Afgørelse

Spørgsmål om tilmelding til gruppelivsforsikring.

Indledning.

Denne klage vedrører spørgsmål i forbindelse med klagernes gruppelivsforsikring etableret via indklagede.

Sagens omstændigheder.

Indklagede har igennem en årrække tilbudt kunder tegning af gruppelivsforsikringer i tilknytning til et kundeforhold. Af fremlagte betingelser for gruppelivsordningerne fremgår, at en hovedbetingelse har været, at pågældende kunde hos indklagede årligt indbetaler mindst 1.200 kr. på en pensionskonto. Det fremgår endvidere, at forsikringsdækningen ophører bl.a. i tilfælde af, at indbetalingen af det årlige beløb på 1.200 kr. ikke sker.

Indklagede har anført, at klagerne den 1. maj 1996 begge tegnede en gruppelivsforsikring via indklagede, men at der ved en fejl ikke blev oprettet pensionskonti for klagerne. Fejlen blev opdaget i 2001, og klagerne blev gjort opmærksomme herpå i december måned 2001, herunder at der skulle indbetales mindst 1.200 kr. årligt. Samtidig oplyste man dog fejlagtigt, at det forhold, at der ikke havde været etableret pensionskonti, kunne bevirke, at forsikringerne aldrig havde været i kraft. Sidstnævnte oplysning blev kort tid efter berigtiget telefonisk.

Af sagen fremgår, at den ene af klagerne herefter kontaktede Topdanmark, hvor gruppelivsforsikringen er tegnet. Det blev her oplyst, at klagerne kunne tegne gruppelivsforsikring direkte i Topdanmark uden indklagede som mellemled, men at det forudsatte, at klagerne havde mindst en forsikring hver hos Topdanmark.

Indklagede har anført, at på et møde afholdt i december 2001 blev klagerne informeret om, at de havde været forsikringsdækket som forudsat fra tegningstidspunktet, men at de som et alternativ til at indbetale på pensionskonti kunne vælge at opsige forsikringerne, hvilket klagerne dog ikke ønskede.

Ved skrivelse af 28. december 2001 fremsendte indklagede under henvisning til en samtale samme dag aftaler om etablering af kapitalpension. Indklagede gjorde opmærksom på, at opretholdelse af gruppelivsforsikring var betinget af, at der blev etableret en pensionsaftale, og at der årligt skete indbetaling af minimum 1.200 kr. Klagerne underskrev aftalerne om oprettelse af pensionskonti.

Indklagede har anført, at ultimo december 2002 blev det igen aftalt, at klagerne indbetalte hver 1.200 kr. på kapitalpensionskontiene.

Under sagen er fremlagt kontoudskrifter for klagernes budgetkonto, hvoraf fremgår, at der fra 1996 og fremefter årligt er hævet beløb til dækning af gruppelivsforsikringerne.

Parternes påstande.

Klagerne har den 20. januar 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal "tilbagebetale det indbetalte beløb for den årrække forsikringerne ikke var gældende. Vi vil også opnå, at [indklagede] fritager os for indbetalingerne til pension, som de har pålagt os. Kan dette ikke lade sig gøre over for Topdanmark, kan [indklagede] selv indbetale og holde os skadefri."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at indklagede efter, at de ikke havde indbetalt på pensionsordningerne de første år, forlangte, at de skulle indbetale minimum 1.200 kr. hver årligt.

De følte sig pressede til at foretage indbetalingerne, da de ellers ville miste forsikringsdækningen.

Indklagede oplyste, at forsikringerne ikke havde været gældende i de første år som følge af, at der ikke var indbetalt for pensionskontiene. Af den grund anmodede de om tilbagebetaling af de hævede beløb.

Hos Topdanmark har de fået oplyst, at forsikringerne kan tegnes til samme pris og med samme dækning, men uden indbetaling til en pensionsordning.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at ved en beklagelig fejl blev betingelsen om indbetaling til pensionskonto først overholdt fra og med 2001. Dette har alene haft den virkning, at klagerne ikke indbetalte på pensionskontiene, men klagerne har tilbage fra 1996 været forsikringsdækkede i overensstemmelse med de tegnede forsikringer.

Klagerne har intet mistet ved indklagedes fejl, og klagerne har derfor ikke krav på kompensation eller erstatning.

Klagerne fik i december 2001 mulighed for at udtræde af gruppelivsordningen, men ønskede ikke dette. Klagerne kunne da have opnået at lade gruppelivsforsikringen tegne direkte i forsikringsselskabet uden tilknyttede pensionskonti.

Klagerne har opnået at være forsikringsdækkede uden at opfylde betingelserne om indbetaling på pensionskontiene frem til 2001.

Til støtte for afvisningspåstanden har indklagede anført, at sagens fulde belysning kræver vidneførsel, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder det godtgjort, at klagerne siden 1996 har været omfattet af gruppelivsforsikringen uanset, at klagerne ikke, som det var forudsat, har indbetalt hver mindst 1.200 kr. til kapitalpensionskonti etableret hos indklagede. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at tilbagebetale forsikringspræmier opkrævet hos klagerne.

Efter at indklagede i december 2001 påberåbte sig vilkåret om indbetaling til kapitalpensionskonti for at opretholde gruppelivsforsikringen, valgte klagerne at indgå aftale om kapitalpension og aftale om den efter gruppelivsforsikringen krævede minimumsindbetaling på 1.200 kr. på kapitalpensionskontiene.

Klagerne kan frigøre sig fra gruppelivsforsikringerne gennem indklagede ved enten at opsige disse eller ved at undlade at indbetale de 1.200 kr. på kapitalpensionskontiene, alt med varsel som angivet i forsikringsvilkårene. Såfremt klagerne herefter tegner anden forsikring med forsikringsselskabet Topdanmark, er dette retsforhold indklagede uvedkommende, og klagerne må herunder være indstillet på at skulle meddele de for forsikringsselskabets nytegning tilfredsstillende helbredsoplysninger.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede at afholde indbetaling af de 1.200 kr. på pensionskontiene for hver af klagerne eller betalingen af forsikringspræmierne på gruppelivsforsikringerne.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.