Fortolkning af aftale om akkord med den ene af to solidarisk hæftende debitorer. Spørgsmål om transport af bankens fordring mod den anden debitor.
| Sagsnummer: | 747 /1994 |
| Dato: | 05-10-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Ole Just, Allan Pedersen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Akkord - flere debitorer
|
| Ledetekst: | Fortolkning af aftale om akkord med den ene af to solidarisk hæftende debitorer. Spørgsmål om transport af bankens fordring mod den anden debitor. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I 1992 indledte klageren gennem sin advokat drøftelser med indklagede om opnåelse af en akkord vedrørende klagerens engagement. Engagementet var i størrelsesorden 900.000 kr. (negativ) fordelt på forskellige lån, heraf et boliglån på ca. 300.000 kr., for hvilket også klagerens tidligere samlever hæftede.
Ved skrivelse af 11. februar 1994 meddelte klagerens advokat, at det var muligt at fremskaffe 200.000 kr. til fuld og endelig afgørelse. Som svar herpå meddelte indklagede i skrivelse af 11. marts 1994:
"På baggrund af vor samtale den 10. marts 1994 kan vi meddele Dem, at [indklagede] er indstillet på følgende akkorderingsforslag.
Der indbetales kr. 250.000,00, af dette beløb indbetales kr. 145.000,00 på det fælles boliglån til dækning af [klagerens] halvdel og det resterende beløb kr. 105.000,00 akkorderer resten af engagementet. En evt. senere tvist mellem [klageren] og [samleveren] må parterne selv udrede.
Der indbetales kr. 300.000,00 til indfrielse af det samlede engagement, som [klageren] og [samleveren] har med [indklagede], herefter opnår [klageren] regres mod [samleveren] f.s.v.a. halvdelen af boliglånet."
Klagerens advokat meddelte i skrivelse af 12. marts 1994 indklagede, at han måtte konstatere, at forhandlingerne om en akkord "endnu en gang ikke har ført til noget resultat".
Ved skrivelse af 15. juni 1994 meddelte klagerens advokat, at det i hans skrivelse af 11. februar 1994 indeholdte akkordtilbud kunne forhøjes til 250.000 kr. Indklagede besvarede henvendelsen med henvisning til skrivelsen af 11. marts 1994.
Ved skrivelse af 12. juli 1994 meddelte klagerens advokat indklagede, at "det med mit brev af 15. juni d.å. fremsatte akkorderingstilbud kan forhøjes til kr. 270.000." Ved skrivelse af 24. august 1994 meddelte indklagede, at man var indstillet på at acceptere "det fremsatte akkorderingstilbud på kr. 270.000 i.h.t. Deres brev af den 12. juli 1994."
Efter modtagelsen af indklagedes skrivelse af 24. august 1994 meddelte klagerens advokat i skrivelse af 25. august 1994 indklagede, at:
"........ de 270.000 kr. vil blive tilvejebragt til den 24. september d.å., idet dette som tidligere nævnt sker ud fra følgende forudsætninger:
Der gives saldokvittering på samtlige min klients engagementer og [samleverens] engagementer med [indklagede], hvorved min klient opnår regres mod [samleveren] for så vidt angår halvdelen af boliglånet ...."
I skrivelse af 26. august 1994 meddelte indklagede, at man ikke kunne tiltræde klagerens advokats forudsætninger som anført i skrivelsen af 25. august 1994. Endvidere anførtes, at indklagede gav saldokvittering på samtlige klagerens engagementer med indklagedes afdeling, og at man i denne forbindelse havde besluttet også at ville lade det fremsatte akkordtilbud gælde indklagedes tilgodehavende hos samleveren; hverken indklagede eller klageren kunne herefter gøre krav gældende mod samleveren.
Efter udveksling af yderligere skrivelser, i hvilke parterne fastholdt deres standpunkter, fremsendte klagerens advokat den 14. september 1994 270.000 kr. til opfyldelse af akkorden.
Efter yderligere korrespondance mellem klagerens advokat og indklagede har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at meddele klageren transport i indklagedes tilgodehavende mod hans tidligere samlever på halvdelen af boliglånet svarende til 145.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hans endelige tilbud om at betale 270.000 kr. tog udgangspunkt i det forslag om betaling af 300.000 kr., som var indeholdt i indklagedes skrivelse af 11. marts 1994. Dette forslag på 300.000 kr. "lokkede" med en ordning, hvorefter han opnåede regres mod samleveren for halvdelen af boliglånet. Indklagede accepterede den 24. august 1994 uden forbehold hans tilbud om betaling af 270.000 kr., og han har herefter krav på at få tiltransporteret indklagedes krav på 145.000 kr. mod samleveren. Den aftalte akkord omfatter også indklagedes krav mod samleveren, og det har været en forudsætning for ham, at han ved akkorden fik tiltransporteret indklagedes krav mod denne. At indklagede måtte have indgået særskilt aftale med samleveren om ophør af dennes forpligtelser overfor indklagede kan ikke komme ham til skade.
Indklagede har anført, at man på intet tidspunkt har givet tilsagn om, at klageren kunne opnå transport i indklagedes krav mod samleveren. I skrivelsen af 11. marts 1994 opstillede indklagede 2 alternative akkordforslag. Ved indbetaling af 250.000 kr. ville boliglånet ikke kunne indfries, og klageren kunne derfor ikke gøre regres mod samleveren. Det alternative forslag om indbetaling af 300.000 kr. var derimod tilstrækkelig til at indfri det fælles boliglån, og derfor var det anført, at klageren ville opnå et regreskrav mod samleveren. Den endelige akkord på 270.000 kr. kunne ikke fuldt ud indfri boliglånet, og klagerens regreskrav mod samleveren kan derfor højst udgøre halvdelen af det betalte beløb.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagedes forslag i skrivelsen af 11. marts 1994 om klagerens indbetaling af 300.000 kr. kan for så vidt angår spørgsmålet om klagerens regres mod sin tidligere samlever alene forstås som en konstatering af, at klageren ved indbetaling af dette beløb - når det betragtes som indbetalt primært på boliglånet - ville opnå regres for halvdelen af boliglånet, idet indklagede herved har forudsat, at parterne i deres indbyrdes forhold hver skulle bære halvdelen af gælden. Det kan derimod ikke i forslaget indlægges, at indklagede har erklæret sig villig til at tiltransportere sin fordring mod klagerens tidligere samlever eller en del heraf til klageren med henblik på, at denne herved kunne opnå et større krav mod sin tidligere samlever end det krav, han måtte have efter almindelige regler om regres mellem solidarisk hæftende debitorer. Det bemærkes herved, at et krav støttet på disse regler ikke er afhængigt af en transport fra indklagede til klageren, og at spørgsmålet om, i hvilket omfang klageren kan gøre et sådant krav gældende, må bero på retsforholdet mellem klageren og dennes tidligere samlever og om fornødent må afgøres i en sag mellem disse parter.
Selv om det antages, at den gennemførte akkord tog udgangspunkt i det omtalte forslag i skrivelsen af 11. marts 1994, er der herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.