Indsigelse mod omlægning af pensionsmidler til obligationsbaserede investeringsbeviser.
| Sagsnummer: | 198 /2007 |
| Dato: | 29-01-2008 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Indsigelse mod omlægning af pensionsmidler til obligationsbaserede investeringsbeviser. |
| Indklagede: | Møns Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser imod en omlægning i august 2005 af pensionsmidler til obligationsbaserede investeringsbeviser.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes ægtefælle, H, der er født i henholdsvis 1946 og 1951 har i alt 3 pensionsdepoter hos Møns Bank.
I begyndelsen af august 2005 anmodede klageren banken om at omlægge pensionsinvesteringerne fra aktier til obligationer.
Pr. den 9. august 2005 havde depoterne en kursværdi på i alt ca. 1.212.500 kr.
Ved skrivelse af 10. august 2005 sendte banken et forslag til en ny portefølje bestående af 20 % "højrentelande", 20 % "lange danske obligationer", 40 % "virksomhedsobligationer" og 20 % "korte danske obligationer". En portefølje af de pågældende "foreninger" i denne sammensætning havde de seneste 3 år givet et afkast på 9,6 %. Af fremsendelsesskrivelsen fremgår følgende:
"Vedr. pensionsordninger.
I h.t. aftale fremsender vi herved et forslag til køb af obligationer som alternativ til aktierne i depoterne som ønskes solgt i den kommende tid for at realistere de gode kursstigninger der har været.
Vi har sammensat et forslag til en portefølje og set på hvordan det historisk er gået de sidste 3 år
- og som det fremgår af medfølgende materiale har denne sammensætning giver 9,6 % p.a. i snit, hvilket må siges at være ok."
Den 15. august 2005 gennemførte banken klagerens og H's salg af værdipapirer til en kursværdi på i alt ca. 793.000 kr. fordelt med ca. 551.000 kr. på aktiebaserede investeringsbeviser i Bankinvest, ca. 182.000 kr. i bankaktier og ca. 60.000 kr. i investeringsbeviser i Bankinvest Korte Obligationer.
Samme dag gennemførte banken klagerens og H's køb af obligationsbaserede investeringsbeviser i Bankinvest til en kursværdi på i alt ca. 785.000 kr. fordelt med i alt ca. 444.000 kr. i afdelingen Virksomhedsobligationer, ca. 125.000 kr. i afdelingen Højrentelande, og ca. 216.000 kr. i afdelingen Lange Danske obligationer.
I efteråret 2006 rettede klageren henvendelse til banken om udviklingen i investeringerne, som efter hans opfattelse var utilfredsstillende.
Parternes påstande.
Den 10. juli 2007 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Møns Bank skal betale erstatning for tab og manglende forrentning.
Møns Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han i august 2005 over for banken begrundede omlægningen af pensionsinvesteringerne med, at han og H ikke længere ønskede at løbe en kursrisiko, og at de kunne acceptere et mindre afkast mod en sikkerhed for, at der ikke skete kursfald.
Banken sendte "et forslag til køb af obligationer". Det fremgik ikke, at der var tale om investeringsbeviser. Han havde den klare opfattelse, at der blev investeret i obligationer, som ville blive indløst til kurs 100, og at den fremtidige forrentning derfor kunne forudsiges. Han hæftede sig ved oplysningen om en forrentning på 9,6 %, hvilket ifølge en af hans bekendte, der er revisor, var en meget flot forrentning, når der var tale om obligationer uden kursrisiko.
I løbet af 2006 kunne han forundret konstatere, at værdien af pensionsordningerne faldt.
På tidspunktet for klagens indgivelse var værdien siden august 2005 faldet fra ca. 1,29 mio. kr. til ca. 1,27 mio., hvilket svarer til en negativ forrentning på ca. 1 % p.a.
Banken tog ingen forbehold ved omlægningen på grundlag af hans klare ordre om omlægning til papirer uden risiko og har herved indirekte givet et løfte om en risikofri investering.
Møns Bank har anført, at klageren og H løbende købte investeringsbeviser til deres kapitalpensionsdepoter, efter at disse blev overført til banken i 2001. Klageren købte Bankinvest investeringsbeviser baseret på obligationer første gang den 8. marts 2002. Det var derfor naturligt at foreslå obligationsbaserede investeringsbeviser, da klageren i august 2005 ønskede en omlægning til obligationer.
Det fremgår af afkastanalysen, at der var tale om "foreninger".
De gennemførte salg af investeringsbeviser baseret på aktier og køb af investeringsbeviser baseret på obligationer levede op til klagerens ønske om at gå fra aktier til obligationer.
Klageren blev ikke lovet en risikofri investering, ligesom der ikke blev givet noget løfte om det fremtidige afkast. Det fremgår klart af investeringsforslaget, at det gennemsnitlige afkast på 9,6 % var historisk for de seneste tre år.
De investeringsbeviser, der blev købt i august 2005, har siden givet et positivt afkast på 1,5 % p.a.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter klagerens ønske om at omlægge pensionsmidlerne fra aktier til obligationer sendte banken den 10. august 2005 et investeringsforslag til klageren.
På baggrund af forslaget blev der den 15. august 2005 gennemført en række salg af aktier og aktiebaserede investeringsbeviser og køb af obligationsbaserede investeringsbeviser. Klageren og ægtefællen fik tilsendt afregningsnotaer vedrørende handlerne.
Ankenævnet finder det kritisabelt, at Møns Bank fremsendte "forslag til køb af obligationer som alternativ til aktierne …" frem for korrekt at anføre obligationsbaserede investeringsbeviser, idet almindelige obligationer og obligationsbaserede investeringsbeviser er væsentligt forskellige, navnlig vedrørende kursrisiko og omkostninger.
4 medlemmer - John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Ole Jørgensen og Bent Olufsen - udtaler herefter:
Vi finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at fastslå, at banken direkte eller indirekte bibragte klageren en forventning om, at de købte papirer var almindelige obligationer, som ville blive indløst til kurs 100, eller at investeringen i øvrigt var risikofri. Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at banken tilsikrede klageren et bestemt afkast. Vi har herved lagt vægt på, at klageren var bekendt med investeringsbeviser i Bankinvest gennem det hidtidige ejerskab af henholdsvis aktie- og obligationsbaserede investeringsbeviser i Bankinvest, ligesom klageren undlod at reklamere efter modtagelse af handelsnotaer i august 2005. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.
1 medlem - Carsten Holdum - udtaler:
Det findes godtgjort, at der var indgået aftale om køb af obligationer. Ved i stedet at sælge investeringsbeviser påføres klageren straks et tab. Tabet i den konkrete sag omfatter et års meromkostning ved køb af investeringsbeviser i forhold til køb af obligationer og sættes skønsmæssigt til 5 promille af det investerede beløb lig 3.965 kr. Der er lagt vægt på, at en betydelig del af meromkostningen består af provision, som investeringsforeningen betaler tilbage til banken. Jeg stemmer herefter for, at Møns Bank skal betale 3.965 kr. til klageren.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, hvorfor
Klagen tages ikke til følge.