Afgørelse

Betalinger på fælleskonto efter samlivsophævelse samt manglende indberetning af ændret fordeling af rentefradrag vedrørende fælles lån

Indledning

Sagen vedrører krav i anledning af fortsat PBS-betaling af udgifter fra fælles budgetkonto efter samlivsophævelse samt manglende indberetning af ændret fordeling af rentefradrag vedrørende fælles boliglån.

Sagens omstændigheder

Klageren og hendes daværende ægtefælle, M havde en fælles budgetkonto og et fælles boliglån i sparekassen.

I oktober 2009 fik parret oprettet en klausul på budgetkontoen med følgende indhold:

"Ved enhver kontant udbetaling, herunder indleverede giro/indbetalingskort og andre regninger skal begge kontohavere underskrive. Enhver debitering via netbank er ikke tilladt. I øvrigt gælder "Dronninglund Sparekasses almindelige forretningsbetingelser"."

Af de fremlagte kontoudskrifter fremgår, at klageren og M hver indbetalte 10.000 kr. til budgetkontoen i januar, februar og marts 2010.

Den 15. marts 2010 anmodede klageren om separation. Den 21. marts 2010 fraflyttede klageren parrets ejendom. M blev boende på ejendommen.

I e-mail af 22. marts 2010 til klageren meddelte sparekassen, at M havde oplyst, at klageren havde tømt ejendommen og var flyttet fra huset, og at sparekassen var ved at fremskaffe papirer til vurdering af ejendommen. I e-mail af samme dato til sparekassen meddelte klageren, at hun var fraflyttet ejendommen på grund af trusler fra M, at hun ikke vidste, om hun kunne bidrage til fremtidige budgetindbetalinger på grund af udgifter til et nyt hjem m.v., og at vurderingsmanden alene skulle kontakte hende.

Klageren har oplyst, at huset i april 2010 blev vurderet til 2.495.000 kr. og derefter sat til salg hos en ejendomsmægler.

Klageren har endvidere oplyst, at hun den 6. april 2010 forgæves via netbank forsøgte at afvise PBS-betalingerne fra budgetkontoen, og at hun samme dag telefonisk anmodede sparekassen om at afvise betalingerne. Ifølge klageren meddelte sparekassen, at dette som følge af klausulen kun kunne ske, hvis hun og M var enige herom. Sparekassen og M ville kun gå med til at ompostere betaling af M’s bilforsikring.

I perioden fra primo april 2010 fortsatte PBS-betalingerne af en række udgifter fra budgetkontoen.

Klageren har fremlagt korrespondance med forsyningsselskaber af den 8. april 2010 og den 30. juni 2010 vedrørende flytteopgørelser og sletning af klageren som forbruger.

Den 23. april 2010 blev parret separeret.

I e-mail dateret 21. juni 2010 fremsendte klageren betalingsoversigter for perioden fra januar 2010 til juni 2010 samt en opgørelse over forbrugsafgifter. Sparekassen svarede:

"Det er [M], der skal bruge dem. Han rykkede mig for oplysningerne, og jeg oplyste, at det stod på PBS-oversigten. Hvordan I fordeler udgifterne, bestemmer I selv. Kontoen skal blot ikke stå i overtræk.

Jeg kan ikke finde ud af beløbet, du har betalt i termin for april og maj bagud. Det spurgte [M] også om."

I e-mail af 28. juni 2010 stillede klageren krav om, at alle forbrugsudgifter betalt over budgetkontoen fra den 1. april 2010 skulle omposteres til M’s private budgetkonto. Klageren anførte endvidere, at M "bærer … huslejen siden 1/4-10", da M intet havde gjort for at fremskynde et salg af ejendommen.

Sparekassen har anført, at klageren kontaktede sparekassen i juli 2010 for at få slettet betalingsserviceaftalerne. Sparekassen anmodede klageren om at kontakte M, hvilket klageren nægtede. Sparekassen kontaktede herefter M, der accepterede, at aftalerne blev slettet.

I e-mail af 2. juli 2010 til sparekassen anførte klageren bl.a.:

"… Mht. udgifter på budgetkontoen, så trækkes der stadig til [M’s] private udgifter senest licens osv. Jeg vil bede dig ompostere til [M’s] private budget eller slette mig helt som medkontohaver. Samtlige udgifter som kører på kontoen (på nær termin og boliglån) står alene i [M’s] navn. Jeg har i april forsøgt at slette pbs’erne, men det har ikke været muligt, da vi ikke har kunne disponere over kontoen enkeltvis siden oktober sidste år. Jeg har tidligere opgjort kontoen pr. april 2010 og betalt min andel af underskud, og jeg har tidligere skrevet til dig, at han nu hæfter alene for egne udgifter og boligudgifterne, så nu må vi se at få orden på dette."

I e-mails af 2. juli 2010 til klageren anførte sparekassen blandt andet:

"Såvidt jeg forstår [M] er det opgørelserne pr. 1/4-2010, han ikke er enig i? Ejerudgifter som ejendomsskat og villaforsikring er han heller ikke enig i?

[M] har lovet at kontakte mig på mandag. Her vil jeg flytte alle de PBS-aftaler, som han vil kendes ved, til hans konto. Endvidere vil jeg forsøge, at få slettet resten. Samtidig vil jeg bede ham om at inddække den del af overtrækket, som han vil kendes med. Når kontoen er i plus, kan jeg slette dig som kontohaver.

…

Tidligere har du og [M] underskrevet en erklæring der fortæller, at I begge skal godkende ændringer på kontoen. Det er lavet på jeres opfordring. Prøv at tale sammen i 2 minutter, så I kan få trukket dette tilbage igen. "

I e-mail af 5. juli 2010 til klageren anførte sparekassen blandt andet:

"Jeg har fået stykket det hele sammen, og efterfølgende talt med [M]. De pbs-aftaler [M] vil kendes ved, flyttes til hans budgetkonto. Resten slettes. Vedr. betalingerne siden 01.04.2010, sender jeg en oversigt til ham, hvorefter vi vender tilbage. "

Den 6. juli 2010 sendte sparekassen en opgørelse, hvori klagerens andel af udgifter til huset for perioden fra den 1. april 2010 til den 6. juli 2010 var opgjort til 26.223 kr., heraf udgjorde udgifter til terminsydelser og boliglån ca. 17.700 kr. I e-mail af samme dag til sparekassen anførte klageren:

" [M’s] husleje er sat til terminer + boliglån altså villaens forbrug ifm. finansiering. … Som jeg tidligere har skrevet, så dækker jeg 50 % ejendomsskat og har dækket 50 % af villaforsikringen jvf. kontoopgørelsen pr. 31/3. Du nævnte i fredags, at det særlige dokument vi underskrev i oktober gjorde, at banken ikke kunne afvise betalinger. Min advokat udbeder sig om en kopi …"

Sparekassen svarede, at udgifter til lån, ejendomsskatter og forsikring ikke var forbrug, men udgifter, der påhvilede ejerne, og at der ikke var grund at undersøge klausulen.

På et tidspunkt mellem den 31. august 2010 og medio september 2010 fraflyttede M ejendommen. Den 1. oktober 2010 flyttede klageren tilbage til ejendommen.

Ved breve af 28. november 2011 og 23. december 2011 meddelte sparekassen, at den fælles budgetkonto og boliglånet var i restance. Ved brev af 11. januar 2012 meddelte sparekassen, at den fælles budgetkonto og boliglånet var i restance med henholdsvis 8.414 kr. og 9.900 kr., og at kontiene ved manglende betaling inden 10 dage ville blive opsagt som misligholdte.

Den 23. januar 2012 indbetalte klageren 9.900 kr. til sparekassen vedrørende boliglånet.

Den 26. marts 2012 fremsatte klageren indsigelse blandt andet mod betalinger fra budgetkontoen. I e-mail af 27. marts 2012 anførte klageren blandt andet:

"… Derfor ringede jeg til dig 6/4-10, da jeg ikke kunne afvise via netbank … Du forklarede mig, at kontoen var spærret pga. den særlige klausul og jeg derfor ikke kunne afvise betalingerne. …"

Klageren har i opgørelse af 29. marts 2012 opgjort sit krav mod sparekassen vedrørende omtvistede betalinger fra budgetkontoen til 19.746 kr. I opgørelsen indgår indbetalinger til budgetkontoen. Klageren har forbeholdt sig yderligere tilskrevne renter og yderligere betalte boliglånsydelser.

Af opgørelsen og af fremlagte kontoudskrifter fremgår, at M indbetalte i alt 41.000 kr. til budgetkontoen i perioden fra den 6. april 2010 til den 31. august 2010. I september og oktober 2010 indbetalte M 11.016 kr. til budgetkontoen. I perioden fra den 6. april 2010 til den 31. august 2010 indbetalte klageren ca. 12.100 kr. til budgetkontoen. Klageren har anført, at hun derudover overførte 3.300 kr. den 3. maj 2010, idet dette beløb oprindeligt var en indbetaling fra hende til boliglånskontoen, som blev videreoverført til budgetkontoen. Af kontoudskrift for budgetkontoen fremgår, at der den 3. maj 2010 blev overført 3.300 kr. fra budgetkontoen til betaling af ydelsen på boliglånet, hvorved budgetkontoen fik en negativ saldo på 2.191,84 kr., og at beløbet på 3.300 kr. samme dag blev tilbageført til budgetkontoen.

Vedrørende perioden fra den 6. april 2010 til den 31. august 2010 har klageren anfægtet betalingen af blandt andet ydelser på boliglånet på i alt 16.500 kr., betaling i forbindelse med låneomlægning på 19.316 kr. samt andre udgifter, blandt andet forsyningsudgifter, terminsydelser på realkreditlån, licens, forsikring, på ca. 8.700 kr. Beløbet på 19.316 kr. vedrørende låneomlægningen blev overført fra budgetkontoen til en omprioriteringskonto den 1. juni 2010. Den 16. september 2010 blev restindeståendet på 6.222,13 kr. på omprioriteringskontoen tilbageført til budgetkontoen, der herefter havde en negativ saldo på 3.176,05 kr.

I opgørelsen indgår endvidere klagerens betaling af låneydelse på 9.900 kr. samt renter og rykkergebyrer.

Klageren har fremlagt fakturaer af 16. november 2011 på 9.375 kr. og af 4. juli 2012 på 4.500 kr. fra sin advokat vedrørende "Bodeling".

Klageren har fremlagt sparekassens Almindelige forretningsbetingelser gældende pr. 5. december 2011, hvoraf fremgår:

" … Når Dronninglund Sparekasse har modtaget Deres betalingsordre, kan den ikke tilbagekaldes.

Betalingsordrer, der først skal gennemføres på et senere tidspunkt, kan dog tilbagekaldes senest ved slutningen af arbejdsdagen før den aftalte dato.

Hvis De ønsker at tilbagekalde en betalingsordre, kan det ske via Deres netbank eller ved henvendelse til Dronninglund Sparekasse. Dronninglund Sparekasse forbeholder sig ret til at opkræve et gebyr for tilbagekaldelsen. …

Uautoriserede betalingstransaktioner

Hvis De mener, der er gennemført en eller flere betalinger på Deres betalingskonto, som De ikke har godkendt eller foretaget, skal De henvende Dem til Dronninglund Sparekasse snarest muligt efter, at De er blevet opmærksom på den uautoriserede transaktion. Ved vurdering af, om De har henvendt Dem rettidigt, vil der blive lagt vægt på Deres pligt til løbende at gennemgå posteringer på Deres konto. Under alle omstændigheder skal henvendelse til Dronninglund Sparekasse senest ske 13 måneder efter, at transaktionen er gennemført på Deres konto. …"

Klageren har endvidere rejst indsigelse mod sparekassens valørdage for betaling og tilbageførsel af ydelser på boliglånet fra budgetkontoen. Sparekassen har anført, at klagerens krav opstod, da klageren ændrede indbetalingsprocedure. Sparekassen har beregnet merrenten til 142,92 kr., som sparekassen pr. kulance har indsat på budgetkontoen den 15. august 2012.

I e-mail af 23. marts 2012 anmodede klageren sparekassen om at indberette et merfradrag for det fælles boliglån til Skat, så hun fik det fulde fradrag af renteudgiften i 2011 på ca. 36.000 kr. Klageren oplyste, at hun havde indbetalt samtlige ydelser på lånet i 2011, og at M skulle have betalt 13.000 kr., som var skatteværdien af hans rentefradrag. Klageren anførte endvidere, at sparekassen skulle foretage indberetningen, da Skat ikke kunne ændre fordelingen, da hun og M ikke var gift.

I e-mail af 10. april 2012 svarede sparekassen:

"Jeg sendte dit brev videre til vores IT-mand. … Han vil kunne ændre indberetningen til skat i næste uge. … Hvis skat efterfølgende ender tilbage, skal vi kunne dokumentere ændringerne. …"

Den 20. april 2012 indbetalte klageren 4.320 kr. vedrørende boliglånet med posteringsteksten "[M’s] restance". I e-mail af samme dag meddelte sparekassen:

"Jeg var lidt for hurtig i går. … Når der laves sådanne ændringer, går sagen altid igennem en jurist. Denne har stoppet ændringen. Iflg. loven må vi ikke foretage ændringer i indberetningen. Slet ikke når I ikke er gift. Vi må og kan ikke bestemme, hvem der har fradraget. Det kan kun loven og Skat. Når ugifte har fælles lån, skal vi indberette halvt til hver.

Juristen fortælle[r], at I samlet skal anmode skattevæsenet om at foretage ændringen. I enkelte tilfælde går de med til det. Hvis det er med i Jeres bodelingsoverenskomst, kan det måske også hjælpe."

I september 2012 fraflyttede klageren efter det oplyste ejendommen. Den 24. september 2012 rejste klageren indsigelse mod den manglende indberetning til Skat. Klageren oplyste, at hun efter at have indsendt dokumentation for sine indbetalinger til sparekassen den 12. april 2012 købte forskellige brugte effekter til hjemmet for 6.200 kr. Den 4. oktober 2012 anmodede sparekassen klageren om at sende dokumentation i form af kvitteringer for de indkøbte effekter. Klageren oplyste, at hun ikke havde kvitteringer, da der var tale om brugte effekter. Klageren sendte dokumentation for betaling af et golfkursus til 600 kr. og opgjorde de afholdte udgifter til 7.300 kr. (køb af effekter 6.200 kr., middag til venner, der hjalp med transporten 500 kr. samt golfkursus til 600 kr.). Klageren foreslog, at hendes krav vedrørende det manglende merfradrag blev afsluttet forligsmæssigt med sparekassens betaling af 10.150 kr.

Den 10. december 2012 har sparekassen pr. kulance krediteret klagerens lån med 600 kr. vedrørende golfkurset.

Parternes påstande

Den 21. maj 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Dronninglund Sparekasse vedrørende budgetkontoen skal betale 19.746 kr. med tillæg af tilskrevne renter og yderligere betalte boliglånsydelser, at sparekassen herudover skal betale hendes advokatudgifter på ca. 20.000 kr., betale indtægtstab og merudgifter, og at sparekassen skal trække restancer fra M’s løbende konto samt besvare de af hende stillede spørgsmål.

Den 8. november 2012 indgav klageren klage vedrørende sparekassens manglende indberetning af rentefradrag. Klageren nedlagde påstand om, at Dronninglund Sparekasse skal godtgøre hende 13.000 kr.

Dronninglund Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at klausulen på budgetkontoen blev indsat i oktober 2009, da M var psykisk ustabil. Klausulen indeholder intet om, at de ikke hver især kunne afvise betalinger. Hun anmodede forgæves om at modtage en kopi af klausulen til sin advokat, både i forbindelse med låneomlægningen og den 5. juli 2010.

Sparekassen burde have stoppet for de automatiske betalinger på den fælles budgetkonto, da hun gav besked herom primo april 2010. Hun forsøgte forgæves at afvise betalingerne via netbank og anmodede herefter forgæves telefonisk sparekassen om at afvise betalingerne. Sparekassen meddelte, at dette som følge af klausulen kun kunne ske, hvis hun og M var enige herom. Sparekassen og M ville kun gå med til at ompostere betaling af M’s bilforsikring. Sparekassen og M fortsatte med at trække på budgetkontoen, selvom der opstod et overtræk. Overtrækket må sidestilles med en kontant udbetaling fra kontoen.

Huset blev sat til salg i april 2010, men M blev blot boende og ville ikke indgå en lejeaftale. M havde intet incitament til at flytte, da sparekassen bare trak på budgetkontoen. M flyttede først i august 2010, da sparekassen stoppede for de automatiske betalinger. M havde via sin arbejdsplads adgang til en gratis bolig alene mod betaling af el, vand og varme. Hvis sparekassen havde afvist betalingerne, da hun anmodede om det, ville M have flyttet, og hun havde undgået udgifter til en lejebolig.

M hæftede alene som debitor for betaling af varme, el, licens, antenne mv. M skulle betale ejendomsskat, forbrugsafgift til kommunen og ydelser på lån som husleje, mens han boede i huset, ligesom hun har gjort i den tid, hun har boet i huset. Terminsydelsen på 19.316 kr., der blev betalt via budgetkontoen, vedrørte perioden fra den 1. april til den 1. juni 2010 og påhvilede M. Hun havde indbetalt sin andel på 4.828,96 kr. for perioden frem til separationen samt betalt sin andel vedrørende boliglånet. Derudover blev en række andre udgifter betalt via budgetkontoen.

Medio juni 2010 blev hun anmodet om at sende PBS-oversigter med henblik på fordeling af udgifter. Hun havde ikke anmodet sparekassen om at gå ind i det juridiske slagsmål mellem hende og M, men derimod anmodet sparekassen om at afvise alle betalinger.

I august 2010 ville sparekassen ikke trække på budgetkontoen mere. Sparekassen betalte en række udgifter for sent med deraf følgende morarenter og gebyrer, blandt andet ejendomsskat den 11. august 2010, kreditforening den 5. oktober 2010 og kommunal forbrugsafgift for 2. halvår 2010.

Hun så sig nødsaget til at flytte ind i ejendommen den 1. oktober 2010 efter M’s fraflytning, selvom hun havde indgået lejeaftale om en anden bolig. Hun måtte afholde dobbelthusleje frem til december 2010 på grund af tre måneders opsigelsesfrist i lejeboligen. Sparekassen er ansvarlig for hendes merudgifter til flytning, etablering i lejemål i maj 2010, betaling af tre måneders leje, til advokatbistand vedrørende budgetkontogæld, gebyrer og rente samt andre ekstraudgifter.

Hun betalte boliglånet rettidigt indtil november 2011, hvor hun konstaterede, at M ikke havde indbetalt sin andel. Den 21. januar 2012 betalte hun restancen på 9.900 kr. Sparekassen burde have trukket ydelserne på M’s løbende konti i sparekassen.

Klageren har vedrørende indberetning af rentefradrag anført, at M skulle have indbetalt 13.000 kr., som var skatteværdien af hans rentefradrag på boliglånet i 2011. Hun indbetalte M’s andel. Sparekassen gav den 10. april 2012 tilsagn om, at hun kunne få et merfradrag på 13.000 kr. efter skat. Hun ville ikke have brugt de 7.300 kr., hvis hun ikke havde fået tilsagnet. Hun foretog overførslen på 4.320 kr. i god tro den 20. april 2012, inden hun modtog meddelelse om, at sparekassen havde trukket sit tilsagn tilbage. Hun har ret til skattegodtgørelsen på hele rentebeløbet, som sparekassen stillede hende i udsigt.

Sparekassen har henvist til bodelingen, men M har nægtet hende fradragsret. Såvel Skat som Realkreditinstituttet har henvist hende til sparekassen med hensyn til indberetningen.

Subsidiært har hun krav på at få dækket udgifterne i forbindelse med sparekassens fejlagtige tilsagn. Hun har tilbudt sparekassen de købte effekter og har vedlagt foto som dokumentation. Hun kan ikke fremvise kvitteringer, da effekterne er købt brugt af private. Hun foreslog et kompromis i sagen, men sparekassen har fastholdt sin afvisning.

Hun har ikke haft overskud til at køre klagesagerne sideløbende og har derfor først efterfølgende rejst sagen om den manglende indberetning.

Hun har ikke sparekassen som primært pengeinstitut. Betaling af beløbet bør derfor sendes direkte til hende uden modregning.

Dronninglund Sparekasse har vedrørende budgetkontoen blandt andet anført, at klagen over budgetkontoen vedrører uoverensstemmelser mellem klageren og M i forbindelse med skilsmisse og separation, og at sparekassen ikke er ansvarlig herfor.

Klausulen blev oprettet på klagerens foranledning. Budgetkontoen blev anvendt til at betale fælles udgifter på klagerens og M’s fælles hus. Alle betalingsserviceaftaler blev oprettet under ægteskabet. M’s bilforsikringspræmie blev betalt over budgetkontoen, men M refunderede omgående beløbet efter separationen. M har aldrig fået udbetalt penge fra kontoen.

Klageren har anført, at sparekassen burde have undladt at betale fælles udgifter på huset, så M var blevet tvunget ud af huset. M blev imidlertid boende i huset i fuld overensstemmelse og forståelse med klageren, idet klageren ønskede, at M skulle overtage huset. M havde imidlertid ikke råd til at blive boende i huset, blandt andet som følge af, at klageren pludselig præsenterede ham for et krav på 62.500 kr.

Klageren har ikke lidt et tab. I perioden, hvor M boede i huset, betaltes alle forbrugsafgifter, ejendomsskatter og låneydelser rettidigt til begge parters fordel. Klagerens indbetalinger i denne periode dækkede langt fra halvdelen af ejendommens udgifter.

Det var fra starten en klar aftale mellem klageren, M og sparekassen, at betalingsserviceaftalerne ikke måtte ændres uden 100 % enighed mellem klageren og M. I juli 2010 kontaktede klageren sparekassen for at få slettet betalingsserviceaftalerne. Sparekassen anmodede klageren om at kontakte M, hvilket klageren nægtede. Sparekassen kontaktede herefter M, der accepterede, at aftalerne blev slettet.

M havde ikke adgang til gratis embedsbolig, men alene til et overnatningslokale på sin arbejdsplads.

Budgetkontoen viste i juni 2012 et overtræk på 12.003 kr., hvilket skyldtes, at klageren ikke indbetalte sit bidrag på 10.000 kr. til gennemførelse af en omprioritering omkring 1. juni 2010, og at hverken klageren eller M har indbetalt gruppelivsforsikringer på 5.950 kr.

Klagerens krav om, at sparekassen skal betale hendes udgifter til flere forskellige advokater til bistand vedrørende separation og skilsmisse, er sparekassen uvedkommende.

Klageren og M er begge debitorer på boliglånet, og sparekassen har derfor ret til udsende rykkerbreve, når der ikke betales ydelser på lånet.

Klagerens krav vedrørende valørdage opstod, da klageren uden sparekassens viden pludselig ændrede indbetalingsproceduren og begyndte at indbetale ydelsen på boliglånet direkte på boliglånskontoen i stedet for som hidtil på budgetkontoen. Merrenten som følge heraf udgør 142,92 kr., som sparekassen pr. kulance har indsat på budgetkontoen den 15. august 2012.

Sparekassen har vedrørende indberetning af rentefradrag anført, at sparekassen ikke kunne rette indberetningen, da klageren og M ikke var gift. Klageren må selv rette henvendelse til Skat og fremlægge den nødvendige dokumentation.

Klagen bør afvises på grund af manglende dokumentation. Sparekassen ønskede dokumentation for de indkøbte effekter, men klageren har ikke kunnet dokumentere dispositionerne. Klagerens påstand er det pure opspind og en idé, hun fik i forbindelse med fraflytning af huset i september 2012 og misligholdelsen af boliglånet. Klageren rettede først henvendelse til sparekassen den 24. september 2012, mere end fem måneder efter sine påståede indkøb.

Klageren har ikke lidt et tab i forbindelse med sine dispositioner.

Sparekassen har pr. kulance krediteret klagerens lån med 600 kr. vedrørende golfkurset.

Såfremt Ankenævnet måtte konkludere, at klageren har dokumenteret sine dispositioner, har sparekassen ret til at modregne beløbet i klagerens opsagte og misligholdte boliglån på ca. 363.848 kr. med tillæg af påløbne renter.

Ankenævnets bemærkninger

Sparekassen oplyste den 10. april 2012, at man ville ændre indberetningen af klagerens rentefradrag vedrørende boliglånet. Den 20. april 2012 meddelte sparekassen, at dette alligevel ikke var muligt. Ankenævnet finder ikke, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab som følge af bankens fejlagtige oplysning om mulighed for merfradrag. Det forhold, at klageren som følge af bankens oplysning fik fejlagtige forventninger til størrelsen af sit skattemæssige fradrag, og efterfølgende blev skuffet i sine forventninger, kan ikke i sig selv begrunde, at klageren har krav på økonomisk kompensation. Ankenævnet bemærker, at sparekassen pr. kulance den 10. december 2012 har overført 600 kr. til klageren til dækning af udgifter til et golfkursus. Ankenævnet finder ikke, at klageren har krav på yderligere kompensation.

Ankenævnet lægger på baggrund af sparekassens e-mail af 22. marts 2010 til grund, at sparekassen var bekendt med klagerens flytning fra ejendommen og med klagerens og M’s forestående separation. Sparekassen havde herefter – uanset den til budgetkontoen i oktober 2009 knyttede klausul – en forpligtelse til at sikre, at begge kontohavere kunne varetage deres interesser og få mulighed for at få etableret separate konti og tilpasset fuldmagtsforhold til eventuelle fælleskonti. Sparekassen havde herunder pligt til at efterkomme klagerens anmodning om at spærre den fælles budgetkonto. Den aftale, som i oktober 2009 var indgået mellem klageren og M, indskrænker ikke klagerens adgang til at få spærret den fælles budgetkonto. Klageren har anført, at hun den 6. april 2010 anmodede sparekassen om at standse de automatiske PBS-betalinger fra budgetkontoen. Sparekassen har anført, at klageren rettede henvendelse til sparekassen herom i juli 2010, og at kontoen herefter blev spærret.

Uanset tidspunktet for klagerens anmodning om en spærring af budgetkontoen finder Ankenævnet det imidlertid ikke godtgjort, at klageren har lidt et tab som følge af den manglende spærring i forbindelse med samlivsophævelsen. Ankenævnet lægger herved vægt på, at PBS-betalingerne fremstår som i det væsentlige vedrørende ejendommen, herunder betaling af ydelser på realkreditlån og boliglån som klageren også hæftede for.

Da en væsentlig del af betalingerne er sket for beløb, som klageren også hæftede for, og som derfor tillige er sket i klagerens interesse, finder Ankenævnet ikke, at klageren har godtgjort, at hun er påført tab som følge af Dronninglund Sparekasses fejl. Ankenævnet bemærker herved, at M i tiden efter samlivsophævelsen har foretaget indbetalinger på budgetkontoen, der oversteg klagerens indbetalinger.

Ankenævnet finder ikke, at der i øvrigt er godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at sparekassen pålægges at betale de af klageren fremsatte krav. Ankenævnet kan herunder ikke pålægge sparekassen at trække restancer vedrørende gælden på boliglånet, som klageren og M hæfter solidarisk for, fra M’s løbende konto. Ankenævnet har ikke herved taget stilling til, i hvilket omfang M hæfter overfor klageren vedrørende boliglånet i det indbyrdes forhold mellem klageren og M.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.

Klageren får klagegebyret tilbage.