggende gældsbreve er eksigible, påtog klageren sig ikke yderligere forpligtelser ved sin underskrift. Klageren har ikke ved de efterfølgende fogedforretninger fremsat indsigelse mod det i forliget anførte beløb. Hverken indklagede eller advokaten har registreret indbetalinger på gælden, og klageren har ikke dokumenteret, at hendes daværende ægtefælle indfriede det ene lån. Det beløb, indklagede gør gældende over for klageren, er restgælden på lånene pr. 30. september 1984 på 28.232,05 kr. og inkassoomkostningerne på 7.953,20 kr., i alt 36.185,25 kr. plus 5 års renter. Når der henses til, at gælden ved fogedretsmødet i september 1987 blev opgjort til 49.659,82 kr., og at indklagedes krav på 5 års renter af dette beløb ikke er forældet, er indklagedes opgørelse af kravet mod klageren favorabel.
Ankenævnets bemærkninger:
Restgælden for lånene, som fastslået ved det frivillige forlig i januar 1987 på i alt 28.232,05 kr. og de påløbne sagsomkostninger på 7.953,20 kr., hvilke beløb gøres gældende af indklagede, er ikke omfattede af forældelsesloven af 1908, men er undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lovs 5-14-4. Der er herefter ikke indtrådt forældelse for så vidt angår disse beløb. For så vidt angår renter af indklagedes krav, er disse omfattet af forældelsesloven af 1908 § 1, stk. 1, nr. 2, hvorefter forældelsesfristen er 5 år. Indklagede har alene krævet renter for de seneste 5 år. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at klageren eller hendes tidligere ægtefælle har indfriet de omhandlede krav helt eller delvis. Ankenævnet finder herefter ikke, at der er grundlag for at nedsætte det af indklagede fremsatte krav mod klageren. Det tilføjes, at Ankenævnet finder, at indklagede ved de ovenfor angivne oplysninger på tilstrækkelig måde har opgjort sit krav over for klageren.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.