Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kaution, stiftelse. Oplysning om debitors økonomiske forhold, gældssanering.

Sagsnummer: 306 /1992
Dato: 08-12-1992
Ankenævn: Peter Blok, Jørn Rytter Andersen, Niels Bolt Jørgensen, Jørn Ravn
Klageemne: Kaution - stiftelse
Gældssanering - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Kaution, stiftelse. Oplysning om debitors økonomiske forhold, gældssanering.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: OF IF
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Ved gældsbrev af 20. september 1991 ydede indklagede klagerens bror et lån på 104.000 kr. Til sikkerhed for lånet afgav klageren samme dag selvskyldnerkautionserklæring.

Broderen havde den 7. august 1991 indgivet begæring gældssanering, og den 17. oktober 1991 indledtes gældssaneringssag.

Af låneprovenuet anvendtes 52.458,37 kr. til indfrielse af et lån, broderen havde optaget i Arbejdernes Landsbank, og som klagerens og broderens far havde stillet sikkerhed for med et ejerpantebrev. 27.000 kr. af lånet blev betalt til klagerens og broderens mor, og 5.689,08 kr. blev anvendt til indfrielse af et lån, broderen havde optaget hos indklagede. 2.992 kr. blev anvendt til omkostninger ved låneaftalen, og resten blev indsat på broderens lønkonto hos indklagede.

Ved skrivelse af 11. februar 1992 gjorde indklagedes advokat kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren. Forpligtelsen var opgjort til 105.024 kr. samt renter. Den 9. marts 1992 tilbagekaldte broderen begæringen om gældssanering. Efter yderligere brevveksling mellem indklagedes og klagerens advokat har indklagede indledt inkassosag mod klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor hende.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at hun ikke ved afgivelsen af kautionserklæringen var bekendt med og ikke fik oplyst, at debitor havde indgivet begæring til skifteretten om gældssanering, skønt indklagede var bekendt hermed. Indklagede har endvidere undladt at indhente soliditetsoplysning hos debitors andet pengeinstitut, Arbejdernes Landsbank. Indklagede har oplyst, at man allerede havde en fordring på debitor på tidspunktet for ydelsen af lånet. Indklagede var således kreditor og omfattet af gældssaneringssagen og ville derfor løbende være blevet orienteret om gældssaneringssagens forløb, hvis den var endelig gennemført og stadfæstet. Det kan derfor ikke have sin rigtighed, når indklagede anfører, at man var af den opfattelse, at gældssaneringen var stadfæstet. Skifterettens medhjælper har i en skrivelse af 12. marts 1992 oplyst, at indklagede ifølge debitor var orienteret om, at denne havde indgivet ansøgning om gældssanering, men at indklagede ikke mente, at debitor behøvede at oplyse skifterettens medhjælper om lånet, da det ikke var omfattet af gældssaneringen. Det er uden betydning for vurderingen af indklagedes handlemåde, hvad det optagne lån er anvendt til. Det bestrides, at den andel af lånet, der er anvendt til indfrielse af den gæld, klagerens far havde stillet sikkerhed for, er kommet klageren til gode. Indklagede har tilsidesat sin informationspligt overfor klageren, og det er nærliggende at antage, at lånet er bevilget ud fra en vurdering af kautionistens og ikke debitors solvens.

Indklagede har anført, at debitor overfor indklagede havde oplyst, at han havde fået gældssanering, og at denne var stadfæstet. Da debitor primært anvendte Arbejdernes Landsbank som privat pengeinstitut og kun havde et mindre lån på ca. 5.000 kr. hos indklagede, tillagde man ikke dette større betydning for indklagedes vedkommende. Klageren, der er debitors søster, var vidende om, hvad låneprovenuet skullet anvendes til, og låneprovenuet har - bortset fra indfrielsen af lånet på 5.689,08 kr. - været til debitors disposition, hvorfor der ikke har været kautioneret for gammel gæld. En del af provenuet er anvendt til fordel for klagerens og debitors fælles forældre. I forbindelse med underskrivelsen af lånedokument blev der afholdt et møde mellem debitor, klageren og en medarbejder hos indklagede. På mødet blev dokumentet nøje gennemgået, og i samme forbindelse blev det nævnt, at en del af låneprovenuet skulle anvendes til indfrielse af en gældspost i Arbejdernes Landsbank, da denne ellers ville kræve debitors og klagerens far for beløbet i kraft af det ejerpantebrev, som tjente som sikkerhed for lånet.

Ankenævnets bemærkninger:

2 medlemmer - Peter Blok samt Jørn Ravn, hvem der i medfør af vedtægternes § 13, stk. 1, tilkommer 2 stemmer - udtaler:

Selv om debitor overfor indklagede måtte have udtalt, at han havde opnået gældssanering, har indklagede ikke med føje kunnet stole på, at denne oplysning var korrekt, idet indklagede som kreditor ifølge den ældre fordring i så fald skulle have modtaget meddelelse herom direkte fra skifteretten eller dennes medhjælper. Indklagede måtte samtidig indse, at det i tilfælde af, at oplysningen ikke var korrekt, således at gældssaneringssagen fortsat verserede, var af afgørende betydning for klageren at modtage oplysning herom, bl.a. fordi optagelsen af det omhandlede lån og den måde, på hvilken provenuet blev anvendt, i så fald i sig selv kunne vanskeliggøre debitors muligheder for at opnå gældssanering.

Vi finder, at det under disse omstændigheder måtte påhvile indklagede at oplyse klageren om debitors gældssaneringssag. Da det efter det foreliggende må lægges til grund, at dette ikke er sket, og at klageren heller ikke fra anden side var bekendt med sagen, finder vi, at indklagede må være afskåret fra at gøre kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren.

2 medlemmer - Jørn Rytter Andersen og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Der foreligger i sagen ikke nærmere oplysninger om klagerens kendskab til broderens økonomiske forhold på tidspunktet for kautionsforpligtelsens stiftelse. Vi finder derfor, at en stillingtagen til klagen ville forudsætte en bevisførelse, herunder i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men må finde sted for domstolene. Vi stemmer derfor for at afvise sagen i medfør af § 7, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf


Indklagede bør anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.