Indsigelse mod hæftelse for kassekredit.
| Sagsnummer: | 242/2006 |
| Dato: | 16-10-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Kassekredit - hæftelse
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod hæftelse for kassekredit. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod sin hæftelse for en kassekredit.
Sagens omstændigheder.
I 1999 ydede indklagede klageren en kassekredit (konto nummer -576).
Den 5. juli 2000 ydede indklagede en kassekredit (konto nummer -358) med et maksimum på 50.000 kr. til firmaet F "c/o [klageren]".
Af kreditkontrakten fremgår bl.a.:
"…
Undertegnede erklærer herved, at provenuet af kreditten skal anvendes erhvervsmæssigt.
…"
Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser, der var gældende for kreditten, fremgår bl.a.:
"…
11. | Banken og kunden kan til enhver tid og uden varsel bringe kundeforholdet til ophør. |
…" |
Nogle aftaledokumenter, der vedrørte tilslutning af engagementet til indklagedes NetBank, blev ikke underskrevet.
Ifølge et registreringsbevis udstedt af ToldSkat den 10. november 2000 var F et enkeltmandsfirma ejet af klageren. Virksomhedens start var den 15. september 2000 og branchen var "udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software".
Ved skrivelse af 18. juni 2002 bevilgede indklagede v/"Privatafdelingen" et midlertidigt overtræk på kreditterne på henholdsvis 5.000 kr. og 12.000 kr. "indtil den 17. september 2002 (må maksimalt løbe tre måneder ad gangen)".
Ifølge årsudskriften pr. den 31. december 2002 udviste kassekredit -358 en saldo på 29.151,47 kr. (negativ).
I en folder, der blev udsendt ved årsskiftet 2002/2003, informerede indklagede om ændringer i priser og almindelige forretningsbetingelser. Af folderen fremgår bl.a.:
"…
FLERE POSTERINGER PÅ KONTOUDSKRIFTEN
Fra den 1. april 2003 vil du først automatisk modtage en kontoudskrift, når der er 40 posteringer på udskriften, mod i dag 24.
…"
Ved skrivelse af 21. november 2003 anmodede klageren om yderligere kredit på konto -358. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"…
Med henvisning til vor telefonsamtale den 18. september 2003, samt mit brev af 27.10.2003, ser jeg mig nødsaget til at anmode om et økonomisk råderum, indtil senest medio januar 2004.
Beløbsmæssigt vil der blive tale om ca. 25.000,- inkl. det pr. d.d. eksisterende overtræk på ovennævnte konto.
Anmodning er nødvendiggjort af bl.a. behov for nyt software, som følge af uønskede vira samt af planer om flytning af virksomheden til nye lokaler.
…"
Ved skrivelse af 11. december 2003 oplyste klageren, at det midlertidige overtræk ville blive inddækket med tilgodehavender og en forventet momsudbetaling. Klageren anmodede endvidere om en kredit på ca. 700.000 kr. til opstart af en salgsafdeling og vedlagde et investeringsbudget herfor.
Ved skrivelse af 19. december 2003 tilbød indklagede et midlertidigt overtræk på 25.000 kr. på konto -358 gældende til den 20. januar 2004. Overtrækket ville blive forrentet med udlånsrenten med et tillæg på 2 % point. Indklagede beregnede sig endvidere et ekspeditionsgebyr på 200 kr.
Klageren har anført, at han indgik en telefonisk aftale med indklagede om en forhøjelse af kredittens maksimum med 25.000 kr. til 75.000 kr., og at han ikke modtog skrivelsen af 19. december 2003.
Ifølge årsoversigten pr. den 31. december 2003 udviste konto -358 en saldo på 67.298,40 kr. (negativ). Der fremgår endvidere et maksimum på 50.000 kr. og et bevilget overtræk på 25.000 kr.
Ved skrivelse af 24. maj 2004 sendte indklagede en kontoudskrift for konto -358, der udviste en saldo på 75.516,07 kr. (negativ). Indklagede anførte bl.a., at kontoen "er meget i overtræk og har været det igennem en lang periode, hvilket ikke kan accepteres", og anmodede klageren om at inddække overtrækket.
Ved skrivelse af 8. juni 2004 sendte indklagede en kopi af skrivelsen af 19. december 2003. Indklagede påpegede, at overtrækket på 25.000 kr. var udløbet den 20. januar 2004, og at det var aftalt, at det skulle inddækkes ved bl.a. momsudbetalinger. Indklagede tilbød et eventuelt nyt midlertidigt overtræk baseret på klagerens skattemæssige årsopgørelse for 2003 samt en oversigt over indbetalinger i den nærmeste fremtid.
Ved skrivelse af 15. juni 2004 bestred klageren, at der var tale om et midlertidigt overtræk, som skulle forfalde den 20. januar 2004, og at det skulle være blevet oplyst eller aftalt et rentetillæg på 2 % point for de 25.000 kr., som kassekreditten blev forhøjet med. Han havde alene accepteret ekspeditionsgebyret på 200 kr. Klageren anførte endvidere bl.a., at han ikke ville have kunnet overholde en eventuel aftale om at inddække overtrækket pr. den 20. januar 2004, og at han derfor ikke havde haft inter-esse i at indgå en sådan aftale. Klageren tilbød en aftale om at nedbringe kassekreditten til 50.000 kr. senest den 30. september 2004.
Den 7. september 2004 henvendte klagerens mor sig til indklagede med henblik på i henhold til en fuldmagt fra klageren at indløse en check på 3.827 kr., der af ToldSkat var udstedt til F.
Checkbeløbet blev indsat på konto -358, som efter indsættelsen udviste en saldo på 76.146,65 kr. (negativ).
Klageren protesterede over, at checkbeløbet ikke blev udbetalt, og ved skrivelse af 20. september 2004 meddelte klageren, at han på grund af hændelsesforløbet, som han betragtede som et kontraktbrud fra indklagedes side, ikke anså sig for forpligtet i henhold til kassekreditten, hvorfor han anmodede indklagede om at lukke kontoen.
Ved skrivelse af 29. september 2004 oplyste indklagede, at checken var honoreret af ToldSkat, og at checkbeløbet var til fri disposition. På indløsningstidspunktet havde forevisningsfristen på 20 dage været overskredet, og man havde derfor betinget sig, at checkbeløbet blev indsat på kontoen, indtil det kunne konstateres, at checken blev honoreret. Klageren blev samtidig anmodet om at henvende sig med henblik på at afvikling af overtrækket.
Klageren fastholdt sit krav om lukning af kontoen.
Ved skrivelse af 10. december 2004 anførte klageren bl.a.:
"…
Undertegnede kan i øvrigt oplyse, at der ikke længere er noget der hedder [F].
Såfremt [indklagede] fortsat mener, at have et tilgodehavende hos undertegnede vedr. konto -358, da bedes dette meddelt undertegnede snarest, idet undertegnede ellers vil anse sagen som afsluttet og kontoen er lukket.
…"
Ifølge årsoversigten pr. den 31. december 2004 udgjorde gælden på kreditten 81.076,21 kr.
Ved skrivelser af henholdsvis 18. og 26. august 2005 rykkede indklagede for inddækning af overtrækket, som nu udgjorde 36.366,56 kr.
Ved skrivelse af 31. august 2005 bestred klageren kravet og henviste til, at han ikke havde hørt fra indklagede siden efteråret 2004 og derfor havde antaget, at indklagede havde lukket kontoen i overensstemmelse med hans opfordring hertil.
Ved skrivelse af 15. september 2005 opsagde indklagede kreditten til fuld indfrielse.
I november 2005 blev sagen indbragt for Retten i Fredericia, som i et retsmøde den 29. august 2006 udsatte sagen med henblik på behandling i Ankenævnet, jf. retsplejeloven § 361.
Parternes påstande.
Den 6. oktober 2006 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet har forstået klageren påstand således, at indklagede skal frafalde sit krav i henhold til kreditten helt eller delvist.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at kreditaftalen blev indgået med indklagedes privatkundeafdeling, og han betingede sig, at aftalen blev reguleret efter forbrugerlovgivningen, herunder kreditaftaleloven, hvilket indklagede bekræftede. På aftaletidspunktet var virksomheden endnu ikke etableret, og der var således ikke tale om en aftale mellem to erhvervsdrivende. Faktisk er aftalen en nullitet, idet den ene part (F) ikke eksisterede.
Kreditaftalen blev indgået med henblik på finansiering af it-udstyr samt en markedsundersøgelse, der skulle vise, om der var grundlag for at etablere den påtænkte virksomhed.
Hvis konto -358 havde været en erhvervskredit, ville han ved skrivelse af 11. december 2003 ikke have anmodet om oprettelse af en kassekredit til brug for F, men derimod om en forhøjelse af den eksisterende kredit.
Aftaledokumenterne vedrørende tilslutning til netbank dokumenterer, at han personligt blev opfattet som kontohaver. Hvis virksomheden skulle anvende kontoen, skulle der således foreligge en fuldmagt.
Indklagede overholdt ikke sin forpligtelse til at meddele kreditoplysninger i medfør af kreditaftaleloven. Han vidste bl.a. ikke, at indklagede beregnede sig en forhøjet rente for træk på kreditten, der oversteg 50.000 kr.
Kassekreditten blev bevidst og mod bedre vidende oprettet i strid med kreditaftalelovens bestemmelser vedrørende forbrugere, idet indklagede var vidende om, at han på daværende tidspunkt ikke havde eget firma/virksomhed. Aftalen er ugyldig, og hver part skal derfor tilbagebetale det, den anden part har til gode. Indklagede skal således tilbageføre alle renter og gebyrer fra den 5. juli 2000.
I perioden fra den 19. december 2003 til den 24. maj 2004 var han i god tro om, at kreditten var forhøjet fra 50.000 kr. til 75.000 kr. Han disponerede i tillid hertil, hvilket indklagede accepterede.
Ved indløsningen af checken den 7. september 2004 konfiskerede indklagede uretmæssigt checkbeløbet. Indklagede forlangte, at beløbet blev anvendt til inddækning af overtræk på kassekreditten, og afslog med denne begrundelse såvel at udbetale checkbeløbet som at genudlevere checken. Herved misligholdt indklagede kreditaftalen, hvilket var baggrunden for hans opsigelse af denne den 20. september 2004. Først herefter erkendte indklagede sine fejl og stillede checkbeløbet til rådighed. Han fastholdt imidlertid opsigelsen af såvel kreditaftalen som konto -358, idet såvel den aktuelle situation som tidligere forløb havde vist, at grundlaget for et samarbejde ikke var til stede.
Ifølge de almindelige forretningsbetingelser pkt. 11 var han berettiget til at bringe kundeforholdet til ophør.
Indklagede har opretholdt kontoen trods hans udtrykkelige ønske om at få denne lukket. Indklagede er ikke berettiget til at fastholde ham i et kundeforhold, som han ikke ønsker. Indklagede var i hvert fald ikke berettiget til at beregne sig renter på kontoen efter opsigelsen den 20. september 2004.
Indklagede forholdt sig passiv efter modtagelsen af hans skrivelse af 10. december 2004, og han var derfor uvidende om, at kontoen fortsat eksisterede. I forbindelse med hans opsigelse af kreditaftalen måtte det påhvile indklagede at gøre et eventuelt krav gældende, hvilket ikke skete. Han fik derfor berettiget den opfattelse, at indklagede havde lukket kontoen og frafaldet ethvert krav mod ham i henhold til kontoforholdet.
Han modtog hverken rykkerskrivelser, kontoudtog, årsopgørelser eller anden korrespondance om kontoforholdet i perioden fra den 22. november 2004 til den 18. august 2005.
Ved indgåelsen af kreditaftalen blev der aftalt kvartalsvis fremsendelse af kontoudtog. Han har på intet tidspunkt accepteret en forlængelse af intervallet mellem kontoudtogene.
Indklagede har anført, at F/klageren hæfter for kassekreditten. Det forhold, at man i en periode ikke har rettet henvendelse vedrørende kreditten, medfører ikke, at F/klageren er fritaget fra at skulle betale sin gæld til indklagede. Der foreligger heller ikke andre forhold, der kan medføre, at F/klageren er fritaget fra at skulle betale gælden.
Kreditaftalen vedrørte en erhvervsmæssig kassekredit. Klageren bekræftede med sin underskrift på kreditaftalen, at kreditten skulle anvendes erhvervsmæssigt. Der er tilskrevet renter på kontoen i overensstemmelse med kassekreditaftalen, og i overensstemmelse med indklagedes almindelige forretningsbetingelser.
Det bestrides, at der blev indgået aftale med klageren om, at kassekreditten skulle reguleres efter forbrugerlovgivningen. Det forhold, at indklagedes privatkundeafdeling har skrevet til klageren vedrørende erhvervsengagementet, medfører ikke, at kreditten ændres til en privatkredit.
Der blev ikke indgået aftale om en permanent forhøjelse af kassekreditten, men alene om et midlertidigt overtræk. Uanset forhøjelse eller ej, er klageren beløbet skyldigt i henhold til kassekredittens udvisende.
Klageren kunne/kan til enhver tid rette henvendelse til indklagede og få oplyst den aktuelle saldo.
Ved årsskiftet 2002/2003 blev klageren informeret om, at der fra den 1. april 2003 ville blive sendt kontoudskrifter, når der var 40 posteringer på udskriften.
Der er hvert år blevet fremsendt årsopgørelse vedrørende kontoen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klagerens engagement må betragtes som erhvervsmæssigt, men at forholdet ikke adskiller sig væsentligt fra, hvad der kan forekomme i et privat kundeforhold.
Ankenævnet realitetsbehandler derfor klagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3.
Ankenævnet finder, at klageren ikke har godtgjort omstændigheder, der kan medføre, at han er fritaget for sin hæftelse for kassekreditten, hverken helt eller delvist.
Som følge herafKlagen tages ikke til følge.