Krav om erstatning begrundet i indsigelse mod bidragssats og mod årlige omkostninger i procent på tillægslån i realkreditinstitut formidlet via pengeinstitut. Spørgsmål om hvornår der blev indgået en bindende aftale om vilkår for tillægslånet. Provenu investeret i værdipapirer via midlertidig kredit i pengeinstituttet efter bevilling af tillægslånet.
| Sagsnummer: | 17 /2022 |
| Dato: | 22-12-2022 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Christina Bryanth Konge, Jimmy Bak, Tina Thygesen, Lisbeth Baastrup Burgaard. |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning begrundet i indsigelse mod bidragssats og mod årlige omkostninger i procent på tillægslån i realkreditinstitut formidlet via pengeinstitut. Spørgsmål om hvornår der blev indgået en bindende aftale om vilkår for tillægslånet. Provenu investeret i værdipapirer via midlertidig kredit i pengeinstituttet efter bevilling af tillægslånet. |
| Indklagede: | Nordea Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning begrundet i indsigelse mod bidragssats og mod årlige omkostninger i procent på tillægslån i Nordea Kredit formidlet via Nordea Danmark. Spørgsmål om hvornår der blev indgået en bindende aftale om vilkårene for tillægslånet. Provenu investeret i værdipapirer via midlertidig kredit i Nordea Danmark efter bevilling af tillægslånet.
Sagens omstændigheder
Klageren ejede en lejlighed og havde via Nordea Danmark optaget et realkreditlån i Nordea Kredit med en hovedstol på oprindelig 1.240.000 kr. med pant i lejligheden. Forud for realkreditlånet var tinglyst et ejerpantebrev på 40.000 kr. pantsat til ejerforeningen.
Klageren rettede i januar 2021 henvendelse til banken for at få et nyt lånebevis til køb af en bolig, idet et tidligere lånebevis, som banken havde udstedt til ham, var ved at udløbe.
Efterfølgende oplyste klageren, at han i stedet for at sælge sin bolig og flytte til noget nyt overvejede at optage et tillægslån i sin nuværende bolig med henblik på at investere låneprovenuet i værdipapirer.
Herefter var der en løbende mailkorrespondance mellem klageren og banken, hvor klageren spurgte ind til forskellige realkreditlån, renter og bidragssatser i Nordea Kredit, og hvilke fordele han i øvrigt ville kunne opnå i banken i forbindelse med den påtænkte investering i værdipapirer. I den forbindelse sendte banken klageren tre beregninger/amortiseringsplaner af 25. februar 2021 på tillægslån i Nordea Kredit med et vandmærke på skrå hen over siderne i beregningerne, hvor der stod ”KLADDE” (herefter kladdeberegninger) på henholdsvis et Nordea Kredit Kort rente Frihed 10 på 699.000 kr., et Nordea Kredit S3 Frihed 10 med en hovedstol på 700.000 kr. og et Nordea Kredit S5 Frihed 10 på 700.000 kr. Af kladdeberegningen på Nordea Kredit S3 Frihed 10 lånet fremgik blandt andet:
”Bidrag pr. år er 2,0608 og regnes som % af pantebrevsrestgælden fra beregningsdato. Den endelige sats er afhængig af lånets placering indenfor ejendommens vurderede værdi”
I en mail af 18. maj 2021 til banken anførte klageren blandt andet:
”…
Jeg har gået og tænkt en del over min kommende investering, og jeg vil gerne have et investeringsmøde med jer.
Kort: Jeg kommer ikke til at lede efter en større bolig til mig selv, da jeg egentlig sidder fint. I stedet vil jeg gerne investere for at erhverve mig aktiver.
Jeg har derfor et par andre ting, jeg gerne vil vende med jer ift. vores nuværende og fremtidige forretning sammen - kaldet hhv. A, B og C forneden.
A:
Scenarie 1:
Pt. står jeg så imellem enten at investere yderligere i aktier - gennem Nordea Invest - da jeg gerne vil styrke vores, forhåbentlig, lange samarbejde. Forslag til fordeling bl.a. de forskellige afdelinger i Nordea Invest kan ses på excel-snapshot. De planlagt beløb er sat efter "den gamle vurdering" af min lejlighed, men kan justeres, jf. pkt. C forneden - jeg påtænker dog stadig samme relative fordeling.
…
Ift. scenarie 1 har jeg dog lige et par ting, jeg så vil tale med jer om.*
Der vil her være transaktionsomkostninger vedr. påtænkte investering for kr. 1.410. Der vil tillige være kurtage på lånet, lånesagsgebyr, bankomkostninger, kursskæring og årlige transaktionsomkostninger i indtrædelsesåret for intet mindre end kr. 22.836. Herudover vil der være tinglysningsafgift på ca. 12.000.
Det virker, såfremt vi bliver enige om ovenstående scenarie og investering, nemlig i mit hoved ekstremt, at jeg skal betale jer så mange penge i omkostninger - for at låne penge af jer - for derefter at betale yderligere penge for at investere disse penge igen hos jer - i jer/Nordea Invest. Det håber jeg meget, I kan følge.
Jeg er naturligvis med på, at jeg betaler - og skal betale - for at låne disse penge, i form af hhv. rente og fyrstelig bidragssats (især da det er belåning mellem 60-80% af min lejlighed), og at det ligeledes er min risiko, om investeringen går godt/skidt, og om renten måtte gå op eller ned. Dog håber jeg, I kan se, det virker sort for mig, at I tager omkostninger for at flytte penge ”fra jer” – ”til jer selv” igen.
I en efterfølgende telefonsamtale meddelte banken klageren, at der ikke kunne tilbydes lån til en bolig nr. 2, da dette ville presse hans økonomi for meget. Det aftaltes, at klageren blev henvist til en formuerådgiver i banken med henblik på afholdelse af et møde om hvilke investeringer, der passede ham, såfremt han kunne låne op i sin boligs friværdi.
I nogle mails i juni 2021 til banken oplyste klageren, hvilke muligheder andre banker havde tilbudt ham. Det vedrørte blandt andet andre lånemuligheder, højere vurdering af hans bolig og mulighed for at blive private banking kunde. Banken meddelte klageren, at de pågældende tilbudte fordele fra andre banker ikke kunne matches i banken.
Den 13. juli 2021 sendte banken på klagerens anmodning en kladdeberegning på et Nordea Kredit Kort rente Frihed 10 med en hovedstol på 758.000 kr. til klageren. Af en følgemail til klageren fremgik:
”Som aftalt sender jeg dig her et øjebliksbillede af en beregning af et størst muligt tillægslån ud fra en vurdering på 2.550.000 kr. af din lejlighed. Det er vigtigt for mig at understrege at denne beregning er lavet på baggrund af hvordan kursen ser ud i dag, og vil afvige fra hvordan en reel beregning vil se ud når vi får lavet en ny vurdering. Men jeg tænker at den kan give dig en indikator på hvordan et tillægslån vil se ud.”
Af kladdeberegningen af 13. juli 2021 fremgik blandt andet:
”Bidrag pr. år er 1,8424 og regnes som % af pantebrevsgælden fra beregningsdato. Den endelige sats er afhængig af lånets placering indenfor ejendommens vurderede værdi.”
Den 14. juli 2021 bad klageren om tilsvarende beregninger på et S3 og et S5 lån. Samme dag sendte banken tilsvarende kladdeberegninger på et Nordea Kredit S3 Frihed 10 og et Nordea Kredit S5 Frihed 10. Begge kladdeberegninger var med en hovedstol på 764.000 kr. Af følgemailen fremgik, at der var tale om øjebliksbilleder af tilsvarende beregninger.
Af de tre kladdeberegninger af 13. juli og 14. juli 2021 fremgik følgende:
|
Lånetype |
Rentesats |
Bidragssats |
ÅOP |
|
Kort rente Frihed 10 |
0,0500 % |
1,8424 |
1,5 % |
|
S3 Frihed 10 |
0,0209 % |
0,8500 |
0,5 % |
|
S5 Frihed 10 |
0,0148 % |
1,8424 |
1,3 % |
Banken har oplyst, at forudsætningerne for kladdeberegningen for S3 Frihed 10 af 14. juli 2021 var forkerte, idet kladdeberegningen ved beregning af bidragssatsen tog udgangspunkt i et lån med 1. prioritet i sikkerhedsrækkefølgen. Der var således ikke taget hensyn til klagerens allerede eksisterende ejerpantebrev til ejerforeningen (1. prioritet) og realkreditlån (2. prioritet). Derfor blev bidragssatsen bergnet ud fra en belåningsgrad på 0 % til 40 % og var dermed tilsvarende lav. I kladdeberegningen var ligeledes fejlagtigt alene anført en tinglysningsafgift på 1.730 kr. og omkostninger på i alt 9.397 kr. eksklusiv kursskæring.
I en mail af 14. juli 2021 til banken anførte klageren:
”Tak for fremsendte tilbud.
Umiddelbart er det klart S3'eren der har min interesse, da bidragssatsen her er 0,8500 pr år, hvilket jeg synes er ganske fornuftigt.
Forbeholdet om, at det beregnes som % af pantebrevsrestgælden fra beregningsdato, og at den endelige sats er afhængig af lånets placering inden for ejendommens vurderede værdi kommer derfor ikke i spil, da pantebrevet ikke kommer til at få en anden placering end den I kan se nu/måtte have beregnet med.
Jeg antager derfor, at dette er den endelige bidragssats ved et lån som i eksemplet på de kr. 764.000. Jeg er dog med på at kursen/renten dog ikke er fastlåst, men at de forventeligt ligger på ca. +/- det i eksemplet på -0,32%.
Ligeledes er omkostningerne svarende til kr. 9.397,00 for et lån på nævnte størrelse noteret, og dem forstod jeg, I desværre ikke kunne gøre noget ved - uanset [navn på andre pengeinstitutter] har tilbudt hhv. 27% og 50% på deres "interne omkostninger". Korrekt?
Det er således fremsendte jeg kommer til at bruge i mine overvejelser over for [navn på andre pengeinstitutter].
…”
I en mail til banken af 3. august 2021 anførte klageren blandt andet:
”Subject: Accepteret lånetilbud - Tillægslån S3 Frihed10 modtaget 14. juli 2021 og opfølgende besked 20. juli 2021.
Hej [navn på bankens medarbejder]
Du får også lige nedenstående mail, da jeg simpelthen ender med at acceptere et af jeres lånetilbud - og jeg desværre før har oplevet urimelige lange svartider fra Nordea [by] filialen.
Ift. investeringsdelen - hvis du vil/kan være med ind over dette - så tager jeg gerne et hurtigt telefon/teamsmøde med dig.
God sommer til dig og dine nærmeste!
----
Hej [navn på bankens medarbejder]
Jeg har nu tænkt en del - både ift. valg af lån - samt hvordan disse skal investeres.
Selvom både [navn på andre pengeinstitutter] kunne og ville låne mig mere; så er jeg kommet frem til, at jeg accepterer jeres fremsendte lånetilbud på S3'eren, (tillige vedhæftet igen for lethedens skyld) da jeg som også nævnt i min besked af 14. juli, er positivt overrasket over bidragssatsen på dette lån, og jeg har netop fokus på de løbende omkostninger, hvorfor jeg går med denne. Hvis I - grundet tiden forløbet siden forrige kreditvurdering af min ejendom - kan lave et højere lån på samme vilkår og bidragssats (med en evt. ny vurdering); så har dette også min store interesse - ellers går vi bare med det, som det er nu.
…”
I forlængelse af en telefonsamtale med klageren den 6. august 2021 skrev banken i en mail samme dag til klageren:
”Som aftalt sender jeg dig denne mail som en anmodning om at du sender mig følgende dokumenter, til at kunne bevilge at du kan låne op i din bolig:
- Årsopgørelse 2020
- 3 seneste lønsedler
- Opdateret budget hvis der er nogen ændring ift. sidst.
Derudover som lovet bekræfter jeg at Bidragssatsen vil være denne samme med en ny vurdering hvis vi beholder samme belåningsgrad som tidligere.
…”
I en mail til banken af 7. august 2021 anførte klageren blandt andet:
”…
Tusind tak for skriftligt at bekræfte, at bidragssatsen vil være den samme med en ny vurdering; da det som nævnt pr. telefon, netop var den udslagsgivende faktor og grunden til jeg blev hos Nordea, og ikke gik med nogle af de andre bankers tilbud, der ellers var væsentlig højere.
Blot så jeg selv ved det, hvad var den beregnede belåningsgrad i forrige lånetilbud? For det er højst tænkeligt dette, vi kommer til at gå med.
…”
I en mail til banken samme dag anførte klageren blandt andet:
”…
Lige en anden ting. [navn på medarbejder] ringede til mig i går eftermiddags ift. lånet. Åbenbart udløber min vurdering mandag, hvorfor der skal (og kan) laves en ny.
Jeg nævnte over for ham, at jeg ikke fandt det tilfredsstillende først at tage kontakt til mig lige op ad udløbsdato på vurderingen, når han/I ved, at det er tidspresserende. Der forventer jeg mere af jer.
Dog forsikrede han mig om, at bidragssatsen (der var absolut udslagsgivende for at blive hos jer) ville forblive den samme relativt set ift. belåningsgraden. Så forventeligt er vurderingen, der måtte skulle laves nu, højere end den tidligere, hvorfor vi også lige skal have placeret disse penge.
Ligeledes er der forventeligt ikke "dumme overraskelser" i form af andre tal[e], bidragssatser o.l.
…”
Den 11. august 2021 drøftede klageren og banken telefonisk, om der var mulighed for, at pengene fra lånet kunne frigives til klageren tidligere via en midlertidig kredit. Endvidere bestilte banken en ny vurdering af klagerens lejlighed, idet den gamle var udløbet.
Den 2. september 2021 rykkede klageren banken for vurderingen.
Den 3. september 2021 kontaktede banken klageren telefonisk og oplyste, at den manglede hans budget, før end bevillingen kunne godkendes. Klageren sendte sit budget til banken samme dag og anførte blandt andet:
”Endvidere bemærkes for god ordens skyld tillige på skrift - som også nævnt i telefonen, at samme belåningsgrad ønskes som ved tidl. fremsendte tilbud på S3'eren, da dette var grunden til, jeg 1. valgte at blive hos Nordea og ikke skifte bank samt 2. valgte det pågældende tilbud. Tak for bekræftelsen på, at I både gør dette, og tilslutning til, at I har flotte bidragssatser hos Nordea.”
Banken har oplyst at den efter modtagelsen af en ny vurdering af klagerens lejlighed på 2.650.000 kr. på vegne Nordea Kredit bevilgede et tillægslån den 6. september 2021. Bankens formuerådgiver kontaktede klageren, og der blev udarbejdet en opdateret investeringsplan, så der efter klagerens ønske kunne investeres samme dag. Banken sendte et god skik rådgivningsskema vedlagt en amortiseringsplan/beregning for det valgte Nordea Kredit S3 Frihed 10 med en hovedstol på 880.000 kr. og et anslået provenu på 861.152,56 kr. samt en kreditkontrakt tilknyttet omprioriteringskontoen på 880.000 kr. med en rente på 0 % til klagerens eBoks. Klageren underskrev kreditkontrakten samme dag. Af god skik rådgivningsskemaet fremgik valget af Nordea Kredit S3 Frihed 10 med en ÅOP på 1,2 %. Af den vedlagte beregning af 6. september 2021 på tillægslånet fremgik en tinglysningsafgift på 14.530 kr. og omkostninger i alt på 18.847,44 kr. eksklusiv kursskæring. Endvidere fremgik blandt andet:
”Bidrag pr. år er 1,3752 og regnes som % af pantebrevsgælden fra beregningsdato. Den endelige sats er afhængig af lånets placering indenfor ejendommens vurderede værdi.”
Banken har oplyst, at forudsætningerne for beregning af bidragssatsen i amortiseringsplanen/beregningen af 6. september 2021 fortsat var forkerte. Desuden havde banken glemt at tage højde for ejerpantebrevet til ejerforeningen ved beregning af låneprovenuet.
Herefter sendte klageren banken en mail med sine investeringsønsker, og dagen efter, den 7. september 2021, gennemførte banken de af klageren ønskede handler kurtagefrit.
Banken indhentede herefter et endeligt lånetilbud fra Nordea Kredit. Af et lånetilbud af 27. september 2021 fra Nordea Kredit fremgik, at klageren fik tilbudt et Nordea Kredit S3 Frihed 10 på 846.000 kr. med afdragsfrihed med en bidragssats på 1,9956 % pr. år og ÅOP på 1,6 %. Tinglysningsafgiften udgjorde 14.030 kr., omkostninger i alt udgjorde 21.799 kr. eksklusiv kursskæring og det anslåede provenu var 824.201 kr.
I forbindelse med at det endelige lånetilbud fra Nordea Kredit af 27. september 2021 forelå, fandt banken ud af, at kreditten på omprioriteringskontoen var lavet for stor, da den ved en fejl havde overset ejerpantebrevet til ejerforeningen, der var tinglyst på 1. prioritet, som tillægslånet skulle respektere, hvilket medførte et manglende provenu på 55.799 kr. Banken tilbød klageren en kassekredit på differencen med en rente på 1,6 % om året svarende til ÅOP på realkreditlånet.
I en mail af 3. oktober 2021 meddelte klageren banken, at han var glad for den lavere rente anført i lånetilbuddet af 27. september 2021 i forhold til det tidligere fremsendte lånetilbud pr. 14. juli 2021. Han gjorde samtidig indsigelse mod bidragssatsen på 1,9956 % og ÅOP på 1,6 % i lånetilbuddet af 27. september 2021, idet disse satser var væsentlig højere end i det tidligere sendte lånetilbud af 14. juli 2021, og bidragssatsen var årsagen til, at han havde valgt at blive i banken. Han gjorde ligeledes indsigelse mod omkostningerne ved låneoptagelsen, der var ca. 14.000 kr. lavere i det tidligere sendte lånetilbud af 14. juli 2021. Endvidere gjorde han indsigelse mod, at der var trukket renter på omprioriteringskontoen, når der var aftalt en rentesats på 0 % samt mod, at der ikke var taget højde for ejerpantebrevet til ejerforeningen.
I en mail af 7. oktober 2021 beklagede banken fejlene og vedkendte sig, at sagen kunne have været håndteret bedre. Banken regulerede den allerede tilskrevne renteudgift på omprioriteringskontoen til 0 kr., ligesom renten blev sat til 0 %, indtil der var fundet en løsning med klageren. Banken afviste, at klageren havde lidt et økonomisk tab og foreslog, at klageren underskrev lånetilbuddet, og at hjemtagelsen af Nordea Kredit lånet blev fortsat som aftalt. Det mindre provenu på ca. 56.000 kr. skulle inddækkes enten ved salg af klagerens investerede midler eller ved, at klageren selv dækkede det ind. Banken ville endvidere refundere klageren omkostninger til banken på 3.500 kr.
Alternativt måtte tillægslånet annulleres, hvorefter banken ville sælge investeringerne kurtagefrit for det fulde beløb på 880.000 kr. Tab eller gevinst af investeringerne skulle betales eller modtages af klageren.
De følgende måneder drøftede banken og klageren forskellige muligheder for at få sagen afsluttet.
Den 14. december 2021 blev det aftalt, at banken ydede klageren et forbrugslån på 60.000 kr. uden omkostninger med samme rente som ÅOP på tillægslånet og med en månedlig ydelse på 1.500 kr. Klageren underskrev samtidig dokumenterne hørende til lånetilbuddet af 27. september 2021 uden at få refunderet bankens omkostninger på 3.500 kr. Klageren underskrev dokumenterne ”under protest” og tog forbehold for, at han efter udbetaling af tillægslånet ville indbringe sagen for Ankenævnet.
Parternes påstande
Den 15. januar 2022 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Nordea Danmark skal betale initialomkostninger på 14.095,50 kr. og løbende omkostninger/ÅOP gennem lånets løbetid på 444.045,36 kr., i alt 458.140,86 kr.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at bidragssatsen på tillægslånet var væsentlig for ham. Hans ydelse bestod af betaling af henholdsvis rente og bidragssats til långiver. Da renten på daværende tidspunkt var negativ, var det bidragssatsen, som han kiggede mest på. Han forsøgte at sikre sig, at oplysningerne i tilbuddene var korrekte, så han kunne indgå den aftale, som han vurderede var den bedste.
Der var tale om to scenarier. Enten ville han investere i en ny ejendom til udlejning, eller også ville han investere i aktier. Da det ifølge banken ikke kunne lade sig gøre at investere i fast ejendom til udlejning, endte han med at gå med aktieinvesteringen. Grunden til, at han efterspurgte flere tilbud fra banken, var, at han også korresponderede med andre banker og indhentede tilbud fra dem for at kunne sammenligne, hvilken bank der kunne give ham det bedste tilbud.
At banken henviser til de andre lånetilbud og beregninger, som den har sendt ham, har ikke relevans for, om der er indgået en bindende aftale om det lånetilbud af 14. juli 2021, som han accepterede.
Det bestrides, at han bevidst skulle have ventet på en fejl fra bankens side ved beregningerne. Hvorfor skulle han forsøge at indhente tilbud fra adskillige banker, regne og bruge meget tid på sagen, hvis han alene ventede på fejl. Det giver ingen mening. At fejlen tillige skulle være åbenlys, må han ligeledes tage afstand fra. Han vidste ikke, hvordan de bagvedliggende udregninger for realkreditlånet foregik. Han kunne forholde sig til de tal, den ydelse og den ÅOP, banken præsenterede ham for. Han havde som forbruger ikke indsigt i, hvordan en finansiel virksomhed beregnede de forskellige dele af et lån.
Det er korrekt, at han er advokatfuldmægtig, men det er sagen uvedkommende. Han har indgået aftalen med banken som forbruger i privat regi.
Det bestrides, at han var i ond tro om fejlen og bevidst forsøgte at udnytte fejlen til egen vinding. Han gjorde alt, hvad han kunne, for loyalt at fremhæve og forsikre sig om, at bidragssatsen var på 0,850 % og omkostningerne var på 9.397 kr. Han fremhævede det adskillige gange på skrift - i selve beskederne og ved at sende tilbuddet tilbage til banken, så den kunne se dette igen. Han fremhævede det tillige ved utallige telefonsamtaler. Han har på intet tidspunkt forsøgt at fortie dette, gemme det væk eller på anden vis forsøgt at udnytte nogen eller noget.
Banken har anført, at tilbuddet af 14. juli 2021 "ikke er tilbud", og at den først sendte ham et lånetilbud den 27. september 2021. At der blev udbetalt et lån på 880.000 kr. den 6. september 2021, som banken investerede på vegne af ham den 7. september 2021, forholder banken sig ikke til. At der på dette tidspunkt ikke skulle være indgået en bindende aftale, giver hverken juridisk eller faktuelt mening.
Såfremt banken ikke ønskede at indgå denne aftale på disse betingelser - så skulle den - i alle fald senest inden udbetalingen af lånet den 6. september 2021 meddele ham, at der var tale om en intern fejl, som den ikke mente at være bundet af. I dette tilfælde ville det være relevant med diskussionen om ond/god tro. Banken meddelte ham dog ikke dette før den 29. september 2021 - altså mere end tre uger efter, at lånet var udbetalt og pengene investeret.
Banken har anført, at der fremgik en ÅOP på 1,2 % af god skik rådgivningsskemaet sendt til ham den 6. september 2021. Dette skema sendte banken først til ham efter bevilling og udbetaling af lånet. Banken foretog endvidere investeringerne, på vegne af ham, i umiddelbar forlængelse af udbetalingen af lånet. Det kan i øvrigt bemærkes, at der i døgnet den 6.-7. september 2021 kom intet mindre end 34 dokumenter ind i hans ”Nordea indbakke”, som hver var op til 37 sider lange.
Såfremt Ankenævnet ikke finder, at sagen vedrører aftaleindgåelse, men i stedet vedrører om banken har handlet ansvarspådragende, må det statueres, at det var ansvarspådragende for en stor professionel finansiel virksomhed som banken, at den ved sin egen fejl sendte et lånetilbud, hvori bidragssatsen var sat for lavt. Under alle omstændigheder burde banken have reageret på hans utallige henvendelser om, at han var tilfreds med bidragssatsen fremhævet til at være 0,850 %, og at dette var den eneste grund til, at han vedblev med at være kunde i banken. Undladelsen af at reagere på hans henvendelser om bidragssatsen kan i sig selv anses som værende ansvarspådragende, når banken som professionel part undlod at reagere på essentielle oplysninger og forudsætninger fra en forbruger, inden en aftale blev indgået.
Han har endvidere lidt et økonomisk tab, der kan opgøres som positiv opfyldelsesinteresse, det vil sige forskellen mellem det sendte/accepterede lånetilbud af 14. juli 2021 og det nye/efterfølgende lånetilbud af 27. september 2021. Det nye lånetilbuds ÅOP var ca. 320 % af det aftalte og omkostningerne var ca. 250 % af det aftalte. Tabet udgør 220 % af den aftalte løbende ÅOP og for så vidt angår omkostninger ca. 150 % af de aftalte omkostninger. De aftalte omkostninger var 9.397 kr., hvorfor tabet er 14.095,50 kr. For de løbende betalinger var der aftalt en kvartalsmæssig ydelse (angående renten og bidragssatsen) på 1.583,53 kr. - 1.681,99 kr. (gennem de første 36 kvartaler). Her vil tabet således være ca. 3.700,39 kr. pr. kvartal - da dette er beløbet, ÅOP er forøget med i forhold til det aftalte. Over hele lånets løbetid på 120 kvartaler løber det op i 120 kvartaler x 3.700,39 kr. = 444.045,36 kr. (beregnet med samme rente og bidragssats gennem hele lånets løbetid). At banken anfører, at der ikke er tale om andet end skuffede forventninger, er således ikke korrekt.
Banken har endvidere opført sig meget ubehageligt over for ham. Han har som forbruger foretaget sin største investering nogensinde ved at optage et lån på næsten en million kroner, som han har investeret i aktier. Det er mange penge for ham og en stor beslutning, som han i vinteren/foråret 2021 har brugt lang tid på at forberede sig på og planlægge. Når en stor professionel part som Nordea agerer, som den har gjort, har det fyldt meget for ham, da den har sat ham i situationer, hvor han ikke har haft noget reelt valg. Det har været mafiametoder. Aftaler, som efter indgåelsen og effektueringen, pludselig har ændret initial og løbende følgeomkostninger. Banken ved, at den er en kæmpe finansiel aktør, der kan holde til at presse en forbruger, og det gør den glædeligt.
Nordea Danmark har blandt andet anført, at banken ikke har handlet ansvarspådragende i forbindelse med klagerens ønsker om lån og investeringstilbud.
Klageren modtog de første kladdeberegninger i februar 2021, hvor bidragssatsen udgjorde henholdsvis 2,0608 % og 1,8606 %.
Den 13. og 14. juli 2021 modtog klageren nye kladdeberegninger, hvor bidragssatsen på ét af lånene ved en fejl fremgik som 0,85 %. Klageren var meget opmærksom på bidragssatsen og ”accepterede” bidragssatsen samme dag. Der var imidlertid ikke tale om et tilbud på dette tidspunkt, da det var kladdeberegninger og under forudsætning af den endelige vurdering af ejendommen og dermed belåningsgraden i ejendommen.
Kladdeberegningen af 14. juli 2021 var ikke et tilbud, hvilket banken udtrykkeligt gjorde klageren opmærksom på i den skiftlige korrespondance, der fulgte med kladdeberegningerne, hvorfor klagerens mail af 3. august 2021 i sagens natur ikke kan udgøre en accept. Der blev først fremsat et tilbud ved lånetilbuddet af 27. september 2021, hvor den korrekte bidragssats på 1,9956 % p.a. fremgik.
Bidragssatserne er objektive bidragssatser i den forstand, at de fastsættes efter belåningsgraden i ejendommen, hvilket også fremgår af en oversigt ”Nordea Kredit – årlige bidrag på nye lån i ejerboliger og fritidshuse” på Nordea Kredits hjemmeside. Det er sædvanlig praksis, at bidragssatsen følger af belåningsgraden i en ejendom, samt at en højere belåningsgrad afspejles i en højere bidragssats, herunder afspejler risikoen for lånet i forhold til rentestigninger mv., og det var eller burde klageren have været bekendt med som følge af tidligere fremsendte kladdeberegninger.
Det er ikke normalt, at kunder skriftligt efterspørger kladdeberegninger i sådan et omfang, og yderligere med så mange forskellige og løbende ændrede scenarier, hvilket kan tolkes som at klageren bevidst har ventet på en fejl, der i dette tilfælde umiddelbart kunne antages at være åbenlys i forhold til tidligere korrekte fremsendte kladdeberegninger.
Det er derfor bankens opfattelse, at klageren var i ond tro om fejlen, og bevidst har forsøgt at udnytte fejlen til egen vinding, idet klageren dels tidligere samme år havde fået en kladdeberegning på samme lånetype med den korrekte bidragssats, dels at samtlige af de øvrige kladdeberegninger sendt til klageren den 13. og 14. juli 2021 havde korrekte bidragssatser, hvortil kommer klagerens ageren i sagen efter fremsendelse af den ene fejlbehæftede kladdeberegning ud af i alt seks kladdeberegninger sendt til ham i perioden.
Uagtet dette har banken tidligere tilbudt klageren, at han godt kunne få den pågældende bidragssats, hvilket dog ville betyde, at det foranstående lån rykkede ned som nr. 3, hvorefter bidragssatsen ville stige på det lån, hvilket samlet set ville være en dyrere løsning.
Der har kunnet konstateres et stort pres fra klageren i form af unormalt mange mails og opkald, som banken løbende har forsøgt at imødekomme, - dels ved at svare på spørgsmål, og dels ved løbende at sende nye udkast til beregninger.
Til det af klageren anførte om, at han blot er forbruger, kan det oplyses, at klageren er ansat som advokatfuldmægtig og i sin egenskab hermed har været udstationeret til en anden stor bank. Det er anført på advokatkontorets hjemmeside, at klageren har: ”erfaring med komplekse rets- og voldgiftssager, særligt i relation til finansielle virksomheder, og han har derfor et betydeligt kendskab til bankvirksomhed”. Dette understøtter bankens påstand om, at klageren har haft et godt kendskab til måden de pågældende bidragssatser beregnes på, og har været klar over fejlen i den ene kladdeberegning.
Banken anerkender, at det var uhensigtsmæssigt for klageren, at låneprovenuet blev mindre, som følge af det foranstående ejerpantebrev, som i sidste ende er skuffede forventninger til låneprovenuet. Banken har valgt at tilbyde finansiering af differencen med vilkår svarende til realkreditlånet, hvorfor klageren ikke har haft flere omkostninger som følge af fejlberegningen. Klageren er derved blevet stillet, som om fejlen ikke var sket.
For så vidt angår tab ved klagerens efterfølgende disponering over låneprovenuet, så er det klageren selv, som har ønsket at få gennemført investeringer for de lånte midler, inden det endelige lånetilbud var underskrevet, som banken bevilgede via en omprioriteringskonto.
Da klageren - der ellers normalt svarede tilbage meget hurtigt - beklageligvis ikke vendte tilbage på bankens løsningsforslag, ændrede markedet sig, så investeringerne ikke kunne sælges med gevinst. At dette blev trukket ud, indtil markedet havde ændret sig samtidigt med at klageren tilmed havde mulighed for at kontakte banken via alle tilgængelige kanaler som eksempelvis 24/7, filialer og Nova (chatrobot) eller alternativt selv sælge ud via Nordea Investor, må tilskrives klagerens eget ansvar og risiko, idet han selv havde valgt at investere i de pågældende investeringsforeninger. Klageren kan således ikke overvælte et tab på banken i forbindelse med investeringerne.
Banken havde opstillet flere mulige løsningsforslag, herunder mulighed for godtgørelse af omkostninger til banken på 3.500 kr., hvilket klageren afviste.
Bankens formuerådgiver har accepteret kurtagefri handel på klagerens investeringer. Banken har ligeledes tilbudt en 0 % rente på omprioriteringskontoen, indtil der kunne findes en løsning med klageren.
Det afvises således, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab. Han har alene oplevet skuffede forventninger, som banken på alle tænkelige måder har forsøgt at kompensere for. Banken tager afstand fra det af klageren anførte om, at den har anvendt ”mafiametoder”.
Såfremt Ankenævnet måtte finde, at banken har handlet ansvarspådragende, skal der i erstatningsbeløbet fradrages de kompensationer, som banken har ydet til klageren i forbindelse med håndteringen af klagerens indsigelser mod bidragssatsen.
Ankenævnets bemærkninger
I 2021 rettede klageren henvendelse til Nordea Danmark blandt andet for at høre om muligheden for, at han optog et tillægslån i Nordea Kredit i sin lejlighed med henblik på at investere låneprovenuet i værdipapirer. Klageren spurgte ind til forskellige realkreditlån, renter og bidragssatser i Nordea Kredit, og hvilke fordele han i øvrigt kunne opnå i banken i forbindelse med den påtænkte investering i værdipapirer.
Den 13. juli 2021 sendte banken på klagerens anmodning en kladdeberegning på et Nordea Kredit Kort rente Frihed 10 med en hovedstol på 758.000 kr., og den 14. juli 2021 sendte banken klageren yderligere to tilsvarende kladdeberegninger på et Nordea Kredit S3 Frihed 10 og et Nordea Kredit S5 Frihed 10, begge med en hovedstol på 764.000 kr. I kladdeberegningerne var bidragssatsen vedrørende Kort rente og S5 lånene angivet til 1,8424 % og vedrørende S3 lånet til 0,85 %.
Banken har oplyst, at forudsætningerne for kladdeberegningen for S3 Frihed 10 var forkerte, idet kladdeberegningen ved beregning af bidragssatsen tog udgangspunkt i et lån på 1. prioritet i sikkerhedsrækkefølgen.
Efter at klageren havde indleveret økonomiske oplysninger til banken og efter en fornyet vurdering af klagerens lejlighed, bevilgede banken på vegne Nordea Kredit klageren et tillægslån den 6. september 2021. Banken sendte klageren et god skik rådgivningsskema vedlagt en amortiseringsplan/beregning for det valgte Nordea Kredit S3 Frihed 10 med en hovedstol på 880.000 kr. og et anslået provenu på 861.152,56 kr. Banken sendte ligeledes klageren en kreditkontrakt tilknyttet omprioriteringskontoen på 880.000 kr. med en rente på 0 %, idet det var aftalt, at provenuet fra tillægslånet kunne frigives til klageren via en midlertidig kredit.
Banken har oplyst, at forudsætningerne for beregning af bidragssatsen i amortise-ringsplanen/beregningen af 6. september 2021 fortsat var forkerte. Desuden havde banken glemt at tage højde for ejerpantebrevet til ejerforeningen ved beregning af låneprovenuet.
Den 7. september 2021 gennemførte banken de af klageren ønskede investeringer i værdipapirer kurtagefrit.
Banken indhentede herefter et endeligt lånetilbud fra Nordea Kredit. Af et lånetilbud af 27. september 2021 fra Nordea Kredit fremgik, at klageren fik tilbudt et Nordea Kredit S3 Frihed 10 på 846.000 kr. med afdragsfrihed med en bidragssats på 1,9956 % pr. år og ÅOP på 1,6 %. Tinglysningsafgiften udgjorde 14.030 kr., omkostninger i alt udgjorde 21.799 kr. eksklusiv kursskæring og det anslåede provenu var 824.201 kr.
Ankenævnet finder ikke, at kladdeberegningen af 14. juli 2021 på Nordea Kredit S3 Frihed 10 lånet med en hovedstol på 764.000 kr. kunne betragtes som et lånetilbud. Ankenævnet har lagt vægt på, at der med et vandmærke på skrå hen over siderne i beregningen stod ”KLADDE”, ligesom det fremgik af bankens følgemail, at der var tale om øjebliksbilleder af de fremsendte beregninger. Ankenævnet finder endvidere ikke, at klagerens efterfølgende mails til banken om, at han ønskede at acceptere bankens ”lånetilbud” medførte, at der blev indgået en aftale om tillægslånet på de i kladdeberegningen af 14. juli 2021 anførte vilkår. Ankenævnet finder heller ikke, at banken i sine svar til klageren tilsikrede ham et tillægslån på de i kladdeberegningen af 14. juli 2021 anførte vilkår. Endelig har Ankenævnet lagt vægt på, at den angivne bidragssats vedrørende S3 lånet afveg betydeligt fra den bidragssats, som klageren fik oplyst vedrørende de øvrige lån, og at klageren må have været opmærksom på, at angivelsen beroede på en fejl.
Yderligere finder Ankenævnet ikke, at det forhold, at det blev aftalt, at klageren efter bevilling af tillægslånet den 6. september 2021 fik låneprovenuet udbetalt via en midlertidig kredit i banken, inden der forelå et endeligt lånetilbud fra Nordea Kredit, og via banken foretog investering i værdipapirer, kan føre til et andet resultat.
Banken har i sagen beklaget sine fejl og har vedkendt sig, at sagen kunne have været håndteret bedre.
Klagerens låneprovenu blev som følge af bankens fejlberegning 55.799 kr. mindre end forudsat. Det er oplyst, at banken har ydet klageren et forbrugslån på 60.000 kr. uden omkostninger med samme rente som ÅOP på det endelige tillægslån og med en månedlig ydelse på 1.500 kr., hvorved klageren ikke har haft yderligere omkostninger som følge af fejlberegningen.
Ankenævnet finder herefter ikke, at klageren har lidt et erstatningsberettiget tab i sagen, men har været udsat for skuffede forventninger med hensyn til størrelsen af bidragssatsen, ÅOP og omkostningerne ved hjemtagelse af tillægslånet. Efter dansk ret tilkendes der ikke erstatning for skuffede forventninger.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.