Kundeforhold. Indfrielse af pantebreve. Erstatning.
| Sagsnummer: | 19/1989 |
| Dato: | 06-06-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Pantebreve - køb
|
| Ledetekst: | Kundeforhold. Indfrielse af pantebreve. Erstatning. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren under denne sag er debitor for 4 pantebreve tinglyst med pant i hans faste ejendom, som indtil december 1988 lå i depot i indklagedes forvaltningsafdeling.
Den 13. december 1988 rettede kreditor ifølge pantebrevene, der er kunde hos indklagede, henvendelse til klageren og forespurgte, om han var interesseret i at købe pantebrevene til kurs 71. Klageren bekræftede, at han var interesseret heri, og rettede dagen efter henvendelse til sit pengeinstitut, som straks fremsendte en check på indfrielsesbeløbet 198.381,24 kr. til indklagedes Køge Torv afdeling, idet man i følgeskrivelsen henviste til en aftale med en navngiven sagsbehandler, som imidlertid ikke var beskæftiget i denne afdeling, men derimod i indklagedes Hundige afdeling.
Indklagedes Køge Torv afdeling videresendte straks indfrielsesbeløbet til indklagedes forvaltningsafdeling, der modtog det den 19. december 1988.
Den 22. december 1988 fik klageren underretning om, at pantebrevene var solgt til anden side, da han ikke havde henvendt sig til den navngivne sagsbehandler i Hundige afdeling.
Køberen af pantebrevene indvilgede imidlertid i at afstå fra handelen imod at få dækket sine omkostninger, og den 29. december 1988 købte klageren herefter pantebrevene, idet han samtidig måtte betale et beløb på 5.000 kr. til pantebrevskreditor, som havde måtte udrede dette til den første køber af pantebrevene til dækning af dennes omkostninger ved handelen.
Efter brevveksling med indklagede har klageren herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale ham det af ham til pantebrevskreditor erlagte beløb på 5.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand principalt om afvisning, subsidiært om frifindelse.
Klageren har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at han den 13. december 1988 indgik en endelig aftale med pantebrevskreditor om køb af pantebrevene til kurs 71, og at han i overensstemmelse med denne aftale allerede den følgende dag fremsendte indfrielsesbeløbet til den af indklagedes afdelinger, hvori pantebrevene var registreret. Under henvisning hertil må det forhold, at indfrielsesbeløbet først nåede indklagedes forvaltningsafdeling den 19. december 1988, være klageren uvedkommende, og indklagede har derfor været uberettiget til som sket at handle pantebrevene til anden side. Indklagede har for så vidt erkendt at have begået en fejl, idet man har frafaldet et fremsat krav på vederlag for det udførte arbejde. Pantebrevskreditor, som var nødt til at acceptere den anden købers krav på erstatning på 5.000 kr., har givet klageren en transport i sit regreskrav imod indklagede.
Indklagede har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at der på intet tidspunkt har været direkte kontakt mellem klageren og indklagede, ligesom det på intet tidspunkt mellem indklagede og pantebrevskreditor har været aftalt, at indklagede skulle rette henvendelse til klageren. Indklagede har endvidere ikke på noget tidspunkt forud for indgåelsen af de omhandlede aftaler været i direkte eller indirekte kontakt med klageren eller dennes pengeinstitut. Der har således på intet tidspunkt foreligget et kundeforhold mellem klageren og indklagede, ligesom der ikke har været ført drøftelser om etablering af et sådant.
Indklagede havde med pantebrevskreditor indgået den aftale, at hun skulle anmode klageren om at rette henvendelse til indklagedes Hundige afdeling, såfremt han ønskede at købe pantebrevene. Indklagede har ikke kendskab til, om aftalen mellem pantebrevskreditor og klageren var i overensstemmelse hermed, men klageren rettede ikke henvendelse i afdelingen. Såvel klageren som dennes pengeinstitut havde ved eftersyn af klagerens betalingsoversigter kunnet konstatere, hvem der var rette modtager af beløbet, ligesom det har kunnet undersøges, til hvem de løbende ydelser er blevet betalt. Den 19. december 1988 henvendte pantebrevskreditor sig i anledning af indklagedes Hundige afdelings skrivelse til hende til afdelingen og drøftede, hvorledes der skulle forholdes i anledning af, at klageren ikke havde rettet henvendelse til afdelingen. Det aftaltes, at pantebrevene skulle afhændes via indklagedes forvaltningsafdeling, der i mellemtiden havde indhentet et nyt og højere købstilbud. Denne handel blev gennemført samme dag. Indklagedes afkald på vederlag for det udførte arbejde er på ingen måde en erkendelse af, at indklagede har begået fejl, men er rent kulancemæssigt.
Ankenævnets bemærkninger:
Sagen angår spørgsmålet om indklagedes ansvar over for klageren i forbindelse med en betaling, klageren har foretaget til indklagede til fordel for en kunde hos denne. Selvom der ikke består noget egentligt kundeforhold mellem klageren og indklagede, findes klagen herefter at være omfattet af Ankenævnets kompetence.
Ved fremsendelsen af indfrielsesbeløbet vedrørende pantebrevene til indklagedes Køge Torv afdeling henviste klagerens pengeinstitut til en aftale med en navngiven sagsbehandler, som imidlertid var ansat i indklagedes Hundige afdeling. Ankenævnet finder, at Køge Torv afdeling burde have rettet henvendelse til den pågældende sagsbehandler i Hundige afdeling i stedet for blot at videre sende beløbet til indklagedes forvaltningsafdeling. Såfremt dette var sket, ville det efterfølgende salg til anden side ikke have fundet sted. Ankenævnet finder derfor, at indklagede bør erstatte klageren det beløb på 5.000 kr., som han ud over det aftalte indfrielsesbeløb måtte betale som følge af det passerede.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 5.000 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.