Afgørelse

Indsættelse af check. Prokurafuldmagt. Indsigelse om falsk.

Sagsnummer:	115 /1997
Dato:	18-10-2000
Ankenævn:	Peter Blok, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Ole Simonsen
Klageemne:	Check - indløsning Fuldmagt - øvrige spørgsmål Check - falsk check
Ledetekst:	Indsættelse af check. Prokurafuldmagt. Indsigelse om falsk.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar overfor klagerne i forbindelse med indsættelse af provenuet af et lån ydet af en fond til klagerens daværende virksomhed og i forbindelse med efterfølgende dispositioner over indeståendet.

Sagens omstændigheder.

Medio 1994 udlejede klagerne, ægtefællerne M og H, deres faste ejendom til et samlevende par, A og B. Klagerne drev sideløbende med deres lønmodtagerarbejde en mindre personligt ejet erhvervsvirksomhed med adresse på ejendommen. Klagerne har oplyst, at A og B blev interesseret i virksomheden, og at der blev indgået en aftale om, at A og B som konsulenter skulle sælge virksomhedens produkt. De beholdt selv deres lønmodtageransættelser, idet virksomheden ikke økonomisk kunne bære fire medarbejdere.

Medio 1995 søgte virksomheden ved H om støtte via en fond, som i efteråret samme år bevilgede et lån på 250.000 kr. til en forrentning på 6% p.a. Lånet skulle afvikles med en årlig ydelse på 83.333,33 kr. første gang den 1. november 1998. På gældsbrevet til fonden er H anført som debitor, og adressen er angivet til klagernes tidligere bopæl, som var udlejet til A og B. Gældsbrevet fremstår som underskrevet af H den 18. oktober 1995 og bærer A's og B's underskrifter som vitterlighedsvidner. Klagerne har anført, at de ikke var bekendt med gældsbrevet, som blev fremsendt til virksomhedens adresse, og at H's underskrift på gældsbrevet er falsk.

Den 24. oktober 1995 modtog indklagedes Nivå afdeling en telefax, der fremstår som underskrevet af H på virksomhedens vegne. Af telefaxen, der er udfærdiget på virksomhedens brevpapir, fremgår følgende:

"Vedr.: Etablering af konto m/Checkblanketter.

Herved anmodes [indklagede] om at foranledige oprettelse af en firmakonto m/check.

.........

Til at varetage mine interesser vil [A] i morgen den 25.10.1995 indfinde sig i banken efter 15:00 og medbringende bl.a. kr. 250.000,- til indsættelse på vor ny konto.

Det bemærkes endvidere at [A] har beføjelse/fuldmagt til, at varetage og tiltræde det nødvendige i denne forbindelse, samt i øvrigt i det daglige."

Klagerne har anført, at de ikke var bekendt med telefaxen, og at underskriften herpå er falsk.

Den 25. oktober 1995 henvendte A sig til Nivå afdelingen og medbragte dels en krydset check på 250.000 kr. udstedt af fonden til H, dels en udfyldt fuldmagtsblanket. Blanketten var tidligere udleveret af afdelingen til A. Checken, der er fremlagt under sagen, bærer på bagsiden virksomhedens stempel og fremstår som endosseret af H, dog således at H's mellemnavn ikke er stavet korrekt (Jul i stedet for Juel). Ifølge fuldmagtsblanketten fik A prokurafuldmagt af virksomheden v/H. Fuldmagten fremstår som underskrevet af H den 24. oktober 1994. Blanketten indeholder indklagedes påtegning om anerkendelse dateret 26. oktober 1995.

Klagerne har anført, at de ikke var bekendt med fuldmagten, og at underskrifterne på både fuldmagten og checken er falske. Indklagede har anført, at man ønskede en bekræftelse af, at H's underskrift var ægte, fordi fuldmagten var underskrevet uden for banken. Med henblik herpå rettede A under sit ophold i afdelingen telefonisk henvendelse til H og bad hende om pr. telefax at sende en kopi af sit kørekort til Nivå afdeling. Afdelingen modtog herefter pr. telefax en kopi af H's kørekort. Telefaxen blev sendt via indklagedes Græsted afdeling, hvortil H henvendte sig efter telefonsamtalen med A. Efter modtagelsen af faxen oprettede Nivå afdelingen en konto for virksomheden v/H, hvorpå checken på 250.000 kr. blev indsat. Afdelingen udleverede samtidig et checkhæfte til A.

A var kunde i indklagedes Nivå afdeling, mens hverken klagerne eller virksomheden var kunde hos indklagede.

Den 30. oktober 1995 udstedte A en check på 50.000 kr. til H trukket på den nyoprettede konto. Checken bærer ud over A's underskrift virksomhedens stempel. Klagerne har anført, at checken blev udstedt til dækning af deres tilgodehavende hos A og B. De var ikke bekendt med, at beløbet blev trukket på kontoen med fondsbeløbet. Checken fremstod som de øvrige betalinger de modtog fra A trukket på dennes konto i indklagedes Nivå afdeling.

Efter en række udbetalinger fra kontoen via checks var kontoens indestående bortset fra 145,93 kr. opbrugt ved udgangen december 1995.

Ved skrivelse af 5. januar 1996 meddelte A indklagede, at hendes samarbejde med virksomheden var ophørt den 22. december 1995, og at hendes prokura derfor skulle ophæves. Indklagede fremsendte meddelelse herom til virksomheden v/H den 8. januar 1996 til adressen på den ejendom, der var udlejet til A og B.

Klagerne har anført, at virksomheden skiftede adresse fra den udlejede ejendom til deres bopæl i januar 1996. De modtog ikke kontobilag og lignende fra Nivå afdelingen, idet disse blev sendt til den udlejede ejendom.

I foråret 1996 anmeldte klagerne/fonden A til politiet i Hillerød. Den 9. august 1996 besluttede politimesteren at indstille efterforskningen mod A for underslæb og dokumentfalsk i forbindelse med virksomheden "fordi der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået".

Politimesterens afgørelse blev påklaget til statsadvokaten, som i juni 1997 traf beslutning om, at efterforskning skulle indledes.

Parternes påstande.

Den 15. marts 1997 indbragte klagerne sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 158.316 kr., svarende til lånet på 250.000 kr. med fradrag af 91.684 kr., som er kommet virksomheden til gode.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Den 10. september 1997 blev sagen behandlet af Ankenævnet. Nævnet besluttede at udsætte sagen med henblik på at afvente udfaldet af straffesagen.

A og B blev sigtet for dokumentfalsk. Ved dom af 2. juni 1999 afsagt af kriminalretten i Hillerød blev det lagt "til grund som bevist, at [H] ikke har påført dokumenterne de relevante underskrifter, således at dokumenterne må anses som falske." Med to stemmer mod én blev A og B fundet skyldige i dokumentfalsk. Den dissentierende dommer (retsformanden) fandt, "at de tiltalte ikke kan bevises at have skuffet i retsforhold."

Sagen blev anket til Østre Landsret, der frifandt A og B ved dom af 4. oktober 1999. Efter udfaldet af bevisførelsen fandt retten "det ikke med den til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige sikkerhed godtgjort, at de tiltalte er skyldige i den rejste tiltale".

Ved skrivelse af 13. juni 2000 til indklagede har fonden oplyst, at man har meddelt H, at fonden ikke vil gøre sit krav gældende mod hende.

Parternes argumenter.

Klagerne har bl.a. anført, at indklagede har pådraget sig ansvar ved at udvise manglende agtpågivenhed i forbindelse med indløsningen af checken på 250.000 kr. og godkendelsen af fuldmagten. Ved indløsningen af checken burde indklagede have bemærket, at denne var udstedt til H personligt og ikke til virksomheden, samt at H's navn på bagsiden af checken var stavet forkert. Indklagede burde ikke have godkendt fuldmagten alene på grundlag af hendes fremsendelse af en kopi af kørekortet pr. telefax. Fremsendelsen havde alene det formål, at checkbeløbet kunne blive indsat på en konto. Hun havde intet kendskab til gældsbrevet, A's skrivelse af 24. oktober eller fuldmagtsblanketten. Ingen af underskrifterne er påført under tilstedeværelse af indklagedes medarbejdere.

Såfremt indklagede havde iagttaget almindelige sikkerhedsforanstaltninger, var der aldrig blevet oprettet en konto i virksomhedens navn, som A kunne hæve på.

Som følge af indklagedes tilsidesættelse af sine forpligtelser har fonden lidt et tab på 250.000 kr.

Indklagede har anført, at man var i god tro om A's fuldmagt, som først blev godkendt, da afdelingen fik mulighed for at kontrollere, at underskriften på fuldmagten var identisk med underskriften på kørekortet. H må have været bekendt med formålet med, at Nivå afdelingen ønskede en kopi af hendes kørekort. H må endvidere have været bekendt med hævningerne på kontoen, idet flere af virksomhedens kreditorer blev betalt med midler herfra. Klagerne må endvidere have undret sig over, at de ikke modtog kontoudskrifter m.v., hvoraf det fremgik, at checken var indsat på H's konto. Endelig burde H have opdaget, at checken på 50.000 kr. var underskrevet af virksomheden v/A.

Fonden har erklæret ikke at ville gøre sit krav gældende overfor H. Klagerne har derfor ikke lidt noget tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Fonden har efter det oplyste meddelt H, at fonden ikke vil gøre noget krav gældende mod hende.

Det må derfor lægges til grund, at klagerne ikke har lidt noget tab i forbindelse med det af fonden ydede lån. Allerede som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.