Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fradrag af omkostninger til formidlende og modtagende pengeinstitut i forbindelse med grænseoverskridende betalingsoverførsel.

Sagsnummer: 424/2001
Dato: 10-09-2002
Ankenævn: Peter Blok, Christian Egeskov, Ole Reinholdt.
Klageemne: Betalingsoverførsel fra udlandet - gebyr
Ledetekst: Fradrag af omkostninger til formidlende og modtagende pengeinstitut i forbindelse med grænseoverskridende betalingsoverførsel.
Indklagede: Danske Bank og Nordea Bank Danmark
Øvrige oplysninger: OF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser imod opkrævning af omkostninger i forbindelse med en grænseoverskridende betalingsoverførsel.

Sagens omstændigheder.

Ved international betalingsordre af 8. november 2001 anmodede A en belgisk postbank, B, om overførsel af 500 DKK til klagerens konto hos indklagede I. I betalingsordren er der i et felt vedrørende omkostninger ud af tre muligheder ("SHARED", "BEN" og "OUR") ved afkrydsning valgt "OUR". På bagsiden af blanketten er der anført følgende forklaring:

"SHARED:

Als opdrachtgever betaalt u de uitgiftekosten indklagede Belgieë en de begunstigde betaalt de aangerekende kosten in het buitenland.

BEN:

Alle kosten ten laste van de begunstigde.

Het geheel van de kosten zal en mindering worden gebracht van het door u indklagede punt 2.2 opgegeven bedrag.

OUR:

Alle kosten ten laste van de opdrachtgever.

Alleen van toepussing indien de bank van de begunstigde én POST-of GIROBANK is. Er worden geen kosten afgetrokken van het over te maken bedrag."

A har i en skrivelse af 21. november 2001 oversat det anførte ud for "OUR" til engelsk således:

""OUR": All cost for the one who gives the assignmant. Just applicable if the bank from the one who recieves the money is a post or GIRO-bank. No cost will be deducted of the transfert money"

Den 13. november 2001 modtog indklagede II beløbet fra B's engelske korrespondentbank, C. Indklagede II videresendte samme dag 390 kr. til indklagede I, idet Indklagede II beregnede sig et gebyr på 110 kr. for ekspeditionen

Den 14. november 2001 fremsendte indklagede I en meddelelse til klageren om modtagelsen af overførslen. Af meddelelsen fremgår bl.a.:

"Afregning:

Modtaget beløb

DKK

390,00

Gebyr - Automatisk behandling

DKK

5,00

Der er indsat på Deres konto [-974] med valør 16.11.2001



DKK



385,00

Ifølge afsenders instruktion betales alle gebyrer af beløbsmodtager.

Modtaget fra [indklagede II]
Beløb DKK 500
Gebyret på DKK 110,00 er fratrukket af afsenderbanken.
Bankens "Almindelige Forretningsbetingelser" og Udenlandske betalinger til og fra Danmark - Priser og betingelser" gælder for denne overførsel."

Af indklagede I's priser og betingelser for udenlandske betalinger til og fra Danmark fremgår bl.a.:

"Overførsler fra udlandet
……..
Overførselstyper
Til indsættelse på konto i [ indklagede I]

Modtaget via S.W.I.F.T./Eurogiro

under 500 kr. eller modværdi

5 kr.

automatisk behandling mulig

30 kr.

manuel behandling nødvendig

70 kr.

Modtaget som brev eller telex

120 kr.

Modtaget uden konto i [ indklagede I]

Modtaget via S.W.I.F.T./Eurogiro

110 kr.

Modtaget som brev eller telex

160 kr."

Parternes påstande.

Den 29. november 2001 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens endelige påstand således, at indklagede I og/eller indklagede II skal stille hende, som om der ikke var fradraget omkostninger i forbindelse med betalingsoverførslen.

Indklagede I har med valør den 24. april 2002 indsat 5 kr. på klagerens konto og har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Indklagede II har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at A påtog sig at betale omkostningerne ved betalingsoverførslen, og at A faktisk betalte 215 BFR i omkostninger.

De indklagede var derfor ikke berettiget til at fratrække deres omkostninger i det overførte beløb, men var forpligtet til at kreditere 500 kr. på hendes konto.

Indklagede I har anført, at B overførte beløbet via C frem for at anvende Eurogirosystemet, hvilket fordyrede ekspeditionen.

Betalingen blev modtaget fra indklagede II via SWIFT og med koden "BEN", hvilket betyder, at omkostningerne skal afholdes af betalingsmodtageren, i nærværende sag klageren.

Gebyret på 5 kr. blev opkrævet i henhold til priser og betingelser for udenlandske betalinger til og fra Danmark.

Indklagede er uden ansvar for B's valg af fremsendelsesmåde og indklagede II's opkrævning af gebyret på 110 kr.

Indklagede II har anført, at B overførte beløbet via C frem for at anvende Eurogirosystemet, hvilket fordyrede ekspeditionen.

C anvendte indklagede II som korrespondentbank. Betalingen blev modtaget fra C via SWIFT og med koden "BEN", som betyder, at modtager betaler omkostningerne.

Sagen blev behandlet som den forelå fra C. Man havde ikke kendskab til de retningslinier, som A havde givet B.

Det må være B eller C, der har begået en fejl, hvilket indklagede II er uden ansvar for.

Da klageren ikke er kunde, blev der beregnet et gebyr på 110 kr. for ekspeditionen. Gebyret er normal kutyme i den omhandlede type bankforretninger.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ved A's ordre til B om overførsel af 500 DKK til klageren blev det ikke aftalt, at omkostningerne i forbindelse med overførslen helt eller delvist skulle afholdes af klageren. Det følger herefter af § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 237 af 21. april 1999 om grænseoverskridende pengeoverførsler, at hverken afsenders pengeinstitut (B), de formidlende pengeinstitutter (C og indklagede II) eller modtagers pengeinstitut (indklagede I) var berettiget til at foretage fradrag for omkostninger i det overførte beløb.

Indklagede I har under sagen refunderet sit eget gebyr på 5 kr. for modtagelse af overførslen til kreditering på klagerens konto., og da indklagede I ikke hæfter for det af indklagede II opkrævede gebyr på 110 kr., tages klagen over for indklagede I ikke til følge.

Indklagede II's fradrag af omkostninger på 110 DKK i det overførte beløb i strid med den nævnte lovs § 10 medfører ifølge § 11, at B skal overføre 110 DKK til klageren, medmindre A kræver, at beløbet i stedet overføres til hende, og at B herefter eventuelt kan søge regres hos indklagede II eller C.

Sagen kan således ikke afgøres på grundlag af en klage over indklagede II indgivet af klageren som betalingsmodtager, men må rejses som et krav fra A som ordregiver mod B som ordremodtager i forbindelse med betalingsoverførslen. Klagen mod indklagede II kan derfor ikke tages til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge, hverken over for indklagede I eller over for indklagede II:

Klagegebyret tilbagebetales klageren.