Henvendelse om ombytning af garantbeviser til aktier i bankTrelleborg uanset kundens skriftlige afslag på tilbud om ombytning.
| Sagsnummer: | 99/2008 |
| Dato: | 02-10-2008 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Hans Daugaard, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Henvendelse om ombytning af garantbeviser til aktier i bankTrelleborg uanset kundens skriftlige afslag på tilbud om ombytning. |
| Indklagede: | bankTrelleborg (Sydbank) |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens ombytning af garantbeviser i sparTrelleborg til aktier i bankTrelleborg i en situation, hvor klageren havde afgivet skriftlig instruks om kontant indløsning af garantbeviserne, hvorefter hun blev kontaktet om alligevel at foretage ombytning.
Sagens omstændigheder.
I marts 2007 blev sparTrelleborg omdannet til et bankaktieselskab. I denne forbindelse fremsendte sparekassen informationsmateriale til sparekassens garanter, herunder klageren med tilbud om ombytning af garantikapitalen til aktier, således at der for hvert 1.000 kr. garantikapital kunne tegnes fire aktier à nominelt 20 kr., svarende til kurs 250. Klageren havde da et garantindskud på 20.000 kr. placeret i sin kapitalpension.
Informationsmaterialet om konvertering af garantikapitalen til aktier omfattede bl.a. et afkrydsningsskema, hvor den enkelte garant ved afkrydsning kunne angive sit ønske i forbindelse med sparekassens omdannelse.
Klageren underskrev den 22. april 2007 skemaet, hvoraf fremgår:
"Konvertering, indløsning eller uændret indestående af garantikapital
Garanter i Sparekassen sparTrelleborg den 28. marts 2007 kan - på vilkår som anført i prospektet den 12. april 2007 - vælge mellem følgende:
a) | at konvertere deres garantikapital til nye aktier i bankTrelleborg a/s, således at kr. 1.000 garantikapital konverteres til 4 stk. aktier à nominelt 20 kr., svarende til en pris på 250 kr. pr. à nominelt 20 kr. |
b) | at få deres garantikapital indløst kontant (til kurs pari), eller |
c) | at lade deres garantikapital forblive indestående uændret i 5 år på samme konto som hidtil og med uændrede rentevilkår. |
Jeg har 20.000 kr. garantikapital i bankTrelleborg a/s på ovenstående konto.
Jeg giver hermed bindende ordre om, (sæt kun 1 kryds):
1) | [ ] | at ombytte min garantikapital til 80 stk. nye aktier i bankTrelleborg a/s à nominelt 20 kr., svarende til en pris på 250 kr. pr. aktie à nominelt 20 kr. eller |
2) | [x] | at få min garantikapital på kr. 20.000 indløst kontant til kurs pari, eller |
3) | [ ] | at lade min garantikapital på kr. 20.000 forblive indestående i 5 år på samme konto som hidtil og med uændrede rentevilkår." |
Af en mail af 8. maj 2007 fra bankTrelleborgs medarbejder A til klageren fremgår:
"Jeg har fået besked om, at du ikke ønsker at udnytte din garant fortegningsret hvilket måske skyldes en manglende orientering om fordelene/mulighederne ved denne ombytning.
Vil du ikke lige ringe til mig. Tak."
Klageren har anført, at hun under en telefonsamtale den 9. maj 2007 med medarbejderen A lod sig overtale til at konvertere til aktier.
I slutningen af januar 2008 blev mindretalsaktionærerne i bankTrelleborg i medfør af § 144 i lov om finansiel virksomhed tvangsindløst, i hvilken forbindelse Sydbank overtog aktiekapitalen i bankTrelleborg. Tvangsindløsningskursen var 59,30.
Ved brev af 3. februar 2008 rettede klageren henvendelse til bankTrelleborg med indsigelse mod, at hendes underskrift af 22. april 2007 ikke var blevet respekteret. Ved brev af 13. s.m. afviste banken klagen.
Den 27. marts 2008 blev bankTrelleborg fusioneret med Sydbank.
Parternes påstande.
Klageren har nedlagt med påstand om, at bankTrelleborg nu Sydbank skal tilbageføre tegningen af aktier.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun havde afgivet et skriftligt svar ved afkrydsning af det fremsendte skema, hvor hun anmodede om kontant indløsning af garantikapitalen. Da hun valgte at sige nej til ombytningstilbuddet, var hun ikke i tvivl og søgte ikke råd hos banken. Hun var ikke i tvivl og valgte ikke at kontakte A for en drøftelse.
Hun driver et liberalt erhverv uden en ansat sekretær. Hun er dagen igennem optaget af telefonsamtaler og er nærmest umulig at træffe telefonisk, hvorfor hun har telefonsvarer. Hun antager, at A vidste, at han på tidspunktet for mailens afsendelse den 8. maj 2007, kl. 16.29, ikke ville kunne træffe hende telefonisk, hvorfor hun formentlig har reageret på hans anmodning og selv ringet A op.
Det var A, som tog initiativ til den telefoniske kontakt. A kunne i stedet have udarbejdet en skrivelse tilpasset hendes personlige forhold med oplysning om, hvad de tre valgmuligheder ville indebære i hendes situation. A kunne i en sådan henvendelse have oplyst, at hun var velkommen til at kontakte ham telefonisk for en uddybende drøftelse.
Den rådgivning, hun fik i telefonen den 9. maj 2008, var tendentiøs, hvilket afspejles af A's formulering i mailen om "en manglende orientering om fordelene/mulighederne ved denne ombytning".
Hun opfatter A's henvendelse som et uanstændigt pres og en manglende respekt for hendes valg, som var meddelt. Hun antager, at A selv var blevet udsat for et pres fra sine foresatte med henblik på at skaffe flest mulige aktionærer.
A's opringning til hende var usædvanlig. Hun kan ikke erindre, at parterne hverken før eller siden har kommunikeret på denne måde, idet kontakt ellers skete via mail.
Sydbank har anført, at A fulgte op på klagerens tilbagemelding om, at garantindskuddet skulle indløses til kurs pari. A ville sikre sig, at klageren ikke havde en forventning om, at garantindskuddet kom til klagerens frie disposition, da der var tale om garantindskud for pensionsmidler.
Baggrunden for, at A bad om telefonsamtalen var, at A vurderede dette som mest hensigtsmæssigt, når formålet var at præcisere det indhold, som fremgik af den skrivelse, som klageren havde returneret til sparekassen.
Telefonsamtalen mellem A og klageren fandt sted på bankens anmodning, men det var klageren, som ringede A op.
Klageren valgte at ændre sin beslutning og lod garantikapitalen konvertere til aktier, hvilket heller ikke er bestridt er klageren.
Havde klageren senere fortrudt konverteringen, kunne hun efterfølgende have henvendt sig med henblik på at sælge aktierne og lade provenuet indgå på pensionsordningen.
Det er korrekt, at den primære kommunikation mellem parterne foregik via mails, men dette udelukker ikke, at banken anmoder en kunde om at rette telefonisk henvendelse i en situation som den foreliggende.
En skriftlig redegørelse ville have været meget omfangsrig og ville stride mod hensigten om at sikre den enkelte kunde en personlig enkel og ikke mindst overskuelig redegørelse for konsekvenserne ved en konvertering eller manglende konvertering.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren underskrev den 22. april 2007 skema fremsendt af sparTrelleborg i forbindelse med sparekassens omdannelse til et aktieselskab. I skemaet angav klageren, at hun ønskede at få sin garantikapital på 20.000 kr. indløst kontant. Efter at pengeinstituttet havde modtaget skemaet, valgte medarbejderen A at kontakte klageren ved mailen af 8. maj 2007, hvor A anmodede klageren om at rette telefonisk henvendelse med henblik på at drøfte hendes afslag på at lade garantikapitalen ombytte til aktier.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren på baggrund af mailen selv valgte at kontakte bankens medarbejder A pr. telefon den 9. maj 2007 og under telefonsamtalen med A nu besluttede sig for at lade garantindskuddet ombytte til aktier. Der er således ikke tale om en uanmodet telefonisk henvendelse fra A, jf. § 6 i lov om visse forbrugeraftaler, ligesom klageren kunne have valgt ikke at reagere på A's mail, som tydeligt angav formålet med den drøftelse, som A ønskede med klageren. Klageren er derfor bundet af sit tilsagn om ombytning af garantindskud til aktier.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.